E-textiles er en sammensmeltning af to brancher: Tekstil- og elektronikbranchen. Den store udfordring består i at acceptere, at man ikke blot kan tage det bedste fra hver af disse brancher og smelte sammen til et vellykket intelligent tekstil. Det er derimod nødvendigt at bygge en helt ny branche op fra bunden, hvor man ikke blot forstår og udvikler tekstiler og elektronik i topklasse, men i stedet udvikler disse, så de kan arbejde bedre sammen. For at markedet for E-textiles kan vokse sig så stort som spået, må udviklerne få en større forståelse for dette nye produktionsapparat og få en større interesse for alle leddene i dette.

Et firma, der ønsker at skabe sig en succesfuld karriere inden for intelligente tekstiler, bør kende til alle trin af deres produkts udvikling og markedsføring.

Patricia Wilson
Wilson er materialespecialist med 12 års erfaring indenfor industriel forskning og produktudvikling af elektroniske tekstilsystemer.
Hun har i mange år arbejdet for Foster-Miller, Inc. som ekspert i Electronic & Biomedical Materials.
Wilson har modtaget en Ph.D. i materiale- og ingeniørvidenskab fra University of Michigan og hun har også modtaget en B.S. indenfor samme felt ved MIT.
Hun har for nylig (2005) redigeret bogen “Extreme Textiles: Designing for Performance”, som fungerede som katalog til en udstilling af samme navn.  

Du vil blive ekspert i elektronik
Hvis et tekstilfirma ønsker at få succes med intelligente tekstiler, må det forberede sig på at blive eksperter inden for elektronik. I etablerede brancher er hvert led af produktionskæden ekspert på sit eget område, og man behøver ikke at vide meget om de andre led i kæden. Sådan er det ikke med intelligente tekstiler. Skal man bruge noget teknologi i sit tekstilprodukt, kan man være ganske sikker på, at det endnu ikke er udviklet i præcis den form, man skal bruge det. Der findes sandsynligvis mange elektroniske komponenter, der har lignende funktioner, men disse kan ikke umiddelbart overføres én til én til tekstiler.
Tekstiler og elektronik er i udgangspunktet fundamentale modsætninger og er derfor ikke lige til at splejse. Elektronik er hårdt, skrøbeligt, ufleksibelt, mens tekstiler er bløde, stærke og bevægelige. Den største udfordring ligger der, hvor forbindelserne mellem elektronikken og tekstilet er. Det er ofte denne del, der går i stykker først.

Det er vigtigt at undersøge, hvor tekstilet selv kan udgøre en nyttig del af funktionen og derved drage fordel af elektronikkens og tekstilernes forskellige egenskaber.
Man må ofte nøjes med at lade sig inspirere af eksisterende ting, men designe sin egen del helt fra bunden.

Hvor de fleste udviklinger af teknologi til tekstiler i dag sker ud fra en specifik anvendelse, kan det godt betale sig at bruge lidt ekstra tid og penge på at udvikle komponenter, der kan bruges i flere forskellige produkter, så alt ikke skal opfindes på ny hver gang, forklarer Patricia Wilson.

Sundhed og sikkerhed
Når man blander elektronik og tekstiler, må man tage mange sikkerhedshensyn. Inden for tekstilbranchen kender man eksempelvis til forskellige stoffers brandbarhed, virkning på huden og omgivelserne. Der mange regler for, hvilken kemi der er tilladt hvor og i hvor store mængder i henhold til sundhed og miljøhensyn.
Inden for elektronik er der ligeledes en masse foranstaltninger, man må imødekomme, når man designer et nyt produkt. Man kender til risiko for kortslutning, brandsikkerhed, forsikringshensyn, strømrisiko og forurening, når teknologien eller eventuelle batterier kasseres osv. Men der opstår et problem, når disse to brancher mødes uden at kende hinandens faldgruber. Det er for dyrt for et firma selv at skulle gøre sig alle disse erfaringer i form af produkter, der må tages af markedet igen. Det er meget vigtigt at investere mange penge i at sikre sig, at et nyt produkt ikke kan medføre nogen form for sikkerheds-, sundheds- eller miljøproblemer, inden det kommer ud i butikkerne. Det vil kunne komme til at koste mange penge og værre endnu: det gode rygte.

Det er derfor en god ide at samarbejde med firmaer, der kender til alle de sikkerhedshensyn, der må tages på begge områder. Men dette er i sig selv ikke nok, da der kan opstå helt nye problemer, når de to industrier blandes. Det er derfor vigtigt at forske i sundheds- og sikkerhedsrisici helt fra de første udviklingsstadier af et nyt produkt.

Regler og standarder
Det er ikke kun brugerne du skal beskytte, men også dit eget firma. Inden for såvel elektronik- som tekstilindustrien findes der et hav af love, regler og retningslinjer, man bør undersøge og kende til, inden man kommer alt for langt i udviklingen af et produkt. Så godt som alle varer skal testes og gennemgå sikkerhedskontroller, inden de kommer på markedet. I USA er der fire vigtige testningsorganisationer, der kan få indflydelse på udviklingen af dine produkter: Federal Communications Commission (FCC), The Federal Drug Administration (FDA), Underwriters  Laboratory (UL) og ETL SEMKO.   
                                                                                                             Kvalitetsstempel fra Underwriters  Laboratory

Skal produkterne sælges i Europa, bør man undersøge, hvilke organisationer man bør kontakte, før nye produkter introduceres. Som det ser ud nu, er der forskellige regler for hvert land, men EU-kommissionen er i gang med at udvikle et sæt standardregler.

UL og ETL er velrenommerede testningslaboratorier for elektronik. Består et produkt testen. får de et stempel. Fordi testene er ikke lovmæssige, men meget alment kendte, kan det ligefrem virke som et kvalitetsstempel, der får varen til at sælge bedre. Inden for UL og ETL er der over 900 forskellige kategorier, som et produkt kan testes under. Når det gælder produkter, der kombinerer elektronik og tekstiler, er der dog stadig mange, der ikke passer ind under nogen af disse kategorier. I disse tilfælde må der udvikles nye kategorier og nye testprocedurer, hvilket gør, at man må væbne sig med tålmodighed ved test af nye produkter. Men selv om det er en drøj og langsom proces, rådes man til at gennemgå denne, så man er fri for ubehagelige overraskelser, når produktet først er på markedet. Man kan håbe på, at der inden længe bliver udviklet nogle standarder for E-Textiles, så proceduren kan gå lidt hurtigere. Nogle gange oplever man, at det kun er dele af ens produkt, der kan opnå stemplet.

