Træt af at rode i håndtasken efter mobilen? Så kan M-Dress være din redning.

Unge hollandske designere og kunstnere lader innovative materialer og elektronik smelte sammen med  tekstiler, når de viser deres eksempler på e-textiles.

Udstilingen kan ses i Haag i Nutshuis, Riviervismarkt 5 – så her er årsagen til en forlænget weekend i Holland.

Se de udstillede værker på prettysmarttextiles.com

Spillernes komfort er alfa og omega, og ventilationszoner skabt vha. tekstiler med 200 laserskårne huller sørger for en tør og kølig krop.

Miljøet spiller også en væsentlig rolle for den nye dragt. Brugte plastikflasker er blevet smeltet og lavet om til det polyestergarn, som fodboldtrøjerne er strikket af. I følge Nike går der op til 8 flasker pr trøje, hvilket har mindsket energiforbruget med ca. 30 % i forhold til nyt polyestergarn.

Kilde: designboom

E-textiles er en sammensmeltning af to brancher: Tekstil- og elektronikbranchen. Den store udfordring består i at acceptere, at man ikke blot kan tage det bedste fra hver af disse brancher og smelte sammen til et vellykket intelligent tekstil. Det er derimod nødvendigt at bygge en helt ny branche op fra bunden, hvor man ikke blot forstår og udvikler tekstiler og elektronik i topklasse, men i stedet udvikler disse, så de kan arbejde bedre sammen. For at markedet for E-textiles kan vokse sig så stort som spået, må udviklerne få en større forståelse for dette nye produktionsapparat og få en større interesse for alle leddene i dette.

Et firma, der ønsker at skabe sig en succesfuld karriere inden for intelligente tekstiler, bør kende til alle trin af deres produkts udvikling og markedsføring.

Patricia Wilson
Wilson er materialespecialist med 12 års erfaring indenfor industriel forskning og produktudvikling af elektroniske tekstilsystemer.
Hun har i mange år arbejdet for Foster-Miller, Inc. som ekspert i Electronic & Biomedical Materials.
Wilson har modtaget en Ph.D. i materiale- og ingeniørvidenskab fra University of Michigan og hun har også modtaget en B.S. indenfor samme felt ved MIT.
Hun har for nylig (2005) redigeret bogen “Extreme Textiles: Designing for Performance”, som fungerede som katalog til en udstilling af samme navn.  

Du vil blive ekspert i elektronik
Hvis et tekstilfirma ønsker at få succes med intelligente tekstiler, må det forberede sig på at blive eksperter inden for elektronik. I etablerede brancher er hvert led af produktionskæden ekspert på sit eget område, og man behøver ikke at vide meget om de andre led i kæden. Sådan er det ikke med intelligente tekstiler. Skal man bruge noget teknologi i sit tekstilprodukt, kan man være ganske sikker på, at det endnu ikke er udviklet i præcis den form, man skal bruge det. Der findes sandsynligvis mange elektroniske komponenter, der har lignende funktioner, men disse kan ikke umiddelbart overføres én til én til tekstiler.
Tekstiler og elektronik er i udgangspunktet fundamentale modsætninger og er derfor ikke lige til at splejse. Elektronik er hårdt, skrøbeligt, ufleksibelt, mens tekstiler er bløde, stærke og bevægelige. Den største udfordring ligger der, hvor forbindelserne mellem elektronikken og tekstilet er. Det er ofte denne del, der går i stykker først.

Det er vigtigt at undersøge, hvor tekstilet selv kan udgøre en nyttig del af funktionen og derved drage fordel af elektronikkens og tekstilernes forskellige egenskaber.
Man må ofte nøjes med at lade sig inspirere af eksisterende ting, men designe sin egen del helt fra bunden.

Hvor de fleste udviklinger af teknologi til tekstiler i dag sker ud fra en specifik anvendelse, kan det godt betale sig at bruge lidt ekstra tid og penge på at udvikle komponenter, der kan bruges i flere forskellige produkter, så alt ikke skal opfindes på ny hver gang, forklarer Patricia Wilson.

Sundhed og sikkerhed
Når man blander elektronik og tekstiler, må man tage mange sikkerhedshensyn. Inden for tekstilbranchen kender man eksempelvis til forskellige stoffers brandbarhed, virkning på huden og omgivelserne. Der mange regler for, hvilken kemi der er tilladt hvor og i hvor store mængder i henhold til sundhed og miljøhensyn.
Inden for elektronik er der ligeledes en masse foranstaltninger, man må imødekomme, når man designer et nyt produkt. Man kender til risiko for kortslutning, brandsikkerhed, forsikringshensyn, strømrisiko og forurening, når teknologien eller eventuelle batterier kasseres osv. Men der opstår et problem, når disse to brancher mødes uden at kende hinandens faldgruber. Det er for dyrt for et firma selv at skulle gøre sig alle disse erfaringer i form af produkter, der må tages af markedet igen. Det er meget vigtigt at investere mange penge i at sikre sig, at et nyt produkt ikke kan medføre nogen form for sikkerheds-, sundheds- eller miljøproblemer, inden det kommer ud i butikkerne. Det vil kunne komme til at koste mange penge og værre endnu: det gode rygte.

Det er derfor en god ide at samarbejde med firmaer, der kender til alle de sikkerhedshensyn, der må tages på begge områder. Men dette er i sig selv ikke nok, da der kan opstå helt nye problemer, når de to industrier blandes. Det er derfor vigtigt at forske i sundheds- og sikkerhedsrisici helt fra de første udviklingsstadier af et nyt produkt.

