Vi har her forsøgt os med det utopiske projekt at skabe et overblik over, hvem der arbejder med, producerer og leverer forskellige komponenter indenfor funktionelle tekstiler. Listen vil altid være  et work-in-progress, og den vil altid være mangelfuld. Vi modtager derfor meget gerne input, hvis du kender til nogen, der skal på listen. Det skal understreges, at dette ikke fungerer som reklame, men det har derimod til hensigt at skabe et netværk mellem de forskellige aktører indenfor intelligente tekstiler og herved hjælpe disse i udviklingen af nye produkter.

3M Chemicals Group: Smudsafvisende overfladebehandling - Scotchgard®. Isoleringsmateriale, der primært anvendes til mellemfor - Thinsulate insulation. http://www.3m.com/
 
Akzo Nobel: Vindtæt svedtransporterende membran - Emera windliner. Vanddampgennemtrængelig/åndbar membran der er hydrofobisk, vand- og vindtæt - Sympatex. Viskose filamentfiber med indbygget UV (ultra-violet) beskyttelse - Enka Sun. http://www.akzonobel.com/
 
AlphaMicron: bruger flydende krystalteknologi til at lave farveskiftende produkter. Virksomheden forsker også i farveskiftende tekstiler, som dog endnu ikke er i produktion. http://www.alphamicron.com
 
Arch Chemicals: Antimikrobiel behandling - Purista. www.purista.biz http://www.archchemicals.com/Fed/ 
 
Aspen aerogels: Brug af nanoteknologi til varmeisolerende materiale til ekstreme forhold. Brugt i sportstøj – Pyrogel® and Spaceloft. http://www.aerogel.com/
 
BASF: Har bl.a. kemikalier til overfladebehandlinger på tekstiler i deres produktportefølje: Nanobaseret behandling, der med inspiration i lotuseffekten er smuds- og vandafvisende - Mincor® TX TT. http://www.performancechemicals.basf.com/ev-wcms-in/internet/en_GB/portal/show-content_tc/content/EV/EV8/index
 
Bioguard Technologies: Anti microbiological fabric. Bruges i landbrug. Ejet af Klopman. http://www.bioguardtech.com/
 
Ciba: (siden april 2009 en del af BASF) Overfladebehandling der giver UV- og vejr beskyttelse – Dicrylan. Antimikrobielbehandling. http://www.ciba.com/
 
Courtaulds: Antibakteriel fiber til beklædning – Amicor. http://www.amicorpure.co.uk/
 
Dolan Gmbh Kelheim Fibers: Producerer viskose fibre med forskellige funktioner til både tekstiler og nonwovens. 
www.kelheim-fibres.com/
 
Dow Corning: Producerer silikonecoatings, der kan gøre tekstilerne vand- og smudsafvisende. Dow Corning har desuden udviklet en teknologi, der giver tekstilet mulighed for at ændre materialeform fra blødt og komfortabelt til hårdt og beskyttende som reaktion på hårde stød eller fald. Teknologien kan syes direkte ind i tøjet og bruges til beskyttelse – APS (Active Protection System)  www.activeprotectionsystem.com/  www.dowcorning.com/
 
Drapilux: Antibakteriel effekt til sundhedssektoren – Drapilux bioaktiv. Antilugtfibre, der renser lugten – Drapilux air. Flammehæmmende tekstil - Drapilux-flammstop. Tekstil, der forbedrer akustikken - Drapilux akustik  http://www.drapilux.com/
 
DuPont: PTFE smuds-, olie- og vandafvisende behandling – Teflon® Metervare til varmeisolerende tøj i polyesterhulfibre, som sikrer svedtransporterende evne og stor isolering - Thermastat. Aramidfiber der kan modstå høje temperaturer og bruges som bl.a. brandtøj – Nomex. Fibre, der især bruges til skudsikkert tøj og i andre applikationer hvor høj slidstyrke er ønsket – Kevlar.
 http://www.dupont.com/
 
Eschler: Metervarer, der absorberer, isolerer eller er vind og vandafvisende. Vind- og vandtæt membran. http://www.eschler.com/
 
Exilica: Laver mikrokapsler, der kan indeholde eller optage stoffer, som igen kan frigives efter behov som reaktion på bestemte stimuli. http://www.exilica.co.uk/
 
Greuter-jersey: Jersey med nanosølv coating, der giver antibakteriel effekt - Nano Silver. Tekstil af 50% naturlige bambusfibre, giver absorberende tekstil med deodoranteffekt - Bamboo. Jersey behandlet med havalger, der frigives til huden under brug, og giver kosmetisk behandling - SeaSell http://www.greuter-jersey.ch/
 

Huntsman: Producerer bl.a. kemikalier til overfladebehandlinger, der markedsføres under navnet High-IQ. Svedtranporterende, smudsafvisende, åndbar og lugtfri er nogle af de egenskaber, som kan fås med High-IQ  www.huntsman.com  www.high-iq.com