Designer man produkter til eksempelvis medicinalbranchen, må man være opmærksom på, at der her er endnu flere krav og tests, produktet skal leve op til.
 
At designe til brugerne
Markedet for E-Textiles er endnu ikke etableret fuldt ud. Sådan som det ser ud nu, er de fleste produkter meget dyre og fortrinsvist lavet til professionelle sportsfolk eller som arbejdstøj med et helt bestemt formål. Den store udfordring er at få markedsført produkterne i reviderede former, så den almindelige forbruger ser nytteværdien. Tøj og ting til hverdagsbrug skal først og fremmest være lette og enkle at bruge og ikke skabe komplikationer. Hvem gider have en jakke, man skal bruge flere timer på at lære at betjene. Det er vigtigt at forstå brugeren og hans behov.  

Er det produkt, du designer, et, der skal holde i flere år og måske sælges videre fra bruger til bruger, er det vigtigt at sikre sig, at enkelte dele kan skiftes ud, hvis de går i stykker, eller hvis der kommer nye og opgraderede versioner på markedet.
Mens fuld integration kan virke som den Hellige Gral for designets elegance, er det ikke altid det mest praktiske for brugerne, og produktet vil i så fald blive en døgnflue.
 
Brug brugerne til at få produktideer
Markedet for E-Textiles har længe været domineret af sjove påfund, som har båret præg af glade og nørdede opfindere med sjove ideer. Hvis markedet virkelig skal udvikle sig, skal producenterne og designerne ud af deres kreative laboratorier – ud og observere deres brugere, for at finde ud af, hvad det er de har brug for. Hvilke aspekter af arbejdet og hverdagslivet, der kan gøres lettere og mere sikkert og behageligt ved hjælp af E-Textiles, kan designerne få et langt bedre indblik i ved et par timer i felten end flere uger i et laboratorium. Brugerne er i virkeligheden de mest innovative og kan give designeren mange gode produktideer, når de eksempelvis gør kreativ brug af en rulle tape for at få frie hænder til arbejdet. Dette er, hvad Patricia Wilson kalder ’tape-rulle-muligheder’. 
 
Som her illustreret er der mange niveauer i produktets udviklings-, produktions- og værdikæde, man må få en bedre forståelse af, før E-Textiles kan blive en markedssucces på niveau med det, der er blevet spået. Men det er ikke det samme, som at det er umuligt. Man må blot forstå, at det er et stort apparat, der skal ændres og bygges på ny, før der kan opstå en ny branche som intelligente tekstiler. Det tager tid, men det er umagen og investeringen værd, mener Patricia Wilson.

Af: Lea Schick

Intelligente tekstiler er længe blevet spået til at blive et eksploderende marked. Dette er dog ikke sket endnu. Hvad grundene hertil kan være, giver Patricia Wilson et bud på. For at gøre intelligente tekstiler til en markedssucces, må man få en bedre forståelse for alle niveauer i produktets udviklings-, produktions- og værdikæde.

Industrien for intelligente tekstiler har en årlig omsætning på 340 millioner dollars. Med en årlig vækst på 19 % forventes dette beløb at nå 720 millioner dollars i 2008. Industrien er endnu i sit første stadie, men for at stigningen kan fortsætte, er der nogle vigtige udfordringer, der skal overvindes så som fleksibilitet, holdbarhed og stabilitet. Allervigtigst er forbindelserne, forståelser og samarbejde mellem tekstil- og elektronikbranchen, der traditionelt ikke har megen erfaring med hinanden.[1]

Sådan lyder introduktionen til konferencen Smart Fabrics, der blev afholdt i Washington i maj måned. Leder af Videncenter for Intelligente Tekstiler Hanne Troels deltog i konferencen og refererer, at det var en meget spændende og givtig konference, der adskilte sig ved at have mere fokus på markedspotentialer og udfordringer end på egentlige produkter og teknologier. Konferencens tema var udfordringerne ved at sammenkæde elektronik- og tekstilbranchen. ”Dette er en af de største udfordringer for, at intelligente tekstiler kan blive en markedssucces,” udtaler Hanne Troels.

Fakta om konferencen Smart Fabrics:

Washington den 7.-9. Maj 2007

Udvalg af talere:
• Fred DeAngelis, MILLIKEN & COMPANY
• Markus Strecker, INTERACTIVE WEAR AG
• Stacey Burr, TEXTRONICS, INC.
• David McDonald, FOSTER-MILLER
• Ivo Locher, SEFAR INC.
• Robin Shephard, ELEKSEN LTD
• Steve Leftly, FIBRETRONIC LTD
• Erich Zainzinger, Photonic Textiles Business, PHILIPS RESEARCH
• Chris Rezendes, VENTURE DEVELOPMENT CORPORATIONJenny Tillotson, PhD, Saint Martins College of Art and Design

Et præ-konference seminar åbnede konferencen, og på dette holdt Dr. Patricia Wilson holdt et oplæg under navnet Getting E-Textiles to the market. Hanne Troels har skaffet os dette oplæg i sin fulde længde. Det giver et meget godt referat og overblik over hele konferencens diskussionsfelt.

Med tilladelse fra Patricia Wilson bringer vi her i to artikler en revideret og forkortet udgave af oplægget: 

Patricia Wilson
Wilson er materialespecialist med 12 års erfaring indenfor industriel forskning og produktudvikling af elektroniske tekstilsystemer.
Hun har i mange år arbejdet for Foster-Miller, Inc. som ekspert i Electronic & Biomedical Materials.
Wilson har modtaget en Ph.D. i materiale- og ingeniørvidenskab fra University of Michigan og hun har også modtaget en B.S. indenfor samme felt ved MIT.
Hun har for nylig (2005) redigeret bogen “Extreme Textiles: Designing for Performance”, som fungerede som katalog til en udstilling af samme navn.  

Tekstiler på vej
De sidste ti års udvikling af elektronik, der har gjort elektronikken mindre og mere integreret i alle vores omgivelser, afføder en naturlig sammensmeltning af elektronik og tekstiler. Elektronik bliver en del af det personlige udtryk. Som konsekvens af denne tendens og på grund af det øgede økonomiske pres, der er opstået ved globaliseringen af tekstilindustrien, er vestlige producenter blevet mere åbne overfor E-Textiles, der tidligere ellers mest fandtes i science fiction historier. De nye elektroniske tekstiler bringes på nuværende tidspunkt hovedsageligt på markedet ved en push-mekanisme. Disse produkter bruges mest af ’super-brugere’, der eksempelvis bruger de funktionelle tekstiler til at opnå sikkerhed og beskyttelse i ekstreme situationer så som arbejde og sport. Den store udfordring er at skabe et fundament for intelligente tekstiler blandt de almindelige brugere.