Regler og standarder
Det er ikke kun brugerne du skal beskytte, men også dit eget firma. Inden for såvel elektronik- som tekstilindustrien findes der et hav af love, regler og retningslinjer, man bør undersøge og kende til, inden man kommer alt for langt i udviklingen af et produkt. Så godt som alle varer skal testes og gennemgå sikkerhedskontroller, inden de kommer på markedet. I USA er der fire vigtige testningsorganisationer, der kan få indflydelse på udviklingen af dine produkter: Federal Communications Commission (FCC), The Federal Drug Administration (FDA), Underwriters  Laboratory (UL) og ETL SEMKO.   
                                                                                                             Kvalitetsstempel fra Underwriters  Laboratory

Skal produkterne sælges i Europa, bør man undersøge, hvilke organisationer man bør kontakte, før nye produkter introduceres. Som det ser ud nu, er der forskellige regler for hvert land, men EU-kommissionen er i gang med at udvikle et sæt standardregler.

UL og ETL er velrenommerede testningslaboratorier for elektronik. Består et produkt testen. får de et stempel. Fordi testene er ikke lovmæssige, men meget alment kendte, kan det ligefrem virke som et kvalitetsstempel, der får varen til at sælge bedre. Inden for UL og ETL er der over 900 forskellige kategorier, som et produkt kan testes under. Når det gælder produkter, der kombinerer elektronik og tekstiler, er der dog stadig mange, der ikke passer ind under nogen af disse kategorier. I disse tilfælde må der udvikles nye kategorier og nye testprocedurer, hvilket gør, at man må væbne sig med tålmodighed ved test af nye produkter. Men selv om det er en drøj og langsom proces, rådes man til at gennemgå denne, så man er fri for ubehagelige overraskelser, når produktet først er på markedet. Man kan håbe på, at der inden længe bliver udviklet nogle standarder for E-Textiles, så proceduren kan gå lidt hurtigere. Nogle gange oplever man, at det kun er dele af ens produkt, der kan opnå stemplet.

Designer man produkter til eksempelvis medicinalbranchen, må man være opmærksom på, at der her er endnu flere krav og tests, produktet skal leve op til.
 
At designe til brugerne
Markedet for E-Textiles er endnu ikke etableret fuldt ud. Sådan som det ser ud nu, er de fleste produkter meget dyre og fortrinsvist lavet til professionelle sportsfolk eller som arbejdstøj med et helt bestemt formål. Den store udfordring er at få markedsført produkterne i reviderede former, så den almindelige forbruger ser nytteværdien. Tøj og ting til hverdagsbrug skal først og fremmest være lette og enkle at bruge og ikke skabe komplikationer. Hvem gider have en jakke, man skal bruge flere timer på at lære at betjene. Det er vigtigt at forstå brugeren og hans behov.  

Er det produkt, du designer, et, der skal holde i flere år og måske sælges videre fra bruger til bruger, er det vigtigt at sikre sig, at enkelte dele kan skiftes ud, hvis de går i stykker, eller hvis der kommer nye og opgraderede versioner på markedet.
Mens fuld integration kan virke som den Hellige Gral for designets elegance, er det ikke altid det mest praktiske for brugerne, og produktet vil i så fald blive en døgnflue.
 
Brug brugerne til at få produktideer
Markedet for E-Textiles har længe været domineret af sjove påfund, som har båret præg af glade og nørdede opfindere med sjove ideer. Hvis markedet virkelig skal udvikle sig, skal producenterne og designerne ud af deres kreative laboratorier – ud og observere deres brugere, for at finde ud af, hvad det er de har brug for. Hvilke aspekter af arbejdet og hverdagslivet, der kan gøres lettere og mere sikkert og behageligt ved hjælp af E-Textiles, kan designerne få et langt bedre indblik i ved et par timer i felten end flere uger i et laboratorium. Brugerne er i virkeligheden de mest innovative og kan give designeren mange gode produktideer, når de eksempelvis gør kreativ brug af en rulle tape for at få frie hænder til arbejdet. Dette er, hvad Patricia Wilson kalder ’tape-rulle-muligheder’. 
 
Som her illustreret er der mange niveauer i produktets udviklings-, produktions- og værdikæde, man må få en bedre forståelse af, før E-Textiles kan blive en markedssucces på niveau med det, der er blevet spået. Men det er ikke det samme, som at det er umuligt. Man må blot forstå, at det er et stort apparat, der skal ændres og bygges på ny, før der kan opstå en ny branche som intelligente tekstiler. Det tager tid, men det er umagen og investeringen værd, mener Patricia Wilson.

Af: Lea Schick

Intelligente tekstiler er længe blevet spået til at blive et eksploderende marked. Dette er dog ikke sket endnu. Hvad grundene hertil kan være, giver Patricia Wilson et bud på. For at gøre intelligente tekstiler til en markedssucces, må man få en bedre forståelse for alle niveauer i produktets udviklings-, produktions- og værdikæde.

Industrien for intelligente tekstiler har en årlig omsætning på 340 millioner dollars. Med en årlig vækst på 19 % forventes dette beløb at nå 720 millioner dollars i 2008. Industrien er endnu i sit første stadie, men for at stigningen kan fortsætte, er der nogle vigtige udfordringer, der skal overvindes så som fleksibilitet, holdbarhed og stabilitet. Allervigtigst er forbindelserne, forståelser og samarbejde mellem tekstil- og elektronikbranchen, der traditionelt ikke har megen erfaring med hinanden.[1]

Sådan lyder introduktionen til konferencen Smart Fabrics, der blev afholdt i Washington i maj måned. Leder af Videncenter for Intelligente Tekstiler Hanne Troels deltog i konferencen og refererer, at det var en meget spændende og givtig konference, der adskilte sig ved at have mere fokus på markedspotentialer og udfordringer end på egentlige produkter og teknologier. Konferencens tema var udfordringerne ved at sammenkæde elektronik- og tekstilbranchen. ”Dette er en af de største udfordringer for, at intelligente tekstiler kan blive en markedssucces,” udtaler Hanne Troels.