Hyosung: Producerer bl.a. nylonfibrene Mipan: Antibakteriel vha. sølvioner -Magic silver nano, hurtigtabsorberende og – tørrende – Aerocool.n http://www.hyosung.com/ www.mipan.com
 
Invista: Smudsafvisende polyamidfibre til gulvtæpper – Antron Stainmaster®. Vandampgennemtrængelige/åndbare fibre, svedtransporterende. Tørrer hurtigt – Coolmax. Varme- og isoleringsfibre - Thermolite. UV-bestandige fibre - Solarmax. Materiale, der tillader nænsom solbruning, imens de skadelige UV-B stråler forhindres adgang - Sun-Select. http://www.invista.com/
 
IQTEX: Klimatisk membran. Vanddampgennemtrængelig/åndbar og temperaturregulerende – Vayu Verde™ i samarbejde med BASF. http://www.iqtex.com/
 
Klopman: Mange forskellige tekstiler indenfor sundhedssektoren, beskyttende arbejdstøj, sportstøj og modetøj. Antistatisk, antimikrobiel, antibakteriel, smudsafvisende, antilugt, flammehæmmende m.m.  http://www.klopman.com/                     
 
Lakeland Industries: Udvikler antibakterielle og smudsafvisende tekstiler til industrielt beskyttelsestøj. http://www.lakeland.com/
 
Lenzing: Flammehæmmende viskose – Lenzing Viscose FR. http://www.lenzing.com/
 
Mascot: Vanddampgennemtrængelig/åndbar, vind- og vandtæt polyester med smudsafvisning – Mascotex. http://www.mascot.dk/
 
Miliken Chemical: Antibakterielt kemiprodukt med sølvioner til fibre - AlphaSan® http://www.alphasan.com/Pages/home.aspx
 
Nanotex: Nanotex bruger nanoteknologi til at opnå fire forskellige egenskaber: Smudsafvisning – Resists Spills. Får skidt til at kunne skylles let af - Repels and Releases stains. Absorberer sved og fugt og transporterer det væk fra kroppen, så tekstilet hurtigt tørrer igen, og kroppen holdes varm og komfortabel – Coolest Comfort. Antistatisk - Resist Static. http://www.nanotex.com/
 
Nextec: Behandling af fibre (vandtæt, vanddampgennemtrængelig/åndbar, vindtæt og vaskbar) - Epic. http://www.nextec.com/
 
Novaceta: Leverer garner til modebranchen med egenskaber som antikrøl, svedtransporterende, antilugt osv. Antibakterielt acetatgarn - Stilfresh. http://www.icfindustries.com/
 
Nylstar: Permanent anti-lugt mikrofiber - Meryl Skinlife. http://www.nylstar.com/
 
Outlast: Phase change materiale, temperaturregulering til stof og fibre. Mikrokapsler absorberer overskudsvarme, som frigives, når den omkringliggende temperatur falder. http://www.outlast.com/
 
P2i: Bruger plasmateknologi til at skabe smudsafvisende tekstilbehandling. http://www.p2ilabs.com/
 
Ploucquet: Har flere forskellige produkter. Vind og vandtæt membran, der er vanddampgennemtrængelig/åndbar – Sympatex. Vanddampgennemtrængelig/åndbar og vindtæt membran - Miporex. Og Pactive. Tekniske tekstil –  Tection. Hygiejnetekstil antibakteriel, vanddampgennemtrængelig/åndbar, vandtæt, biologisk nedbrydelig – Medilind. http://www.ploucquet.com/
 
Polartec: Ved brug af genbrugsfibre skaber de en bred række af tekstiler med egenskaber som flammehæmmende, antilugt, vandafvisning og solbeskyttelse. Opfandt fleece. http://www.polartec.com/
 
Porvair Plc.: Funktionelle tekstiler med membran, der gør produktet vandtæt og vanddampgennemtrængeligt/åndbart. -Aquatex. Vand- og vindtæt samt vanddampgennemtrængelig/åndbar membran - Porelle.  http://www.pilmembranes.com/
 
Sanitized AG: Beskytter mod støvmider i madrasser, sengelinned og andre tekstiler – Actigard®. Beskytter mod lugt i tøj - Actifresh®. Antimikrobiel beskyttelse af alle typer tekstil og plast – Sanitizer http://www.sanitized.com/
 
Schoeller: Producerer mange forskellige tekstiler med forskellige egenskaber. Med ColdBlack reflekterer mørke tekstiler op til 80 % af solens stråler, og holder derfor brugeren kølig - ColdBlack. Vandafvisende og svedtransporterende – 3XDRY. Særligt reflekterende tekstil - Schoeller®-reflex. Beskyttende vind- og vandafvisende tekstil, der er meget blødt på indersiden og hårdt på ydersiden - Soft-Shell. Temperaturregulerende membran - C_change. Temperaturregulerende Phase change materiale - Schoeller®-PCM . Smudsafvisende tekstil - Nanospere®.
http://www.schoeller-textiles.com/
 
Statex: Antibakterielt stof og nylon med sølvioner - Shieldex. http://www.shieldextrading.com/
 