De nye brugere
Udviklingen afføder en ny generation, der er mere vant til at omgås teknologi og bruger denne som en naturlig og integreret del af deres sociale netværk. Deres accept af nye måder at kommunikere og vidensdele på er altafgørende for tekstilindustrien. De sikrer os en ung og modtagelig brugergruppe, der vil være bedre til at mestre nye og anderledes interfaces i form af nye produkter. Denne generation er opvokset med lysende sko, personlige ringetoner, instant messaging og elektronisk slik. For dem skal information helst være øjeblikkelig og allestedsnærværende. At tildrage sig personlig opmærksomhed ved hjælp af personificerede displays af lys og lyd er fuldt ud acceptabelt.

Den sidste nye trend, der vil få en stor betydning for tekstilindustrien, er udviklinger inden for ’plastic electronics’. Muligheden for at lave konventionelt silikonebaseret elektronik fleksibelt og holdbart vil overkomme mange integrationsproblemer. Muligheden for at erstatte polymerbaserede LED’s og fleksible displays med silikonebaserede løsninger er altafgørende for den fuldstændige integration af elektronik i tekstiler.
 
Integration af elektronik i tekstiler – 3 niveauer
Integration af elektronik i tekstiler kan ske på tre forskellige niveauer, der hver på sin måde har indflydelse og betydning for udviklingen af intelligente tekstiler, forklarer Patricia Wilson.

1    På det mest simple niveau er forholdet mellem elektronik og tekstiler som beholder og indhold. Tekstilet er her blot boksen, der indrammer teknologien. Selv om de to størrelser ikke rigtig kan siges at være integreret i hinanden, er dette niveau meget vigtigt for udviklingen, fordi det er disse produkter, der er realiserbare, og fordi de tiltrækker opmærksomhed til intelligente tekstiler. På sigt kan denne konvergens mellem blødt og hårdt, mellem passivt og aktivt materiale føre til en større accept af mere komplekse og bedre integrerede systemer. Et eksempel på dette niveau er Hoodiotm Radio Jacket fra Wild Planet og GapKids.

2    På det næste stadie bliver tekstilet en del af kredsløbet. Der er her stadig en adskillelse mellem det hårde og det bløde, men her udnyttes de individuelle komponenters egenskaber og kvaliteter til at forbedre produktet. Både tekstiler og elektronik udvikles, så de passer til hinanden og bedre kan arbejde sammen. Dette niveau af integration vil komme til at dominere markedet i det lange løb. Eksempler på sådanne produkter: Malden Mills Heattm Blanket, NuMetrex Heart-sensing Sports Bra fra Textronics og MET5 Jacket fra Northface. 
 
Sportsbh’en er udviklet af NuMetrex. Læs mere her.

3   På det tredje niveau vil man ikke længere kunne skelne mellem elektronik og tekstil, mellem funktionalitet og æstetik. Her bliver tekstilet i sig selv funktionelt, og elektronikken bliver tekstil. Dette stadie ligger længere ude i fremtiden og er selvsagt det mest udfordrende. Mange nye komponenter så som solcellefibre, tekstile batterier og transistorfibre skal udvikles, før denne form for intelligente tekstiler bliver realiserbar. For at dette niveau kan få markedssucces, skal der udvikles et helt nyt udviklings- og produktionsapparat.

Udfordringer for industrien for E-Textiles
Der er flere grunde til, at industrien for E-Textiles ikke har materialiseret sig i et billion-dollar-marked endnu. En grund er manglen på en vertikal integreret branche. Der må opfindes et nyt ingeniørsprog, der skal skabes en fælles forretningsmodel, der tilsvarer den hurtige udvikling, og der er generelt mangel på industristandarder og defacto standarder.

Det overordnede problem for markedet for intelligente tekstiler er en manglende forståelse for hele værdikæden i udviklingen af de funktionelle tekstiler, siger Patricia Wilson. I en industri er der altid mange led i produktionskæden. Helt fra produktionen af de enkelte komponenter – her finder vi både udvikling af elektronikkomponenter og produktion af fibre og tekstiler – til designet af det endelige produkt. For at markedet for intelligente tekstiler skal kunne realisere sine potentialer, må der skabes en større interesse for hele produktionskæden. Alle – fra udviklere til sælgere – må arbejde ud fra, at produktet hverken tilhører tekstil- eller elektronikbranchen. I stedet må der udvikles et helt nyt produktionsapparat til denne nye branche for intelligente tekstiler. 

Problemet ved udviklingen af intelligente tekstiler er, at de fleste helst vil udvikle de færdige fancy produkter. Alt for få interesserer sig for den nederste del af produktionskæden. Derfor bruger industrien ofte komponenter fra elektronik- og tekstilbranchens nederste niveauer. Disse er ikke produceret specifikt til intelligente tekstiler og tager derfor ikke højde for disses egenskaber og problemfelter. Hvis tekstilindustrien vil overleve, må den spørge sig selv, hvad grunden til fraværet af denne interesse er.

Udfordringer for intelligente tekstiler
• Der er en mangel på fælles forståelse af, om markedet skal drives af push- eller pullstrategi.
• Både tekstil- og teknologiindustrien er vant til en forholdsvis kort og billig udviklingsfase. Det kan man ikke forvente af nye produkter som intelligente tekstiler. Her må man være villig til at ofre mere.
• Såvel elektronik- som tekstilindustrien er etablerede brancher, der er vant til at bygge oven på eksisterende teknologier eller trends og videreudvikle disse til nye produkter. Når det gælder intelligente tekstiler, må man acceptere, at alt skal opfindes og udvikles fra bunden.
• Teknologiindustrien må acceptere, at man med intelligente tekstiler kommer til at producere langt mindre partier af hvert enkelt produkt.
• Intelligente tekstiler har endnu ikke formået at skabe defaktostandarder for markedsmekanismerne.
• Der en endnu ikke skabt en base eller et netværk for forskning, formidling, markedsføring og målgruppe til intelligente tekstiler

E-textiles er en sammensmeltning mellem to brancher: Tekstil- og elektronikbranchen. Den store udfordring består i at acceptere, at man ikke blot kan tage det bedste fra hver af disse brancher og smelte sammen til et vellykket intelligent tekstil. Det er derimod nødvendigt at bygge en helt ny branche op fra bunden, hvor man ikke blot forstår og udvikler tekstiler og elektronik i topklasse, men i stedet udvikler disse, så de kan arbejde bedre sammen. For at markedet for E-textiles kan vokse sig så stort som spået, må udviklerne søge at få en større forståelse for dette nye produktionsapparat og få en større interesse for alle leddene i dette.