Fakta om konferencen Smart Fabrics:

Washington den 7.-9. Maj 2007

Udvalg af talere:
• Fred DeAngelis, MILLIKEN & COMPANY
• Markus Strecker, INTERACTIVE WEAR AG
• Stacey Burr, TEXTRONICS, INC.
• David McDonald, FOSTER-MILLER
• Ivo Locher, SEFAR INC.
• Robin Shephard, ELEKSEN LTD
• Steve Leftly, FIBRETRONIC LTD
• Erich Zainzinger, Photonic Textiles Business, PHILIPS RESEARCH
• Chris Rezendes, VENTURE DEVELOPMENT CORPORATIONJenny Tillotson, PhD, Saint Martins College of Art and Design

Et præ-konference seminar åbnede konferencen, og på dette holdt Dr. Patricia Wilson holdt et oplæg under navnet Getting E-Textiles to the market. Hanne Troels har skaffet os dette oplæg i sin fulde længde. Det giver et meget godt referat og overblik over hele konferencens diskussionsfelt.

Med tilladelse fra Patricia Wilson bringer vi her i to artikler en revideret og forkortet udgave af oplægget: 

Patricia Wilson
Wilson er materialespecialist med 12 års erfaring indenfor industriel forskning og produktudvikling af elektroniske tekstilsystemer.
Hun har i mange år arbejdet for Foster-Miller, Inc. som ekspert i Electronic & Biomedical Materials.
Wilson har modtaget en Ph.D. i materiale- og ingeniørvidenskab fra University of Michigan og hun har også modtaget en B.S. indenfor samme felt ved MIT.
Hun har for nylig (2005) redigeret bogen “Extreme Textiles: Designing for Performance”, som fungerede som katalog til en udstilling af samme navn.  

Tekstiler på vej
De sidste ti års udvikling af elektronik, der har gjort elektronikken mindre og mere integreret i alle vores omgivelser, afføder en naturlig sammensmeltning af elektronik og tekstiler. Elektronik bliver en del af det personlige udtryk. Som konsekvens af denne tendens og på grund af det øgede økonomiske pres, der er opstået ved globaliseringen af tekstilindustrien, er vestlige producenter blevet mere åbne overfor E-Textiles, der tidligere ellers mest fandtes i science fiction historier. De nye elektroniske tekstiler bringes på nuværende tidspunkt hovedsageligt på markedet ved en push-mekanisme. Disse produkter bruges mest af ’super-brugere’, der eksempelvis bruger de funktionelle tekstiler til at opnå sikkerhed og beskyttelse i ekstreme situationer så som arbejde og sport. Den store udfordring er at skabe et fundament for intelligente tekstiler blandt de almindelige brugere.

De nye brugere
Udviklingen afføder en ny generation, der er mere vant til at omgås teknologi og bruger denne som en naturlig og integreret del af deres sociale netværk. Deres accept af nye måder at kommunikere og vidensdele på er altafgørende for tekstilindustrien. De sikrer os en ung og modtagelig brugergruppe, der vil være bedre til at mestre nye og anderledes interfaces i form af nye produkter. Denne generation er opvokset med lysende sko, personlige ringetoner, instant messaging og elektronisk slik. For dem skal information helst være øjeblikkelig og allestedsnærværende. At tildrage sig personlig opmærksomhed ved hjælp af personificerede displays af lys og lyd er fuldt ud acceptabelt.

Den sidste nye trend, der vil få en stor betydning for tekstilindustrien, er udviklinger inden for ’plastic electronics’. Muligheden for at lave konventionelt silikonebaseret elektronik fleksibelt og holdbart vil overkomme mange integrationsproblemer. Muligheden for at erstatte polymerbaserede LED’s og fleksible displays med silikonebaserede løsninger er altafgørende for den fuldstændige integration af elektronik i tekstiler.
 
Integration af elektronik i tekstiler – 3 niveauer
Integration af elektronik i tekstiler kan ske på tre forskellige niveauer, der hver på sin måde har indflydelse og betydning for udviklingen af intelligente tekstiler, forklarer Patricia Wilson.

1    På det mest simple niveau er forholdet mellem elektronik og tekstiler som beholder og indhold. Tekstilet er her blot boksen, der indrammer teknologien. Selv om de to størrelser ikke rigtig kan siges at være integreret i hinanden, er dette niveau meget vigtigt for udviklingen, fordi det er disse produkter, der er realiserbare, og fordi de tiltrækker opmærksomhed til intelligente tekstiler. På sigt kan denne konvergens mellem blødt og hårdt, mellem passivt og aktivt materiale føre til en større accept af mere komplekse og bedre integrerede systemer. Et eksempel på dette niveau er Hoodiotm Radio Jacket fra Wild Planet og GapKids.

2    På det næste stadie bliver tekstilet en del af kredsløbet. Der er her stadig en adskillelse mellem det hårde og det bløde, men her udnyttes de individuelle komponenters egenskaber og kvaliteter til at forbedre produktet. Både tekstiler og elektronik udvikles, så de passer til hinanden og bedre kan arbejde sammen. Dette niveau af integration vil komme til at dominere markedet i det lange løb. Eksempler på sådanne produkter: Malden Mills Heattm Blanket, NuMetrex Heart-sensing Sports Bra fra Textronics og MET5 Jacket fra Northface. 
 
Sportsbh’en er udviklet af NuMetrex. Læs mere her.

3   På det tredje niveau vil man ikke længere kunne skelne mellem elektronik og tekstil, mellem funktionalitet og æstetik. Her bliver tekstilet i sig selv funktionelt, og elektronikken bliver tekstil. Dette stadie ligger længere ude i fremtiden og er selvsagt det mest udfordrende. Mange nye komponenter så som solcellefibre, tekstile batterier og transistorfibre skal udvikles, før denne form for intelligente tekstiler bliver realiserbar. For at dette niveau kan få markedssucces, skal der udvikles et helt nyt udviklings- og produktionsapparat.

Udfordringer for industrien for E-Textiles
Der er flere grunde til, at industrien for E-Textiles ikke har materialiseret sig i et billion-dollar-marked endnu. En grund er manglen på en vertikal integreret branche. Der må opfindes et nyt ingeniørsprog, der skal skabes en fælles forretningsmodel, der tilsvarer den hurtige udvikling, og der er generelt mangel på industristandarder og defacto standarder.