Ten Cate: Stof til beskyttelsestøj. Er antistatisk, syrefast, flammehæmmende og beskytter mod lysbue og varme - Tecasafe Static-Control. Laver tekstiler til friluftstøj, solafskærmning, militærtekstiler, geotekstiler, industrielle tekstiler og til rumforskning. http://www.tencate.com/
 
Thomson research: Antibakteriel overfladebehandling til stof og polymerer - Ultra fresh. http://www.ultra-fresh.com/
 
Thor Chemicals: Flammehæmmende behandling - Aflamman AH. http://www.thor.com/
 
Toray: Antibakteriel lugtfri polyamid - Delicana. Vandtæt funktionel tekstil hvor bagsiden har stor svedtransport - Entrant.
 http://www.toray.com/
 
Trevira: Antibakterielle fibre med sølvioner - Trevira bioaktiv. Ledende fibre. Polyester der er flammehæmmende - Trevira CS. http://www.trevira.de/
 
Vestergaard-Frandsen: Langtidsholdbart myggenet med deltamethin til den tredje verden. Beskytter mod malaria - PermaNet®.  Plastikpresenninger med insektmiddel – ZeroFly®. http://www.vestergaard-frandsen.com/
 
W.L. Gore & Ass.: Vanddamptransporterende membran – Envoy. Vandtæt og svedtransporterende membran med ekstremt små porer eller huller – kombineres med et eller flere tekstiler - Goretex. Vand- og vindtæt samt svedtransporterende membran - Wind-Stopper. Vand- og vindtæt stof - XCR.
 http://www.gore.com/

Behandlede tekstiler, der behandler dig godt

Som man ikke skal dømme bogen på dens omslag, må man heller ikke vurdere tekstilerne på deres struktur. Tekstiler, der umiddelbart ligner og mærkes som helt almindelig bomuld, uld, viskose, nylon o.l., kan i dag have skjulte egenskaber og funktioner, som vi som oftest slet ikke lægger mærke til. Tekstilerne behøver ikke at være så passive, som de umiddelbart ser ud. Ved funktionelle konstruktioner (opbygning) og overfladebehandlinger af fibrene vil såvel vævede som ikke-vævede tekstiler kunne ændre deres fysiske egenskaber. De intelligente tekstiler reagerer ved påvirkning fra brugeren og/eller omgivelserne, og egenskaberne ændres ved brug/renholdelse, og – uden vi opdager det – øges komforten og velværet i vores tøj. Intelligente tekstiler er tekstiler, der er via teknologier og materialer er tilført funktioner. Artiklen her giver overblik over, hvilke funktioner de kan tilføres, hvad de bruges til og hvilke problematikker de kan rejse.

Tre niveauer at behandle tekstiler på

1. Fibre: Man kan ændre på udseendet og strukturen af fibrene samt egenskaberne gennem behandling af såvel naturfibre som syntetiske fibre. Ændres materialeindhold, fiberantal, tykkelsen af de enkelte fibre eller måden, de er sammensat på i garnet, ændres tekstilets egenskaber.

Ved fx at lægge mange tynde fibre sammen til ét garn opnås et materiale med mange (luftkanaler) kapillærer. Disse virker som sugerør overfor fx sved. Luftkanalerne er så små, at vandpartikler som fx regn og sne ikke trænge ind. Damppartikler (sved), som er væsentligt mindre end i vandform, kan fint slippe ud, og derved kan kroppen ånde – heraf begrebet åndbarhed.

2. Membraner: Er en film eller foliedug som kan ligge selvstændigt mellem to eller flere stoflag, eller som kan fikseres på et eller flere af stofferne ved hjælp af varme og tryk. Disse membraner kan – alt efter materiale og konstruktion – beskytte bæreren mod forskellige fysiske påvirkninger så som vind, vand, UV-stråling, smuds, insektbid m.m., men det kan i nogle tilfælde ændre stoffets struktur/overflade. Teknikken bruges mest til overtøj til voksne, outdoor tøj o.l. Et af de mest kendte eksempler på denne teknik er Gore-Tex.

3. Coating: En form for imprægnering, hvor et materiale i flydende form påføres et ”værtstekstil”. Materialet fikseres ved varmebehandling. Som med membranerne kan behandlingen foretages med mange forskellige materialer alt efter hvilke egenskaber, man ønsker at opnå. Forskellen fra membranerne er bl.a., at coatingmaterialet er flydende og derfor kan trænge bedre ned i tekstilvaren, dvs. mellem de enkelte garner. Det omslutter fibrene, og overfladen er kraftigere og stærkere samt holder bedre til brug og vask end en membran.

 Nye og gamle metoder…

Traditionelt siges det, at funktionelle tekstiler hænger sammen med de egenskaber, som den tekniske konstruktion og produktets formgivning giver. Men når det er intelligente tekstiler, vi taler om, så indbygges yderligere funktionelle egenskaber – fx temperaturregulering eller andre funktioner.

 Mange behandlingsmetoder har været kendt længe, og det diskuteres derfor ofte, i hvor stort et omfang intelligente tekstiler blot er gammel vin på nye flasker.