I artiklen At få E-Textiles ind på markedet – anden del kan du læse mere om, hvilke udfordringer det enkelte firma står overfor i udviklingen af intelligente tekstiler

[1] Oversat fra programmet af undertegnede

Af: Lea Schick

Den danske forskningsbaserede tegnestue Diffus.dk forsker og udvikler interaktive tekstiler på såvel et teoretisk som et praktisk plan. Diffus arbejder med et forskningsprojekt i interaktive tekstiler, der fokuserer på hverdagens tekstiler, og hvordan interaktionsteknologi kan implementeres heri. Blandt Diffus’ bedrifter kan nævnes en række publikationer, udarbejdelse af workshops om intelligente tekstiler, deltagelse i konferencer verden over og flere performances, der på den ene eller den anden måde undersøger muligheder for intelligente tekstiler.

Diffus betragter interaktive tekstiler ud fra en æstetisk, performativ og kulturel vinkel. Projektet er iværksat af Michel Guglielmi, arkitekt og underviser på Danmarks Designskole og Hanne-Louise Johannesen, underviser på KUA. Her fortæller Hanne-Louise Johannesen, hvorfor intelligente tekstiler er så interessante at beskæftige sig med, hvilken rolle de vil få i fremtiden og om Diffus.dk’s teoretiske og praktiske projekter med intelligente tekstiler.

Humanistisk forskning i interaktive tekstiler
Tekstiler er med os hver dag – hele livet. Fra vi som nyfødte svøbes i et klæde for at mindske overgangen fra livmoderens indre varme til moder jords kulde, indtil vi i døden klædes i vores fineste og bedst repræsenterende tøj. Tekstiler fungerer som en slags membran mellem krop og omgivelser og er så integrerede i vores hverdag, at de tages for givet. Vi bruger enorme mængder tid og penge på at klæde os selv, vores børn og vores bolig i de rette tekstiler, og det er umuligt og en smule latterligt at forestille sig livet uden tekstiler.  

Hanne-Louise Johannesen
Mag.Art. i kunsthistorie

Ekstern lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet

Primære interesseområder er arkitektur, design, urbanitet, territorialitet, virtualitet, performativitet, online identiteter og forholdet mellem menneske og teknologi.

Medstifter af designbureauet diffus.dk, som er en interdisciplinær organisation, der arbejder med en kombineret teoretisk og praktisk tilgang til design, kunst, arkitektur og new media.

Alligevel, og måske netop på grund af deres udbredelse, er tekstiler i en hverdagskontekst så integrerede, at de næsten bliver usynlige. Samtidig er den tekstile en af de største industrier i verden og er for alvor med til at sætte dagsordenen i den teknologiske udvikling. En udvikling hvor tekstiler kan analysere blodtryk, afgive veltilpassede doser medicin, kommunikere interaktivt og fungere som vaskbare computertastaturer.

Tekstiler som mediator mellem menneske og maskine
Relationen mellem maskine og menneske har siden maskiner blev skabt haft en central rolle i vores hverdag, vores fiktive verden såvel som i vores forestillinger om fremtiden. Denne relation har mulighed for at nå en helt anderledes integration ved, at teknologien i høj grad smelter sammen med tekstile fibre. Det jeg finder interessant er muligheden for, at teknologi er så integreret i tekstiler, at man kan tale om interaktive tekstiler. Med interaktive tekstiler forstår jeg tekstiler, med hvilke interaktionen er en bevidst handling, der skaber en meningsfuld udveksling tekstil og bruger eller bruger og bruger imellem. Ved hjælp af teknologier som elektrisk ledende fibre og maling, lysende kabler og film og form-erindrings-legeringer kan man koble computerstyrede mikrochips til tekstiler. Dermed er det muligt at skabe kredsløb, der synligt kan kontrollere forandringsprocesser. Disse interaktive muligheder er meget teknisk funderet og fremstår relativt velbeskrevet inden for en teknisk, kemisk og ingeniørvidenskabelig kontekst. Inden for kunst, performance og design er interaktive tekstiler – også kaldet wearable computers – på vej frem, men teoretisk og analytisk er området behandlet yderst begrænset.

Det er en helt klar målsætning med vores arbejde at udviske grænserne mellem, hvad der er digitalt, og hvad der er analogt. Ved at integrere teknologi sømløst i tekstiler er det muligt i endnu højere grad at forbinde mode, teknologi og kommunikation til vores – i stigende grad mobile og nomadiske – hverdag. Vores privatliv sammenblandes i højere grad end tidligere med vores færden i det offentlige rum, hvilket stiller meget store krav til mulighederne for at bevare en grad af privathed. Diskretion er sammen med komfort nøgleord i relation til den teknologi, vi bringer med os overalt, og det er vores overbevisning, at der i interaktive tekstiler ligger potentialer, vi kun har opdaget brøkdelen af.
Tager man på messer, der handler om interaktive tekstiler, finder man lederhosen med indbygget Ipod-controller, hvilket selvfølgelig er humoristisk og brugbart til en vis grad – især hvis man skifter lederhosen ud med vinterovertøj. Ipod-controlleren er lige ved hånden og skal ikke fumles frem fra lommen med kolde fingre, og samtidig er den vaskbar og slidstærk. Men der må ligge andre potentialer, når tekstiler kan laves af fibre med opvarmende, lysende eller elektrisk ledende egenskaber, og når form-erindrende legeringer kan tilføjes som bærende strukturer i tekstilbaserede overflader. Her mener jeg, det er interessant at se på muligheden for at sammenblande tekstilers relation til kroppen og til de omgivende miljøer.