Det overordnede problem for markedet for intelligente tekstiler er en manglende forståelse for hele værdikæden i udviklingen af de funktionelle tekstiler, siger Patricia Wilson. I en industri er der altid mange led i produktionskæden. Helt fra produktionen af de enkelte komponenter – her finder vi både udvikling af elektronikkomponenter og produktion af fibre og tekstiler – til designet af det endelige produkt. For at markedet for intelligente tekstiler skal kunne realisere sine potentialer, må der skabes en større interesse for hele produktionskæden. Alle – fra udviklere til sælgere – må arbejde ud fra, at produktet hverken tilhører tekstil- eller elektronikbranchen. I stedet må der udvikles et helt nyt produktionsapparat til denne nye branche for intelligente tekstiler. 

Problemet ved udviklingen af intelligente tekstiler er, at de fleste helst vil udvikle de færdige fancy produkter. Alt for få interesserer sig for den nederste del af produktionskæden. Derfor bruger industrien ofte komponenter fra elektronik- og tekstilbranchens nederste niveauer. Disse er ikke produceret specifikt til intelligente tekstiler og tager derfor ikke højde for disses egenskaber og problemfelter. Hvis tekstilindustrien vil overleve, må den spørge sig selv, hvad grunden til fraværet af denne interesse er.

Udfordringer for intelligente tekstiler
• Der er en mangel på fælles forståelse af, om markedet skal drives af push- eller pullstrategi.
• Både tekstil- og teknologiindustrien er vant til en forholdsvis kort og billig udviklingsfase. Det kan man ikke forvente af nye produkter som intelligente tekstiler. Her må man være villig til at ofre mere.
• Såvel elektronik- som tekstilindustrien er etablerede brancher, der er vant til at bygge oven på eksisterende teknologier eller trends og videreudvikle disse til nye produkter. Når det gælder intelligente tekstiler, må man acceptere, at alt skal opfindes og udvikles fra bunden.
• Teknologiindustrien må acceptere, at man med intelligente tekstiler kommer til at producere langt mindre partier af hvert enkelt produkt.
• Intelligente tekstiler har endnu ikke formået at skabe defaktostandarder for markedsmekanismerne.
• Der en endnu ikke skabt en base eller et netværk for forskning, formidling, markedsføring og målgruppe til intelligente tekstiler

E-textiles er en sammensmeltning mellem to brancher: Tekstil- og elektronikbranchen. Den store udfordring består i at acceptere, at man ikke blot kan tage det bedste fra hver af disse brancher og smelte sammen til et vellykket intelligent tekstil. Det er derimod nødvendigt at bygge en helt ny branche op fra bunden, hvor man ikke blot forstår og udvikler tekstiler og elektronik i topklasse, men i stedet udvikler disse, så de kan arbejde bedre sammen. For at markedet for E-textiles kan vokse sig så stort som spået, må udviklerne søge at få en større forståelse for dette nye produktionsapparat og få en større interesse for alle leddene i dette.

I artiklen At få E-Textiles ind på markedet – anden del kan du læse mere om, hvilke udfordringer det enkelte firma står overfor i udviklingen af intelligente tekstiler

[1] Oversat fra programmet af undertegnede

Af: Lea Schick

Den danske forskningsbaserede tegnestue Diffus.dk forsker og udvikler interaktive tekstiler på såvel et teoretisk som et praktisk plan. Diffus arbejder med et forskningsprojekt i interaktive tekstiler, der fokuserer på hverdagens tekstiler, og hvordan interaktionsteknologi kan implementeres heri. Blandt Diffus’ bedrifter kan nævnes en række publikationer, udarbejdelse af workshops om intelligente tekstiler, deltagelse i konferencer verden over og flere performances, der på den ene eller den anden måde undersøger muligheder for intelligente tekstiler.

Diffus betragter interaktive tekstiler ud fra en æstetisk, performativ og kulturel vinkel. Projektet er iværksat af Michel Guglielmi, arkitekt og underviser på Danmarks Designskole og Hanne-Louise Johannesen, underviser på KUA. Her fortæller Hanne-Louise Johannesen, hvorfor intelligente tekstiler er så interessante at beskæftige sig med, hvilken rolle de vil få i fremtiden og om Diffus.dk’s teoretiske og praktiske projekter med intelligente tekstiler.

Humanistisk forskning i interaktive tekstiler
Tekstiler er med os hver dag – hele livet. Fra vi som nyfødte svøbes i et klæde for at mindske overgangen fra livmoderens indre varme til moder jords kulde, indtil vi i døden klædes i vores fineste og bedst repræsenterende tøj. Tekstiler fungerer som en slags membran mellem krop og omgivelser og er så integrerede i vores hverdag, at de tages for givet. Vi bruger enorme mængder tid og penge på at klæde os selv, vores børn og vores bolig i de rette tekstiler, og det er umuligt og en smule latterligt at forestille sig livet uden tekstiler.  

Hanne-Louise Johannesen
Mag.Art. i kunsthistorie

Ekstern lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet

Primære interesseområder er arkitektur, design, urbanitet, territorialitet, virtualitet, performativitet, online identiteter og forholdet mellem menneske og teknologi.

Medstifter af designbureauet diffus.dk, som er en interdisciplinær organisation, der arbejder med en kombineret teoretisk og praktisk tilgang til design, kunst, arkitektur og new media.

Alligevel, og måske netop på grund af deres udbredelse, er tekstiler i en hverdagskontekst så integrerede, at de næsten bliver usynlige. Samtidig er den tekstile en af de største industrier i verden og er for alvor med til at sætte dagsordenen i den teknologiske udvikling. En udvikling hvor tekstiler kan analysere blodtryk, afgive veltilpassede doser medicin, kommunikere interaktivt og fungere som vaskbare computertastaturer.