Det nye og intelligente består bl.a. i nye materialer, en anden måde at sætte materialerne sammen på, nye overflader og teknikker til behandling af tekstilerne, men også af tekstilernes egne egenskaber i forhold til omgivelserne.

Med udviklingen af nye behandlingsmetoder, hvoraf nanoteknologi er en af de mest gennemslagskraftige, kan tekstilernes egenskaber raffineres og kontrolleres langt bedre. Ved traditionelle behandlingsmetoder giver tekstilets egenskaber ikke helt de samme muligheder for at tilpasse sig brugeren og skifte karakter. Er stoffet vind- eller vandtæt, har det denne funktion, indtil slid og renholdelse har minimeret denne egenskab.

 Smudsfri skjorte

Er tekstilet behandlet med duftmiddel, vil det dufte uafbrudt, indtil duftmolekylerne vaskes af eller slipper op. Det nye og intelligente består i, at tekstilernes funktioner og reaktioner nu kan kontrolleres, så de ændres efter stimuli som fx gnidning, temperatursvingninger, bakterier, vand, lys osv.

Den altid passende påklædning

Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning! Men laver man blot den mindste fysiske aktivitet, kan det være så godt som umuligt at være rigtigt påklædt. Det ene øjeblik fryser man, og det næste sveder man og kan ikke ånde i sit vindtætte tøj. Netop hvad angår komfort inden for sports-, outdoor-, arbejdstøj og blot almindeligt praktisk overtøj har udviklingen af intelligente tekstiler haft en enorm betydning. Tekstilerne er nu ikke længere blot vind-, vandtætte og isolerende. De reagerer på brugerens og/eller omgivelserne fysiske tilstand, og egenskaberne ændres herefter.

En vind- og vandtæt jakke, der er isolerende, kan være isoleret på en sådan måde, at hvis brugeren fryser, isolerer jakken, mens den reagerer med køling, når brugeren kommer til at svede. Ved overopvarmning transporteres sveden væk fra kroppen og ud på ydersiden gennem kapillærerne.

Denne form for tekstiler med skiftende og tilpassende egenskaber kaldes også for Phase Change Materials (PCM). Der er fysiske love/begrænsninger for, hvor meget varme et materiale optager og afgiver ved materialets skiftende fysiske påvirkninger fra fx fast til flydende form.

Konsistens og volumen ændres ligeledes, og dette påvirker så produktets temperaturregulering. Når materialet blødgøres, absorberer det varme, og når det krystalliseres, afgiver det varme. Ved PCM kontrolleres og udnyttes disse love til at give tekstilet aktive og funktionelle egenskaber.

PCM kan opnås på mange forskellige måder. Man kan fx anvende en form for voks, der er indkapslet i mikrokapsler (se nedenfor). Kapslerne lægges enten ind mellem membraner eller uden på fibre, som vi kender det fra outlast-teknologien. Kapslerne kan også støbes ind i skum eller fx non-woven materialer. Et typisk anvendt materiale til voks er octadecane, da denne skifter mellem flydende og fast stadie ved 28,3 grader. Når kroppen sveder, opvarmes voksen. Den bliver flydende og absorberer derved kroppens varme. Når man igen fryser, krystalliseres voksen og frigiver igen varmen.

 Da processen ved PCM er dynamisk, og materialerne konstant ændrer sig fra fast til flydende form og tilbage igen afhængigt af kroppens fysiske aktivitet og temperatur, er denne teknologi automatisk temperaturregulerende, uden at brugeren behøver at mærke det. Med dynen fra Quilts of Denmark, der også bruger outlast-teknologien, reguleres temperaturen natten igennem, uden at brugeren bemærker det.

PCM er en af de mest benyttede teknologier på markedet inden for intelligente tekstiler. En anden måde, man kan lave temperaturregulerende tekstiler på, er Shape Memory Materials (SMM). Ved at molekyledesigne (eller fixere) kan man skabe tekstiler, der ved opvarmning altid vil forsøge at finde tilbage til en indkodet, oprindelig form. Derved kan man lave isolerende tøj, hvis egenskaber ændres efter brugerens fysiske behov.

Diaplex, Outlast og Schoeller er førende inden for Phase Change Materials.

Mikroindkapsling

Ved denne teknik kan man indkapsle alverdens forskellige stoffer i molekyler (cyclodextriner), der ved efterbehandling af tekstilet kan påføres fibrene. Molekylerne kan reagere på forskellige stimuli så som varme, bevægelse, lys, bakterier osv., hvorved stoffet indeni frigives. Tekstilerne udstyres med egenskaber, der først udløses, når tøjet bruges.

Denne teknologi har store potentialer inden for personlig pleje og kosmetikbranchen, og kaldes derfor ofte cosmetotextiles. Molekylerne kan ved brug frigive funktionelle stoffer som fx parfume, vitaminer, olier eller cremer til huden, afslappende, opkvikkende og vitaliserende stoffer m.m.