Inden for kunst og bredere kulturvidenskaber har tekstiler kun haft en meget perifer rolle, og når emnet har været behandlet, har det primært været i relation til mode og sekundært i forhold til boligindretning og teaterkostumer. Som selvstændigt objekt er tekstiler stort set ikke behandlet, og derudover er relationen mellem krop, tekstil og omgivelser ligeledes behandlet begrænset. Når man oven i købet kobler tekstiler med teknologi, er der enorme uudforskede landområder.
Med mit forskningsbaserede og praktiske arbejde med interaktive tekstiler – i samarbejde med resten af designforskningsbureauet diffus.dk – forsøger jeg at betragte interaktive tekstiler ud fra en æstetisk, performativ og kulturel vinkel. Et vigtigt område i vores tilgang til interaktive tekstiler er den kunstneriske performance og i øvrigt de eksperimenter, kunstscenen arbejder med. Dertil kommer et fokus på hverdagens tekstiler, og hvordan interaktionsteknologi kan implementeres.

CC (Costume Choreography) Se også en video af projektet her.
 
Forskningsprojektets vision
Forskningsprojektet er et led i en længerevarende proces, hvor interaktive tekstiler er omdrejningspunktet. Diffus har lavet flere workshops, der har fungeret som samarbejdsprojekter mellem Danmarks Designskole, Medialogi Ålborg Universitet og Visuel Kultur Københavns Universitet. I januar 2007 lavede vi – i samarbejde med Kanonhallen – en forestilling, som hed Costume Choreography (CC). Det var en performance, hvor kostumernes koreografi havde en fremtrædende rolle. Kostumerne var i centrum og var afgørende for forestillingens udfald frem for ’blot’ at understøtte andre ledende sceneelementer. Ved at bruge elektrisk ledende materiale, lys, varme og sensorbaserede kredsløb af information var det muligt at gøre især kostumer, men også scenografi, til medaktører i scenerummet. Projektet CC var en udforskning af forholdet mellem en af vores ældste teknologier, tekstil og en af de nyeste, sensorteknologi. Dette forhold blev undersøgt gennem relationen mellem den dansende krop i bevægelse, det abstrakte datamættede omgivende rum og kostumerne som en slags mellemled. Det var således også en undersøgelse af relationen mellem computermediets digitale algoritmer og den stoflighed, man sanseligt kan arbejde med ved hjælp af tekstiler. I dette felt arbejder vi med at skabe en stoflig og analog fornemmelse af digitale medier foruden at tilføre computermediets dynamiske foranderlighed til de ellers analoge og stoflige tekstiler.

Med forskningsprojektet ønsker vi kort sagt at placere os et sted mellem tekstil, rum og bevægelse. Fra beklædningsindustrien rækker man allerede med interaktive tekstiler ud imod rummet og dermed arkitekturen. Samtidig rækker man fra arkitekturens side ud mod beklædning, når man gør rum til noget, der reagerer på vores fysiske handlinger, som var det en tætsiddende heldragt. Der dannes en fusion af beklædning og bolig, hvor de to vil være umulige at adskille. Rummet vil som tekstiler på en krop reagere på kroppens bevægelser, og tekstilerne vil samtidig indeholde den moderne boligs funktioner. Denne sammenblanding er helt afgørende for vores arbejde med interaktive tekstiler, som har det moderne nomadiske menneske som både publikum såvel som aftager.

Det er vores ønske at gå grundigt til værks med projektet. Dette sker gennem workshops, hvor studerende i samarbejde med os kommer med nye problemstillinger og anderledes løsningsforslag. Det er også i uddannelsesregi, man kan tillade sig at glemme alt om realiserbarhed, bæredygtighed, nødvendighed osv. og af den vej presse mulighederne for, hvad der på sigt kan lade sig gøre. Derudover gennem vores egne projekter, der indtil videre har udmøntet sig i forestillinger, men på sigt gerne skulle have en højere grad af produktkarakter.

Forskningsprojekt i interaktive tekstiler

Projektet vil primært bidrage med viden inden for interaktive tekstilers potentialer og aftagerinteresser.

Derudover vil projektet afdække primært det danske, men også dele af det internationale område for interaktive tekstiler og nært beslægtede emner.

Dette åbner op for udbyggelse af netværk på området.

Projektet vil danne bro mellem humanistisk og naturvidenskabelig forskning inden for interaktive tekstiler og den industri, der relaterer sig til området.

Og projektet vil sætte fokus på Danmark som en af de førende på området, forskningsmæssigt såvel som industrielt.

Links: Hanne-Louise Johannesen, Diffus.dk, CC Costumes

Af: Hanne-Louise Johannesen

- Lea Schick

Vi har her forsøgt os med det utopiske projekt, at skabe et overblik over hvem der arbejder med, producerer og leverer forskellige komponenter indenfor E-Textiles. Listen vil altid være  et work-in-progress, og den vil altid være mangelfuld. Vi modtager derfor meget gerne input, hvis du kender til nogen, der skal på listen. Det skal understreges at dette ikke fungerer som reklame, men det har derimod til hensigt at skabe et netværk mellem de forskellige aktører indenfor intelligente tekstiler og herved hjælpe disse i udviklingen af nye produkter.

CuteCircuit er et lille firma, der arbejder med at udvikle Fashionable Technology. Deres mest kendte produkt er HugShirt.
http://www.cutecircuit.com/
 
Eleksen er producent og leverandør af det kendte touchpad system under navnet ElexTex, der er et færdigt system klar til integration. Gennem touchpadden kan man styre mobiltelefon og iPod. Systemet er integreret i mange kendte mærker.
http://www.eleksen.com/
 
Enlighted producerer lysende tekstiler med LEDs integreret. Her kan du købe færdige produkter som huer, handsker, jakker og bukser, men du kan også selv lave designet, hvorefter firmaet integrerer lyset for dig.
http://www.enlighted.com/
 
EXO² The Heat Inside leverer tekstiler af ledende fibre, der gør det muligt at lave varmende tøj.
http://www.exo2.co.uk/index.html
 
Fibretronic er en af de førende leverandører af fleksible teknologiløsninger til integration i tekstiler. De er særligt kendte for deres touchpads, der er integreret i mange af de kendte mærker med integrerede musik- og kommunikationssystemer.
http://fibretronic.com/
 
Infineon Technologies AG, fra München i Tyskland producerer semiledere og systemer til kommunikation, der kan integreres i andre produkter såsom intelligente tekstiler. Infineon har bl.a. udviklet teknologien til O’Neills HUB jakke, og de har udviklet en prototype af det intelligente tæppe.
www.infineon.com
 