Tekstiler som mediator mellem menneske og maskine
Relationen mellem maskine og menneske har siden maskiner blev skabt haft en central rolle i vores hverdag, vores fiktive verden såvel som i vores forestillinger om fremtiden. Denne relation har mulighed for at nå en helt anderledes integration ved, at teknologien i høj grad smelter sammen med tekstile fibre. Det jeg finder interessant er muligheden for, at teknologi er så integreret i tekstiler, at man kan tale om interaktive tekstiler. Med interaktive tekstiler forstår jeg tekstiler, med hvilke interaktionen er en bevidst handling, der skaber en meningsfuld udveksling tekstil og bruger eller bruger og bruger imellem. Ved hjælp af teknologier som elektrisk ledende fibre og maling, lysende kabler og film og form-erindrings-legeringer kan man koble computerstyrede mikrochips til tekstiler. Dermed er det muligt at skabe kredsløb, der synligt kan kontrollere forandringsprocesser. Disse interaktive muligheder er meget teknisk funderet og fremstår relativt velbeskrevet inden for en teknisk, kemisk og ingeniørvidenskabelig kontekst. Inden for kunst, performance og design er interaktive tekstiler – også kaldet wearable computers – på vej frem, men teoretisk og analytisk er området behandlet yderst begrænset.

Det er en helt klar målsætning med vores arbejde at udviske grænserne mellem, hvad der er digitalt, og hvad der er analogt. Ved at integrere teknologi sømløst i tekstiler er det muligt i endnu højere grad at forbinde mode, teknologi og kommunikation til vores – i stigende grad mobile og nomadiske – hverdag. Vores privatliv sammenblandes i højere grad end tidligere med vores færden i det offentlige rum, hvilket stiller meget store krav til mulighederne for at bevare en grad af privathed. Diskretion er sammen med komfort nøgleord i relation til den teknologi, vi bringer med os overalt, og det er vores overbevisning, at der i interaktive tekstiler ligger potentialer, vi kun har opdaget brøkdelen af.
Tager man på messer, der handler om interaktive tekstiler, finder man lederhosen med indbygget Ipod-controller, hvilket selvfølgelig er humoristisk og brugbart til en vis grad – især hvis man skifter lederhosen ud med vinterovertøj. Ipod-controlleren er lige ved hånden og skal ikke fumles frem fra lommen med kolde fingre, og samtidig er den vaskbar og slidstærk. Men der må ligge andre potentialer, når tekstiler kan laves af fibre med opvarmende, lysende eller elektrisk ledende egenskaber, og når form-erindrende legeringer kan tilføjes som bærende strukturer i tekstilbaserede overflader. Her mener jeg, det er interessant at se på muligheden for at sammenblande tekstilers relation til kroppen og til de omgivende miljøer.

Inden for kunst og bredere kulturvidenskaber har tekstiler kun haft en meget perifer rolle, og når emnet har været behandlet, har det primært været i relation til mode og sekundært i forhold til boligindretning og teaterkostumer. Som selvstændigt objekt er tekstiler stort set ikke behandlet, og derudover er relationen mellem krop, tekstil og omgivelser ligeledes behandlet begrænset. Når man oven i købet kobler tekstiler med teknologi, er der enorme uudforskede landområder.
Med mit forskningsbaserede og praktiske arbejde med interaktive tekstiler – i samarbejde med resten af designforskningsbureauet diffus.dk – forsøger jeg at betragte interaktive tekstiler ud fra en æstetisk, performativ og kulturel vinkel. Et vigtigt område i vores tilgang til interaktive tekstiler er den kunstneriske performance og i øvrigt de eksperimenter, kunstscenen arbejder med. Dertil kommer et fokus på hverdagens tekstiler, og hvordan interaktionsteknologi kan implementeres.

CC (Costume Choreography) Se også en video af projektet her.
 
Forskningsprojektets vision
Forskningsprojektet er et led i en længerevarende proces, hvor interaktive tekstiler er omdrejningspunktet. Diffus har lavet flere workshops, der har fungeret som samarbejdsprojekter mellem Danmarks Designskole, Medialogi Ålborg Universitet og Visuel Kultur Københavns Universitet. I januar 2007 lavede vi – i samarbejde med Kanonhallen – en forestilling, som hed Costume Choreography (CC). Det var en performance, hvor kostumernes koreografi havde en fremtrædende rolle. Kostumerne var i centrum og var afgørende for forestillingens udfald frem for ’blot’ at understøtte andre ledende sceneelementer. Ved at bruge elektrisk ledende materiale, lys, varme og sensorbaserede kredsløb af information var det muligt at gøre især kostumer, men også scenografi, til medaktører i scenerummet. Projektet CC var en udforskning af forholdet mellem en af vores ældste teknologier, tekstil og en af de nyeste, sensorteknologi. Dette forhold blev undersøgt gennem relationen mellem den dansende krop i bevægelse, det abstrakte datamættede omgivende rum og kostumerne som en slags mellemled. Det var således også en undersøgelse af relationen mellem computermediets digitale algoritmer og den stoflighed, man sanseligt kan arbejde med ved hjælp af tekstiler. I dette felt arbejder vi med at skabe en stoflig og analog fornemmelse af digitale medier foruden at tilføre computermediets dynamiske foranderlighed til de ellers analoge og stoflige tekstiler.

Med forskningsprojektet ønsker vi kort sagt at placere os et sted mellem tekstil, rum og bevægelse. Fra beklædningsindustrien rækker man allerede med interaktive tekstiler ud imod rummet og dermed arkitekturen. Samtidig rækker man fra arkitekturens side ud mod beklædning, når man gør rum til noget, der reagerer på vores fysiske handlinger, som var det en tætsiddende heldragt. Der dannes en fusion af beklædning og bolig, hvor de to vil være umulige at adskille. Rummet vil som tekstiler på en krop reagere på kroppens bevægelser, og tekstilerne vil samtidig indeholde den moderne boligs funktioner. Denne sammenblanding er helt afgørende for vores arbejde med interaktive tekstiler, som har det moderne nomadiske menneske som både publikum såvel som aftager.