Des mere bokseren sveder, des mere kommer han til at dufte af roser. Men også inden for sundhedsbranchen ses muligheder i fx frigivelse af medicin, aloe vera eller andre stoffer, der afhjælper på hudsygdomme, vitamin E der sammen med en stor tæthed i stoffet beskytter mod UV-stråling, antibakterielle stoffer og myggemiddel.

Mikrokapslerne kan også indeholde termo- eller fotokromatiske stoffer, der kan få stoffet til at skifte farve, når det udsættes for varme eller lys. Eller det kan reagere på gas- eller kemiske udslip, og der arbejdes på at få fx laboratoriearbejderens eller soldatens uniform til at advare om farer ved at skifte farve.

 Man kan desuden designe stivelsesmolekyler, der kan indkapsle kroppens bakterier, i det øjeblik disse molekyler omsættes til sved og begynder at lugte. Og teknologien kan bruges i tæpper og boligtekstiler, hvor lugte som fx røg kan indkapsles.

Der er dog mange ting, man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at behandle sine tekstiler med mikroindkapsulering.

Der eksisterer mange kosmetiske og medicinske direktiver, der skal overholdes, og der skal foretages mange kliniske tests i forbindelse med risiko for allergi eller andre overfølsomhedsreaktioner. Desuden er der udfordringer i forhold til holdbarhed, langtidseffekt og vaskbarhed.

Vi vil her i vidensbanken snarest muligt bringe en mere uddybende artikel om cosmetotextiles.

Cognis er en af de vigtigste producenter indenfor cosmeto textiles.

Antimikrobiel behandling

Der forskes meget i antimikrobiel behandling af tekstiler, da det vil have store konsekvenser for mange områder lige fra militæret, outdoor-life til arbejdstøj, hvor man går i det samme tøj i mange dage, over til hospitalssektoren, der vil kunne opnå et langt mere sterilt miljø. Hverdagsbeklædningen og modetøj er ligeledes relevant, hvor en antimikrobiel behandling vil kunne forbedre brugsegenskaberne og velværet ved, at tøjet ikke lugter – forhåbentlig til gavn for miljøet, da tøjet ikke skal vaskes så ofte.

Antimikrobielle egenskaber kan opnås på mange forskellige måder fx ved at hæmme bakterievæksten eller ved at dræbe de bakterier, der rammer tekstilet. Sølvioner og chitosan er ofte anvendte materialer til antimikrobiel behandling. Ud over den ovennævnte indkapslingsmetode af bakterierne kan man bl.a. også nævne Ægis’ teknologi, hvor man nedbryder de bakterier, der kommer i kontakt med tekstilet, men ikke de der naturligt befinder sig på huden. De anvendte molekyler (propyldimenthyloctadecyl ammonium cloride) er designet således, at de binder sig til fibrene og ikke muterer over til huden eller ud i omgivelserne. Se artiklen Antimikrobiel behandling.

Bakteriemikrober er ikke i sig selv skadelige. Det er først, når bakterier kommer i hudkontakt (sved), at de bliver til lugt, og ved kontakt med tekstilet bliver de til snavs.

Producenter er blandt andet: Devan og CHT.

Smudsafvisende

Hvad er værre end et glas rødvin ned i den helt nye sofa eller fedt og chokoladepletter på de hvide bukser? I mange år har man arbejdet på at forbedre vaskepulver og pletrensemidler, men hvad med at forebygge skaderne i stedet?

Man har altid behandlet tekstiler mod snavs, men med de nye materialer og teknologier er smudsafvisningsbehandling blevet væsentligt forbedret. Det er blevet muligt at behandle tekstiler, så de stort set ikke tager imod både vandigt og tørt snavs.

De nye behandlinger har også bedre holdbarhed end de gamle. Ved at behandle tekstiler med stoffer, som fx fedt af kemiske årsager ikke kan binde sig på, kan man i højere grad holde tøjet rent. Har tøjet fået en plet, går den let af i vask eller rens.

Disse smudsafvisende behandlinger har længe været forbundet med miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. Specielt har der været stor bevågenhed i forhold til udledning af spildevand efter vask med et stort indhold af kemikalier. Med nye teknologier som fx nanoteknologi er det imidlertid muligt at opnå gode holdbare egenskaber, der tåler vask og anden renholdelse og samtidig bevare stoffets oprindelige struktur.

Nanobehandling – Less is more

Når man diskuterer, hvorvidt tekstilbehandlingerne er nye eller intelligente, kan man nævne nanoteknologien som særligt skelsættende. Man kan i dag arbejde med molekylerne ned i nanostørrelse, og det giver helt nye muligheder. Med ny teknologi, nye materialer og ny viden kan man adskille, udvinde og udnytte de enkelte stoffers egenskaber i forhold til hinanden på langt mere intelligent vis, end man tidligere har kunnet.