Interactive Wear tilbyder konsultation og medudvikling af tekstilprodukter med indbygget elektronik. Firmaet er specialiseret i at få de to fundamentalt forskellige industrier elektronik og tekstiler til at spille sammen, og tilbyder at finde og integrere den helt rigtige elektronik i dine tekstiler. Firmaet har allerede del i mange produkter på markedet.
http://interactive-wear.de/cms/front_content.php?client=1&changelang=3&parent=&subid=&idcat=1&idart=33
 
International Fashion Machines laver tekstile stikkontakter.
http://www.ifmachines.com/
 
ITP GmbH tilbyder knowhow til udvikling af dine tekstiler med indbygget elektronik. De kan hjælpe dig med input, output, forbindelser, dataoverførsel, termiske funktioner og elektromagnetiske funktioner.
http://www.gitp.org/

 Ohmatex er en dansk virksomhed med spidskompetence omkring indvævning/indkapsling af elektronik, de elektriske ledere i tøjet, brugerflader i tekstiler, mikrosensorer samt specialanvendelser af nye nanomaterialer.
Firmaet tilbyder udviklingskompetencer og rådgivning til virksomheder, der ønsker at udvikle ’smart textiles’. De tilbyder sig også som partner i udviklingsprojekter og/eller underleverandør til en produktion. www.ohmatex.dk
 
Philips LumaLive er blandt de største indenfor lysende tekstiler. LumaLive serien er endnu ikke ude i butikkerne, men er i test hos forskellige firmaer.
http://www.lumalive.com/

 Smart Fabrics designer færdige applikationer og costumized systemer indenfor wearable electronics. Er lokaliseret i Australien.
http://www.smartfabrics.com.au/
 
Solarion GmbH i Tyskland arbejder med Fleksible CIS-solceller.
 
Textronics er førende leverandør af tekstile sensorer til kropsmonitorering. Textronics sensorer kan integreres i tøj indenfor sport, sundhed, militær og sikkerhed, hvor de kan opsamle informationer fra kroppen, som derefter sendes til en computer. Textronics sensorer er integreret i eksempelvis den kendte NuMetrex sportsbh.
http://www.textronicsinc.com/
 
XS Labs er et design og forskningsstudie med fokus på innovation indenfor elektroniske tekstiler og wearable computing. De har arbejdet meget med Smart Memory Aloys og blandt andet lavet Skorpionkjolerne.
http://www.xslabs.net/ 
 
Zephyr er et newzealandsk firma, der udvikler tekstile sensorer til kropsmonitorering gennem tøjet.
http://www.zephyrtech.co.nz/

Ingemar Stenmarks skistøvler vil inden længe dufte af roser efter en olympisk disciplin. Annemette Aagaard vil med sine lungers kraft kunne kontrollere sin kropstemperatur under en maraton, og Peyton Manning og andre American football spillere vil i fremtiden kunne slippe for blå mærker. Sportsverdenen er højteknologisk, også når det gælder tekstiler! Markedet for sportstekstiler kan ofte ses som en indikator for, hvad der vil vise sig på det kommercielle marked i fremtiden. Læs her om hvordan nye teknologier i sportsudstyr kan øge sportsfolks komfort og sikkerhed.

Sportsfolk og ’vildmænd’ møder mange udfordringer, når de befinder sig i fysisk krævende situationer eller under

3xDry® og C-ChangeTM er bl.a. integreret i Adidas’ sportsserie for Porsche.

ekstreme klimatiske forhold. Da dette kræver meget af deres udstyr, og da mange er villige til at betale mange penge for at have det helt rigtige udstyr, er sportstøj og outdoorudstyr en af de mest innovative og produktive brancher, når det gælder udviklingen af intelligente tekstiler. Mange teknologier udvikles til sportsverdenen for bagefter at blive billigere og mere forfinede, hvilket tillader dem at indgå i hverdagstekstiler.

Udvidede egenskaber inden for sportstekstiler kan tjene mange forskellige formål. Nogle teknologier skal gøre det sjovere, lettere eller mere underholdende at dyrke sport. Og teknologi kan bruges til at motivere sportsfolk eller optimere deres ydeevne.

Outlasts temperaturregulerende teknologi er integreret i mange forskellige produkter. Her ses Burtons Outlast Tech Snowboard Jacket. Læs mere om Outlasts teknologi i artiklen Fra månen til dynen

Det største felt med flest udviklede produkter på markedet er de sportsprodukter, der søger at forbedre sportsfolks komfort og sikkerhed.

Komfortabel sport
Sport skal være hårdt! Men til trods for at de fleste dyrker det helt frivilligt, bruges der mange ressourcer på at udvikle produkter, der gør det lettere og mere behageligt at dyrke sport.

Let, vindtæt, vandtæt, svedtransporterende og åndbart sportstøj er ikke nye opfindelser. Man har længe designet fibre og behandlet tekstiler, så tøjet bliver mere behageligt at dyrke sport i. Det ’intelligente’ består nærmere i nye tekno-logier til bedre at opnå disse egenskaber end tidligere.

StormRider motorcykelvest fra Alpine Motorcycles, der varmer føreren op med elektricitet fra motoren.

frigiver den igen, når brugeren fryser.

Interactive Wear i Tyskland har udviklet denne skihandske, der varmer fingrene ved et batteri.

udviklet den første isolerende og åndbare løbejakke.

Varmende tøj kan også produceres med elektricitet. Det australske firma Alpine Motorcycles har lavet en vest med et klimasystem, der varmer føreren op ved hjælp af energi fra motoren. Gennem et kontrolpanel i styret kan føreren styre sin temperatur. Vesten kan varme op til 50°. Vesten er kabelløs, og varmen spredes i vesten ved elektrisk ledende fibre. I vesten er desuden indbygget andre komfortable teknologier, der tillader føreren at ånde og beskytter ham for vinden.

Rip Curl har lavet en dykkerdragt, der opvarmer dykkeren ved hjælp af to Polymer Litium batterier og ledende fibre.

Ligeledes har Interactive Wear lavet en varmende skihandske. Da skiløberen ikke har nogen motor, er energikilden her et almindeligt opladeligt batteri. Batterier, der oplades af krops-temperatur og sved, er dog under udvikling og vil helt sikkert og-så være af stor interesse for sportssektoren.

Tørre sportsfolk
En vigtig egenskab ved så godt som al sportstøj – og en forudsætning

Coolmax teknologi bruges i rigtig mange forskellige sportsprodukter.

for at holde en komfortabel temperatur – er, at tekstilet er svedtransporterende. Denne egenskab kan opnås på mange forskellige måder.