Det er vores ønske at gå grundigt til værks med projektet. Dette sker gennem workshops, hvor studerende i samarbejde med os kommer med nye problemstillinger og anderledes løsningsforslag. Det er også i uddannelsesregi, man kan tillade sig at glemme alt om realiserbarhed, bæredygtighed, nødvendighed osv. og af den vej presse mulighederne for, hvad der på sigt kan lade sig gøre. Derudover gennem vores egne projekter, der indtil videre har udmøntet sig i forestillinger, men på sigt gerne skulle have en højere grad af produktkarakter.

Forskningsprojekt i interaktive tekstiler

Projektet vil primært bidrage med viden inden for interaktive tekstilers potentialer og aftagerinteresser.

Derudover vil projektet afdække primært det danske, men også dele af det internationale område for interaktive tekstiler og nært beslægtede emner.

Dette åbner op for udbyggelse af netværk på området.

Projektet vil danne bro mellem humanistisk og naturvidenskabelig forskning inden for interaktive tekstiler og den industri, der relaterer sig til området.

Og projektet vil sætte fokus på Danmark som en af de førende på området, forskningsmæssigt såvel som industrielt.

Links: Hanne-Louise Johannesen, Diffus.dk, CC Costumes

Af: Hanne-Louise Johannesen

- Lea Schick

Vi har her forsøgt os med det utopiske projekt, at skabe et overblik over hvem der arbejder med, producerer og leverer forskellige komponenter indenfor E-Textiles. Listen vil altid være  et work-in-progress, og den vil altid være mangelfuld. Vi modtager derfor meget gerne input, hvis du kender til nogen, der skal på listen. Det skal understreges at dette ikke fungerer som reklame, men det har derimod til hensigt at skabe et netværk mellem de forskellige aktører indenfor intelligente tekstiler og herved hjælpe disse i udviklingen af nye produkter.

CuteCircuit er et lille firma, der arbejder med at udvikle Fashionable Technology. Deres mest kendte produkt er HugShirt.
http://www.cutecircuit.com/
 
Eleksen er producent og leverandør af det kendte touchpad system under navnet ElexTex, der er et færdigt system klar til integration. Gennem touchpadden kan man styre mobiltelefon og iPod. Systemet er integreret i mange kendte mærker.
http://www.eleksen.com/
 
Enlighted producerer lysende tekstiler med LEDs integreret. Her kan du købe færdige produkter som huer, handsker, jakker og bukser, men du kan også selv lave designet, hvorefter firmaet integrerer lyset for dig.
http://www.enlighted.com/
 
EXO² The Heat Inside leverer tekstiler af ledende fibre, der gør det muligt at lave varmende tøj.
http://www.exo2.co.uk/index.html
 
Fibretronic er en af de førende leverandører af fleksible teknologiløsninger til integration i tekstiler. De er særligt kendte for deres touchpads, der er integreret i mange af de kendte mærker med integrerede musik- og kommunikationssystemer.
http://fibretronic.com/
 
Infineon Technologies AG, fra München i Tyskland producerer semiledere og systemer til kommunikation, der kan integreres i andre produkter såsom intelligente tekstiler. Infineon har bl.a. udviklet teknologien til O’Neills HUB jakke, og de har udviklet en prototype af det intelligente tæppe.
www.infineon.com
 
Interactive Wear tilbyder konsultation og medudvikling af tekstilprodukter med indbygget elektronik. Firmaet er specialiseret i at få de to fundamentalt forskellige industrier elektronik og tekstiler til at spille sammen, og tilbyder at finde og integrere den helt rigtige elektronik i dine tekstiler. Firmaet har allerede del i mange produkter på markedet.
http://interactive-wear.de/cms/front_content.php?client=1&changelang=3&parent=&subid=&idcat=1&idart=33
 
International Fashion Machines laver tekstile stikkontakter.
http://www.ifmachines.com/
 
ITP GmbH tilbyder knowhow til udvikling af dine tekstiler med indbygget elektronik. De kan hjælpe dig med input, output, forbindelser, dataoverførsel, termiske funktioner og elektromagnetiske funktioner.
http://www.gitp.org/

 Ohmatex er en dansk virksomhed med spidskompetence omkring indvævning/indkapsling af elektronik, de elektriske ledere i tøjet, brugerflader i tekstiler, mikrosensorer samt specialanvendelser af nye nanomaterialer.
Firmaet tilbyder udviklingskompetencer og rådgivning til virksomheder, der ønsker at udvikle ’smart textiles’. De tilbyder sig også som partner i udviklingsprojekter og/eller underleverandør til en produktion. www.ohmatex.dk
 
Philips LumaLive er blandt de største indenfor lysende tekstiler. LumaLive serien er endnu ikke ude i butikkerne, men er i test hos forskellige firmaer.
http://www.lumalive.com/

 Smart Fabrics designer færdige applikationer og costumized systemer indenfor wearable electronics. Er lokaliseret i Australien.
http://www.smartfabrics.com.au/
 
Solarion GmbH i Tyskland arbejder med Fleksible CIS-solceller.
 
Textronics er førende leverandør af tekstile sensorer til kropsmonitorering. Textronics sensorer kan integreres i tøj indenfor sport, sundhed, militær og sikkerhed, hvor de kan opsamle informationer fra kroppen, som derefter sendes til en computer. Textronics sensorer er integreret i eksempelvis den kendte NuMetrex sportsbh.
http://www.textronicsinc.com/
 
XS Labs er et design og forskningsstudie med fokus på innovation indenfor elektroniske tekstiler og wearable computing. De har arbejdet meget med Smart Memory Aloys og blandt andet lavet Skorpionkjolerne.
http://www.xslabs.net/ 
 
Zephyr er et newzealandsk firma, der udvikler tekstile sensorer til kropsmonitorering gennem tøjet.
http://www.zephyrtech.co.nz/

Eksempler på mode med e-textiles

Interessen for at studere emnet e-textiles er stor blandt unge amerikanere, men er der arbejde at få efter endt uddannelse? Eric Zainzinger fra talk2myShirt giver her sit bud på, hvad der skal til for at få e-textiles på markedet.