Nanoteknologi er brudt frem ikke kun på tekstilområdet, men også inden for mange andre brancher. Der satses mange penge på udvikling af nanoteknologi, og der udtrykkes stor tiltro til teknologien, som ofte sammenlignes med en ny industriel revolution i lighed med indførelsen af dampmaskinen, elektrificeringen og computerteknologien.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har en vision om, at Danmark frem mod 2020 skal være blandt verdens 3-5 mest dominerende nationer inden for udvikling og brug af nanoteknologi.

Det giver et godt markedsbrand at tillægge sig navnet nano bl.a. grundet den store mediebevågenhed, nanoteknologi har.

Der arbejdes både på nationalt såvel som internationalt plan med at lave standardiseringer af teknologien, der skal kunne fungere som kvalitetssikring.

Grundet uhåndgribeligheden af teknologien bruges betegnelsen i meget bredt omfang; Én måde at definere nanoteknologi på er med Hohensteins definition:

Nanoteknologi refererer til systematisk arrangerede funktionelle strukturer, som består af partikler med størrelsesafhængige egenskaber. (Hohensteiner Institute)

En nanometer er én milliontedel af en millimeter, dvs. ca. 100.000 gange mindre end tykkelsen af et hår. Molekyler og atomer, som det i dag kun er muligt at se via specielle mikroskoper, kan ved nanoteknologi en for en konstrueres, opbygges og omorganiseres, så materialet får forbedrede og eller nye egenskaber. For mere uddybende definition af nanoteknologi se også vidensbanken for nanoteknologi.

Årsagen til den senere tids fokus på nanoteknologi er, at mange eksisterende funktionelle produkter kan forbedres med nanoteknologi. Samtidig findes en lang række af nye anvendelsesområder.

Nanobehandling kan have mange forskellige effekter alt efter materiale og teknologianvendelse. Mange af de tidligere nævnte egenskaber som smudsafvisning, temperaturregulering, antibakteriel osv. vil kunne forbedres betydeligt med nanoteknologi. Udviklingen forventes at påvirke vores hverdag på så godt som alle niveauer i de kommende årtier via nye muligheder fx inden for tekstiler.

Nanoteknologibaserede tekstiler har været på markedet siden år 2000 og har givet designeren mulighed for at forbedre tekstilerne på mange måder. Ved brug af fibre og kompositmaterialer inden for nanoteknologi kan man ændre tekstilernes mekaniske og fysiske egenskaber.

Nanoteknologi kan bruges i såvel opbygning af fibre som i overfladebehandlinger fx i form af membraner, coatings og ved indkapsulering, og nanomaterialet bliver en del af stoffet. Afhængigt af materialer, konstruktion og overfladebehandlinger kan nanoteknologi gøre tekstilerne smudsafvisende, antibakterielle, antimikrobielle, vandafvisende, vindtætte, antistatiske, flammehæmmende, elektrisk ledende og magnetiske og samtidig øge komforten.

Behandling af tekstiler på nanoniveau betyder, at man ikke kan se eller mærke behandlingen efterfølgende – og det kan have stor betydning.

De vigtigste elementer for kvalitetsopfattelsen er, at man gennem nanoteknologi kan tilføre alle tekstiler usynlige, men meget effektive, egenskaber, hvilket er med til at løfte kvaliteten i forbrugernes øjne. Dette har stor betydning for beklædnings- og tekstilindustrien.

Nanotex kan nævnes som en af flere producenter indenfor vand- og smudsafvisende nanotekstiler.

Hvad med miljøet ?

Tekstilindustrien og ikke mindst nanoteknologien bliver ofte beskyldt for forurening grundet de kemikalier og processer, der anvendes. Man savner dog en tilbundsgående analyse med dokumentation af kemikalietyper og -forbrug, der anvendes ved konventionel tekstilproduktion sammenlignet med kemikalietyper og –forbrug ved nanoteknologi.

Der er dog nogle uafklarede miljø- og sundhedsrisikoaspekter samt nogle etiske aspekter, man bør analysere og dokumentere. Det er endnu ikke til at forudse, hvor disse mikroskopiske størrelser vil kunne bevæge sig hen, og hvilke konsekvenser det vil kunne medføre. Derfor forskes og arbejdes der både på nationalt og på internationalt plan på at få fastlagt nogle regler og direktiver for nanoteknologi.

Naturen er den mest intelligente

Mange af ovennævnte teknologier og egenskaber er inspireret af naturen, som på mange måder udviser de mest intelligente løsninger. Det schweiziske firma Schoeller markedsfører en NanoSphere efterbehandling, som er selvrensende på samme måde som blade og vinger på insekter er det. BASF har et lignende produkt Mincor, hvor man refererer til lotus-effekten. På blandt andet Institute for Soldier Nanotechnology på MIT forsker man i edderkoppens spind for at udvikle stærkere, lettere og mere elastiske fibre.