Inden for svedtransporterende sportstøj findes der en lang række firmaer, der laver nogle glimrende produkter. Et af de førende firmer er Invista, der blandt andet har udviklet en svedtrans-porterende teknologi, der hedder Coolmax. Coolmax sørger for at transportere sveden væk fra kroppen, så tekstilet hurtigere kan tørre.

En anden stor producent af high performance tekstiler er Milliken, der har lavet en lignende svedtransporterende teknologi: Dryline®.

En nyere måde at opnå den svedtransporterende egenskab på er ved brug af nanoteknologi. Her må Nanotex nævnes som en af markedets pionerer.

Den nok mest omtalte antilugt-teknologi er nanoteknologien. Af betydende nanofirmaer kan –ud over Nanotex – bl.a. nævnes NanoHorizon med deres SmartSilver-teknologi. Firmaet oplyser, at

Denne sportstrøje fra Bamboo Clothing er behandlet med bambusfibre, der skulle holde tøjet friskt.

Puma i løbet af efteråret vil markedsføre en sportssko, der benytter denne teknologi.

Faytex, der leverer deres Dri-Lex svedtransporterende tekstil til mange sportsmærker som Nike, North Face, Lacoste, Columbia m.m., har desuden offentliggjort, at de vil implementere SmartSilver i deres tekstiler i fremtiden.

Produktet Ægis er en anden måde at bekæmpe lugtgener på. Ved hjælp af mikroteknologi kan man slå de antimikrober iheld, der får tøjet til at lugte, når de kommer i kontakt med tekstilet. Læs mere i artiklen Antimikrobiel behandling .

Der findes også stoffer i naturen, der har en evne til at slå bakterier ihjel og på den måde holde sportstøjet friskt. Blandt andet fibrene fra bambus og kokosnød kan bruges til at lave tekstilbehandling, der giver tøjet en antilugtende egenskab.

Ved at bruge kulstoffibre fra kokosnødskallen og tilsætte disse til polyesterpolymerer kan Cocona skabe tekstiler, der er lugtreducerende,

Cannondale’s Bib Tights har blandt andet inkorporeret CoCoNa’s bakteriedræbende teknologi.

vandafvisende og UV-beskyttende. Ifølge firmaet skulle et tekstil, der består af 50 % CoCoNa-fibre kunne forbedre svedtransporterende egenskaber med 50 % i forhold til almindelig polyester. Af sportsfirmaer, der bruger CoCoNa-fibre, kan blandt andet nævnes Haglöfs, Merell og Cannondale.

Et af de mere interessante nyere påfund er en beskyttelsesdragt til

Zoombang beskyttelsesdragten til voldsomme nærkontaktsportsgrene som rugby og hockey blev præsenteret på High-Tech Fashion Show på dette års IFAI konference i Vegas. Læs mere her.

voldsomme nærkontaktsportsgrene som rugby og hockey. Dragten sikrer spillerne mod slag. På særligt udsatte områder er monteret en art bløde puder, der er fleksible, komfortable og tillader fri bevægelighed. Puderne består af en særlig gele. I det øjeblik, noget rammer puderne hårdt, bliver de solide og beskytter bæreren mod slag. Firmaet bag dragten kalder teknologien for Zoombang.

Sport er desuden noget, de fleste har svært ved at finde tid til, og løbe- eller cykelturen udskydes derfor ofte til efter mørkets frembrud. På dette års Avantex blev en teknologi for Photo-luminescens-tekstiler hædret med en pris. Teknologien tilla-der tekstiler at optage og udsende lys i op til 12 timer. Dette vil gøre stor gavn inden for sportstøj og motorcykeludstyr, hvor førerne vil blive langt sikrere i trafikken.

En af de farligste sportsgrene, der udvikles rigtig meget high performance udstyr til, er motorsport. Nogle af de vigtigste egenskaber her er et stærkt materiale, der kan tåle enormt høje temperaturer uden at antændes.

The Anatomic Motorcycle Suit, der vandt pris på dette års Avantex, er et meget godt eksempel på en mortorsportsdragt, der har integreret mange interessante teknologier inden for sportstekstiler.

The Anatomic Motorcycle Suit er udviklet af Rukka/L Fashion Group i Finland vandt pris på Avantex 2007. Læs mere her

Dragten er udviklet af Rukka/L Fashion Group i Finland. Gennem dragten kan motorcyklisten ånde, den holder ham tør, regulerer hans temperatur, holder vinden ude, og dragten beskytter brugeren mod stød og skrammer ved uheld. Dragten er blød og komfortabel at have på, men i det øjeblik, der sker et uheld, bliver materialet hårdt og beskyttende. Motorcykeldragten benytter sig både af Dow Cornings beskyt-telsesteknologi og af Outlasts klimaregulerende teknologi.

De teknologier, der er eksemplificeret i artiklen, er blot et lille udvalg af de mange forskellige, der findes på markedet i dag. De skal derfor blot ses som eksempler på egenskaber, man i dag kan opnå i high performance sportstekstiler.

Af Lea Schick

For nogen vil dette ikke være nok! Den ultimativt komfortable sportsdragt vil for nogen først være opnået i det øjeblik, tøjet kan udføre hele sportsaktiviteten for sin bruger.
Mange forskningsprojekter arbejder på sagen ved at forsøge at udvikle kunstige muskler, der kan integreres i tøj, så brugeren får flere kræfter. Der forskes i, hvordan man kan bruge Karbon Nanotuber til dette formål. En anden mulighed, der ikke længere spås at ligge så langt ude i fremtiden, er brug af elektrisk aktive polymermaterialer til at lave en art gele, der kan fungere som kunstige muskler.
Men hvem gider så at dyrke sport mere?

Links:

Ud over de produkter og teknologier, der er linket til ved billederne, kan du her finde links til de produkter, der er nævnt gennem teksten:

Cold Black, NanoHorizon, Faytex, Kevlar

Læs mere om de kunstige muskler her:

http://www.labonline.com.au/latest_news/article.asp?item=3240
http://nanotech.utdallas.edu/publications/presentations.html
http://jim.sagepub.com/cgi/content/abstract/18/2/117

Tekstiler, der handler. Tekstiler, der ændrer form, farve og funktion efter dit behov. Tekstiler, der ikke lugter. Tekstiler, der informerer og kommunikerer med hinanden, dig og dine omgivelser. Tekstiler, der regulerer dig. Tekstiler, der underholder dig. Tekstiler, der holder dig tør og ren. Tekstiler, der lyser op. Tekstiler, der holder øje med dit helbred. Tekstiler, der lærer dig at kende og forstå dig. Tekstiler, der tager sig af dig. Tekstiler, der afslører, og tekstiler, der camouflerer dig.