Vi har her forsøgt os med det utopiske projekt at skabe et overblik over, hvem der arbejder med, producerer og leverer forskellige komponenter indenfor funktionelle tekstiler. Listen vil altid være  et work-in-progress, og den vil altid være mangelfuld. Vi modtager derfor meget gerne input, hvis du kender til nogen, der skal på listen. Det skal understreges, at dette ikke fungerer som reklame, men det har derimod til hensigt at skabe et netværk mellem de forskellige aktører indenfor intelligente tekstiler og herved hjælpe disse i udviklingen af nye produkter.

3M Chemicals Group: Smudsafvisende overfladebehandling - Scotchgard®. Isoleringsmateriale, der primært anvendes til mellemfor - Thinsulate insulation. http://www.3m.com/
 
Akzo Nobel: Vindtæt svedtransporterende membran - Emera windliner. Vanddampgennemtrængelig/åndbar membran der er hydrofobisk, vand- og vindtæt - Sympatex. Viskose filamentfiber med indbygget UV (ultra-violet) beskyttelse - Enka Sun. http://www.akzonobel.com/
 
AlphaMicron: bruger flydende krystalteknologi til at lave farveskiftende produkter. Virksomheden forsker også i farveskiftende tekstiler, som dog endnu ikke er i produktion. http://www.alphamicron.com
 
Arch Chemicals: Antimikrobiel behandling - Purista. www.purista.biz http://www.archchemicals.com/Fed/ 
 
Aspen aerogels: Brug af nanoteknologi til varmeisolerende materiale til ekstreme forhold. Brugt i sportstøj – Pyrogel® and Spaceloft. http://www.aerogel.com/
 
BASF: Har bl.a. kemikalier til overfladebehandlinger på tekstiler i deres produktportefølje: Nanobaseret behandling, der med inspiration i lotuseffekten er smuds- og vandafvisende - Mincor® TX TT. http://www.performancechemicals.basf.com/ev-wcms-in/internet/en_GB/portal/show-content_tc/content/EV/EV8/index
 
Bioguard Technologies: Anti microbiological fabric. Bruges i landbrug. Ejet af Klopman. http://www.bioguardtech.com/
 
Ciba: (siden april 2009 en del af BASF) Overfladebehandling der giver UV- og vejr beskyttelse – Dicrylan. Antimikrobielbehandling. http://www.ciba.com/
 
Courtaulds: Antibakteriel fiber til beklædning – Amicor. http://www.amicorpure.co.uk/
 
Dolan Gmbh Kelheim Fibers: Producerer viskose fibre med forskellige funktioner til både tekstiler og nonwovens. 
www.kelheim-fibres.com/
 
Dow Corning: Producerer silikonecoatings, der kan gøre tekstilerne vand- og smudsafvisende. Dow Corning har desuden udviklet en teknologi, der giver tekstilet mulighed for at ændre materialeform fra blødt og komfortabelt til hårdt og beskyttende som reaktion på hårde stød eller fald. Teknologien kan syes direkte ind i tøjet og bruges til beskyttelse – APS (Active Protection System)  www.activeprotectionsystem.com/  www.dowcorning.com/
 
Drapilux: Antibakteriel effekt til sundhedssektoren – Drapilux bioaktiv. Antilugtfibre, der renser lugten – Drapilux air. Flammehæmmende tekstil - Drapilux-flammstop. Tekstil, der forbedrer akustikken - Drapilux akustik  http://www.drapilux.com/
 
DuPont: PTFE smuds-, olie- og vandafvisende behandling – Teflon® Metervare til varmeisolerende tøj i polyesterhulfibre, som sikrer svedtransporterende evne og stor isolering - Thermastat. Aramidfiber der kan modstå høje temperaturer og bruges som bl.a. brandtøj – Nomex. Fibre, der især bruges til skudsikkert tøj og i andre applikationer hvor høj slidstyrke er ønsket – Kevlar.
 http://www.dupont.com/
 
Eschler: Metervarer, der absorberer, isolerer eller er vind og vandafvisende. Vind- og vandtæt membran. http://www.eschler.com/
 
Exilica: Laver mikrokapsler, der kan indeholde eller optage stoffer, som igen kan frigives efter behov som reaktion på bestemte stimuli. http://www.exilica.co.uk/
 
Greuter-jersey: Jersey med nanosølv coating, der giver antibakteriel effekt - Nano Silver. Tekstil af 50% naturlige bambusfibre, giver absorberende tekstil med deodoranteffekt - Bamboo. Jersey behandlet med havalger, der frigives til huden under brug, og giver kosmetisk behandling - SeaSell http://www.greuter-jersey.ch/
 

Huntsman: Producerer bl.a. kemikalier til overfladebehandlinger, der markedsføres under navnet High-IQ. Svedtranporterende, smudsafvisende, åndbar og lugtfri er nogle af de egenskaber, som kan fås med High-IQ  www.huntsman.com  www.high-iq.com

Hyosung: Producerer bl.a. nylonfibrene Mipan: Antibakteriel vha. sølvioner -Magic silver nano, hurtigtabsorberende og – tørrende – Aerocool.n http://www.hyosung.com/ www.mipan.com
 
Invista: Smudsafvisende polyamidfibre til gulvtæpper – Antron Stainmaster®. Vandampgennemtrængelige/åndbare fibre, svedtransporterende. Tørrer hurtigt – Coolmax. Varme- og isoleringsfibre - Thermolite. UV-bestandige fibre - Solarmax. Materiale, der tillader nænsom solbruning, imens de skadelige UV-B stråler forhindres adgang - Sun-Select. http://www.invista.com/
 