Vidensbanken for intelligente tekstiler

Intelligente tekstiler kan overordnet set inddeles i to kategorier: 1. Tekstiler og teknologi og 2. Behandlede tekstiler. Selv om førstnævnte ofte er den mest i iøjnefaldende og mest interessante for medier og reklamemarked (læs mere om denne kategori i artiklen Introduktion til elektronik og tekstiler), er sidstnævnte klart den med de største potentialer, og som har størst markedspotentialer. Vi vil her i vidensbanken forsøge at holde dig opdateret inden for nye produkter, teknologier og materialer, hvem der producerer og er leveringsdygtige inden for hvad. Vi vil pege på, bearbejde og bringe viden om produkter, problematikker og metoder. Vi håber derved at kunne hjælpe den danske tekstilindustri med at blive førende inden for udviklingen af fremtidens intelligente tekstiler.

Links: Schoeller, Outlast, Diaplex, Devan, CHT, Cognis, Nanotex, Quilts of Denmark, Hohensteiner Institute, Institute of Nano Soldiers, BASF.

Lea Schick – med hjælp og input fra konsulent Vera Friis, TEKO Lab

Der findes på markedet mange forskellige former for antimikrobiel behandling fra forskellige firmaer der virker på forskellig vis. Den 7/11 2006 holdt Alain Langerock et foredrag om tekstilbehandling ved brug af Ægis med titlen ”The use of antimicrobials in the textile industry”. Foredraget var arrangeret af Videncenter for Intelligente Tekstiler og fandt sted på TEKO i Herning.

Da Alain Langerock dukker op på TEKO har han ikke andet end sin mobil, sin computer og det tøj, han går og står i. Tøjet har han i øvrigt har haft på to dage i træk, da hans bagage ikke er kommet frem fra Belgien, hvor han arbejder for Devan Chemicals. Men det rører ham ikke at skulle holde en præsentation for de godt 30 opmødte mennesker fra den danske tekstilindustri i tøj, som han har båret i to dage. For – som han siger – er både undertøj, sokker og skjorte behandlet med Ægis antimikrobiel behandling. Ægis slår bakterierne ihjel, idet de kommer i kontakt med tekstilet, og tøjet er så frisk som nyvasket. 

Mikroorganisme Mikroorganismer

Mikroorganismer er mikroskopiske livsformer som bakterier, svamp (fungus), gær (yeast) og alger. De findes overalt i luft, på hud, jord og på alle overflader. Mikroorganismer er livsnødvendige; man må aldrig forsøge at skabe områder fuldstændig renset for mikroorganismer. Disse er i sig selv hverken uønskede eller farlige. Først i det øjeblik de kommer i berøring med tekstilet får de uønsket karakter og mærkes som ubehagelige lugte, misfarvning og sved. De forringer produktet og kan i værste fald skabe allergi, sygdom eller infektion. Med antimikrober kan man slå mikroorganismerne ihjel i det øjeblik, de rammer tekstilet.

Antimikrober

Antimikrober blev opdaget af Dow Corning i 1969. I 1976 blev det kommercialiseret, og i 1990 starter Corning i Amerika Ægis, som udvides med en europæisk afdeling i Belgien i 1999.

Der findes mange forskellige måder at behandle antimikrobielt på. Ægis er en kemisk behandling, som udelukkende består af ét molekyle: 3-(trihydroxysilyl) propyldimethyloctadecyl ammonium chloride. 

Molekylet består af et anker af SI, O og H, som reagerer med fibrene og får behandlingen til at hænge fast på tekstilet. Herudover er der i molekylet to led, der dræber de bakterier, der kommer i berøring med dem. Det første led er en positiv ladning, der kortslutter mikroorganismerne, der alle er negativt ladede. Det andet led er en kæde af 18 C, der elsker fedt og derfor binder godt til fibrene. Samtidig fungerer hver kæde som 25.000 små sværd, der penetrerer og punkterer mikroorganismerne. På den måde er der dobbeltsikring for at slå mikroorganismerne ihjel: både ved ’kortslutning’ og ved ’dolkning’.

Når mikroorganismernes cellemembraner rammer det behandlede tekstil, deaktiveres de og efterlader derfor ikke de ubehagelige gener, vi ellers døjer med. Man kan aldrig lave noget, der er 100% fri for mikroorganismer. Der vil altid være tale om en reduktion. Langerock mener, at Ægis er et af de produkter, der opnår de mest mikroorganismefri tekstiler. Ægis er et behandlingsprodukt, man kan behandle tekstiler eller færdige produkter med. Det har bedst effekt, når det er det sidste produkt, der behandles med. Alain Langerock lover dog, at det stadig vil have effekt, selv om det behandles sammen med andre behandlinger og kan efterfølgende være aktivt under temperatursvingninger helt op til 260˚.

Hvor virker Ægis?

Ægis virker forskelligt på forskellige fibre. Det virker for eksempel særlig godt på tekstiler som uld, da mikroorganismerne her har alle de bedste levevilkår: varme, fedt, bevægelse. Fordi der er flere fibre at binde sig til, vil koncentrationen og hermed virkningen af Ægis blive højere. Der bruges selvsagt også mere Ægis til behandling af sådanne stoffer. Behandlingen vil have meget svært ved at virke på fibre som polypropylen (PP) (plasticfibre, som ofte bruges til en opblanding med andre fibre). PP er i det hele taget svært at behandle. Men til trods for tilhørernes skepsis mente Langerock godt, at PP kan behandles med Ægis. Dog er virkningen ikke helt så optimal.