IQTEX: Klimatisk membran. Vanddampgennemtrængelig/åndbar og temperaturregulerende – Vayu Verde™ i samarbejde med BASF. http://www.iqtex.com/
 
Klopman: Mange forskellige tekstiler indenfor sundhedssektoren, beskyttende arbejdstøj, sportstøj og modetøj. Antistatisk, antimikrobiel, antibakteriel, smudsafvisende, antilugt, flammehæmmende m.m.  http://www.klopman.com/                     
 
Lakeland Industries: Udvikler antibakterielle og smudsafvisende tekstiler til industrielt beskyttelsestøj. http://www.lakeland.com/
 
Lenzing: Flammehæmmende viskose – Lenzing Viscose FR. http://www.lenzing.com/
 
Mascot: Vanddampgennemtrængelig/åndbar, vind- og vandtæt polyester med smudsafvisning – Mascotex. http://www.mascot.dk/
 
Miliken Chemical: Antibakterielt kemiprodukt med sølvioner til fibre - AlphaSan® http://www.alphasan.com/Pages/home.aspx
 
Nanotex: Nanotex bruger nanoteknologi til at opnå fire forskellige egenskaber: Smudsafvisning – Resists Spills. Får skidt til at kunne skylles let af - Repels and Releases stains. Absorberer sved og fugt og transporterer det væk fra kroppen, så tekstilet hurtigt tørrer igen, og kroppen holdes varm og komfortabel – Coolest Comfort. Antistatisk - Resist Static. http://www.nanotex.com/
 
Nextec: Behandling af fibre (vandtæt, vanddampgennemtrængelig/åndbar, vindtæt og vaskbar) - Epic. http://www.nextec.com/
 
Novaceta: Leverer garner til modebranchen med egenskaber som antikrøl, svedtransporterende, antilugt osv. Antibakterielt acetatgarn - Stilfresh. http://www.icfindustries.com/
 
Nylstar: Permanent anti-lugt mikrofiber - Meryl Skinlife. http://www.nylstar.com/
 
Outlast: Phase change materiale, temperaturregulering til stof og fibre. Mikrokapsler absorberer overskudsvarme, som frigives, når den omkringliggende temperatur falder. http://www.outlast.com/
 
P2i: Bruger plasmateknologi til at skabe smudsafvisende tekstilbehandling. http://www.p2ilabs.com/
 
Ploucquet: Har flere forskellige produkter. Vind og vandtæt membran, der er vanddampgennemtrængelig/åndbar – Sympatex. Vanddampgennemtrængelig/åndbar og vindtæt membran - Miporex. Og Pactive. Tekniske tekstil –  Tection. Hygiejnetekstil antibakteriel, vanddampgennemtrængelig/åndbar, vandtæt, biologisk nedbrydelig – Medilind. http://www.ploucquet.com/
 
Polartec: Ved brug af genbrugsfibre skaber de en bred række af tekstiler med egenskaber som flammehæmmende, antilugt, vandafvisning og solbeskyttelse. Opfandt fleece. http://www.polartec.com/
 
Porvair Plc.: Funktionelle tekstiler med membran, der gør produktet vandtæt og vanddampgennemtrængeligt/åndbart. -Aquatex. Vand- og vindtæt samt vanddampgennemtrængelig/åndbar membran - Porelle.  http://www.pilmembranes.com/
 
Sanitized AG: Beskytter mod støvmider i madrasser, sengelinned og andre tekstiler – Actigard®. Beskytter mod lugt i tøj - Actifresh®. Antimikrobiel beskyttelse af alle typer tekstil og plast – Sanitizer http://www.sanitized.com/
 
Schoeller: Producerer mange forskellige tekstiler med forskellige egenskaber. Med ColdBlack reflekterer mørke tekstiler op til 80 % af solens stråler, og holder derfor brugeren kølig - ColdBlack. Vandafvisende og svedtransporterende – 3XDRY. Særligt reflekterende tekstil - Schoeller®-reflex. Beskyttende vind- og vandafvisende tekstil, der er meget blødt på indersiden og hårdt på ydersiden - Soft-Shell. Temperaturregulerende membran - C_change. Temperaturregulerende Phase change materiale - Schoeller®-PCM . Smudsafvisende tekstil - Nanospere®.
http://www.schoeller-textiles.com/
 
Statex: Antibakterielt stof og nylon med sølvioner - Shieldex. http://www.shieldextrading.com/
 
Ten Cate: Stof til beskyttelsestøj. Er antistatisk, syrefast, flammehæmmende og beskytter mod lysbue og varme - Tecasafe Static-Control. Laver tekstiler til friluftstøj, solafskærmning, militærtekstiler, geotekstiler, industrielle tekstiler og til rumforskning. http://www.tencate.com/
 
Thomson research: Antibakteriel overfladebehandling til stof og polymerer - Ultra fresh. http://www.ultra-fresh.com/
 
Thor Chemicals: Flammehæmmende behandling - Aflamman AH. http://www.thor.com/
 
Toray: Antibakteriel lugtfri polyamid - Delicana. Vandtæt funktionel tekstil hvor bagsiden har stor svedtransport - Entrant.
 http://www.toray.com/
 
Trevira: Antibakterielle fibre med sølvioner - Trevira bioaktiv. Ledende fibre. Polyester der er flammehæmmende - Trevira CS. http://www.trevira.de/
 
Vestergaard-Frandsen: Langtidsholdbart myggenet med deltamethin til den tredje verden. Beskytter mod malaria - PermaNet®.  Plastikpresenninger med insektmiddel – ZeroFly®. http://www.vestergaard-frandsen.com/
 
W.L. Gore & Ass.: Vanddamptransporterende membran – Envoy. Vandtæt og svedtransporterende membran med ekstremt små porer eller huller – kombineres med et eller flere tekstiler - Goretex. Vand- og vindtæt samt svedtransporterende membran - Wind-Stopper. Vand- og vindtæt stof - XCR.
 http://www.gore.com/