Ægis bruges til behandling af mange forskellige produkter lige fra sokker, sko, sportstøj, t-shirts, håndklæder, undertøj, madrasser, sengelinned til non-wovens som ex. toiletpapir. Specielt har Ægis store potentialer inden for hospitalsbranchen.

Ægis bliver, hvor det skal

Der findes overordnet set to forskellige antimikrobielle behandlinger: den migrerende og den ikke-migrerende. Den migrerende kan ikke kontrolleres, men den kan vandre over på huden og her slå de mikroorganismer ihjel, som vi rent faktisk har brug for. Og den kan migrere ud i omgivelserne, hvor den kan være skadelig for vand og miljø. Når behandlingen migrerer, betyder det desuden, at den skylles ud af tekstilet, som derved mister sin antimikrobielle egenskab.

Ægis binder ekstra godt til fibrene – den bliver en del af hver enkelt fiber. Derfor bliver den på tekstilet og migrerer altså ikke til hud og omgivelser.

Om en antimikrobiel behandling er migrerende eller ej kan testes ved at måle indholdet af mikroorganismer i vandet før og efter en vask med et behandlet tekstil. Indholdet skulle gerne være lige højt efter vask, da stoffet ikke skal dræbe mikroorganismerne i vandet. Effekten af Ægis skulle altså ikke aftage i vask.

En anden kvalitet, som Alain Langerock fremhævede i sit foredrag, er, at Ægis ikke producerer resistente mikroorganismer, hvilket gør det særlig velegnet til medicinsk behandling, da der findes mange bakterier og vira, der bliver resistente overfor behandlinger.

Forebyggelse frem for behandling

Når man taler antibakterielle tekstiler i forhold til møbler, er det ofte støvmider og lignende, der er i fokus. Støvmider er dog ikke mikroorganismer og kan ikke slås ihjel med antimikrobiel behandling. De er insekter og skal dræbes med insektmiddel. Men hvem har lyst til at sove i en seng fuld af insektmiddel? Ægis skulle imidlertid modvirke støvmider på en mere hensigtsfuld måde. Ikke ved at slå dem ihjel, men ved at sørge for, at de mikroorganismer, som støvmiderne lever af, slås ihjel. Derved vil støvmiderne heller ikke trives i tekstilet.

At sælge kejserens nye klæder

Én ting er at have en god teknologi, en anden er at overbevise kunderne om værdien af produkternes skjulte egenskaber. Den lange og indviklede forklaring på Ægis’ virkning, som Langerock præsenterede, behøver kunden selvfølgelig ikke at forstå – deres produkter skal blot virke. Men hvordan overbeviser man kunderne om, at de skal købe et par antibakterielt behandlede sokker, der umiddelbart ligner dem, der hænger lige ved siden af til den halve pris? Langerock delte gladeligt ud af sine erfaringer og bommerter med en anekdote om et strømpefirma, der – efter at have behandlet deres sokker med Ægis – halverede deres salg, fordi de reklamerede med, at deres strømper var antibakterielle! Kundernes reaktion var, at de da ikke var syge eller havde så sure tæer, at de havde brug for sådanne skrappe midler. Fagbetegnelser kan ofte virke afskrækkende på kunden. Da de i stedet ændrede sloganet til at Active Freshness Socks, fordoblede de salget i forhold til de oprindelige tal.

For overhovedet at komme på markedet med en antimikrobiel behandling skal man dog først igennem en lang og grundig behandling, for at ens produkt kan blive lovligt registreret, verificeret og accepteret på Oekos liste over harmløse tekstiler. Miljø- og sundhedsreglerne varierer fra land til land, og man kan derfor ikke være sikker på at kunne sælge sit produkt i alle lande. Ægis er det eneste verificerede antimikrobielle behandlingsmiddel i Belgien.

7 Nøglespørgsmål ved valg af antimikrobialbehandling:

- Hvad er stoffets kemiske natur?

- Hvordan fungerer det?

- Hvor lang tid holder det?

- Hvilke effekter har det?

- Sikkerhed og sundhed i forhold til bruger og omgivelser?

- Hvor høje er omkostninger i brug?

- Hvorvidt det er et verificeret produkt?

 Hvad er bedst for produktet her?

Der findes mange forskellige måder, man kan behandle tekstiler på antimikrobielt. I sit valg af antimikrobiel behandling nævner Langerock syv nøglespørgsmål, man må stille sig selv:

Langerock mener naturligvis, at Ægis er den behandling med de mest positive svar på alle syv spørgsmål, men alligevel vil han ikke anbefale sine klienter at markedsføre produktet på, at man aldrig mere behøver at vaske. Vi vil senere her i vidensbanken bringe artikler om andre antimikrobielle metoder, så du selv bliver i stand til at vurdere, hvilken behandlingsmetode der vil være mest optimal for dit produkt.

Link: Devan Chemicals

Af Lea Schick.