Så bredt og endnu bredere er området intelligente tekstiler. Her følger en kort introduktion til muligheder, potentialer, afgrænsninger, problematikker og produkter inden for emnet intelligente tekstiler.

Intelligente tekstiler er endnu et nyt og åbent område, der kontinuerligt skabes, defineres, afgrænses og udvikles i såvel det praktiske som teoretiske arbejde hermed. Nogen endelig definition af emnet er altså ikke mulig, men mulighederne er utallige – kun fantasien sætter grænser. Som udgangspunkt kan området beskrives som tekstiler (i bred forstand), der får udvidede egenskaber og funktioner. Tekstiler, der kan reagere på forskellige påvirkninger i brug. Hvor tekstilernes primære funktion altid har været at beskytte brugere og være et æstetisk udtryksmiddel, vil fremtidens tekstiler have udvidede og optimerede funktioner. Tekstilerne kan have forskellige applikationer, de kan være selvrensende, smudsafvisende, og de vil kunne ændre deres funktion i henhold til brugeren.

Overordnet sondres der mellem to områder:

• Behandlede tekstiler

• Tekstiler og elektronik

Behandlede tekstiler

Den første gruppe af intelligente tekstiler dækker tekstilbehandling og måden, man konstruerer og opbygger tekstilets fibre på. Man har længe behandlet tekstiler med forskellige kemiske processer for at forbedre deres egenskaber ved fx at gøre dem vind- og vandtætte samt smudsafvisende. Hvor grænsen går mellem traditionelt behandlede tekstiler og intelligente tekstiler kan være vanskelig at definere entydigt, men en vigtig forskel er, at man med nye teknologier har mulighed for at kontrollere tekstilernes egenskaber, så de aktiveres i det øjeblik brugeren, har behov for det. Med nye behandlingsmetoder kan man gøre tekstilerne aktive, så de mærker og reagerer på stimuli fra brugeren og omgivelserne. Når bæreren fryser, isolerer jakken, men sveder han, vil stoffet give mulighed for luftgennemstrømning. Fremtidens laboratorieuniform vil kunne advare laboranten om farlige kemiske udslip ved at skifte farve.

Vandafvisende tekstil

Vigtigt for udviklingen af intelligente tekstiler er desuden den øgede viden og præcision, med hvilken man kan forbedre gamle metoder og udvikle nye teknologier. Ved at konstruere fibrene, indlægge membraner eller overfladebehandle tekstilerne kan man med teknologier som fx mikroinkapsulering, nanoteknologi, Phase Change Materials og kromatiske materialer i dag give tekstiler helt nye og forbedrede egenskaber. Man kan således gøre stoffet smudsafvisende, lugtfrit, antibakterielt, flammehæmmende, og det kan isolere mod kulde, lyd, vand og vind og beskytte mod insekter, UV-stråling og kemisk og biologisk skadelige stoffer. Eller tekstilerne kan ved brug og efter behov frigive forskellige stoffer så som duft, medicin eller plejende artikler.

Med de nye teknologier er det – til trods for de forbedrede egenskaber – muligt i langt højere grad at bevare stoffets naturlige tekstur. Desuden er der store forventninger til, at de nye behandlingsmetoder skal udbedre den store miljøbelastning, tekstilindustrien i dag udøver.

Smudsfri skjorte

Behandlede tekstiler bruges allerede nu inden for outdoor- og sportstøj, hvor svedtransporterende og temperaturskiftende tøj sørger for mere komfort. I sundhedssektoren har antimikrobielt behandlede tekstiler store potentialer. I militæret skal udviklingen af nye fibre og coatings  optimere uniformer og udstyr og gøre disse lettere, stærkere og mere sikre. Ligeledes skal de intelligente tekstiler forbedre arbejdsuniformer. Men også i vores færden i hverdagen er vi – om vi er bevidste herom eller ej – i kontakt med disse usynligt intelligente tekstiler: lugtfrie strømper, komfortable dyner, smudsafvisende tøj og boligtekstiler, antistøvmidetæpper, nanobehandlede isolerende skosåler, osv. Med mikroinkapsuleingsmetoden regner man desuden med, at intelligente tekstiler vil få store potentialer inden for medicinalbranchen og personlig pleje og velvære. For uddybende information om og eksempler på behandlede tekstiler se artiklen: Behandlede tekstiler, der behandler dig godt.

 Definition af elektroniske tekstiler: Materiale med elektronisk funktionalitet og tekstil karakter.

Metoder:

Bitte små elektroniske komponenter tilføjet et tekstil

Udvikling af tekstiler med elektroniske funktioner

Elektronikken bag tekstilet:

Indvævning og indsyning af mikroelektronik så som:

Ledende fibre: Fibre, behandlet med et ledende materiale ex. sølv, så disse kan lede, måle og afgive elektroniske signaler.

Sensorer: sanser kroppens og omgivelsernes signaler så som lugt, temperatur, tryk osv. og transmitterer disse til en computer eller til nogle processorer, der producerer feedback.

Processorer: transformerer elektroniske signaler til fysiske reaktioner som ex. varme, lyd, lys osv.

RFID (Radio Frequency Identification): microchip, der indeholder information, som kan læses af en RFID-læser. Se også: Vidensbank for RFID

LED (Light-Emitting Diode): mikroskopiske lysdioder, der kan væves ind i tekstilets ledende fibre, så tekstilet får lysende funktioner. Placeres disse tæt ved siden af hinanden, kan de fungere som en fleksibel skærm.

Transport af information: via mikroantenner, bluetooth, wireless eller infrarød, kan tøjet modtage og afsende informationer uden kabelforbindelse

Tekstiler og elektronik

Området her kaldes også elektronic textiles, e-textiles, elektro textiles, wearable electronics m.m. Kært barn har mange navne. Her arbejdes både på at indbygge allerede eksisterende elektroniske komponenter så som mobiltelefoner, mp3-afspillere, kameraer og digitale skærme i tøj, tasker og andre tekstiler. Og der arbejdes på at indvæve, filte eller stikle teknologi som ledende og isolerende fibre og polymerer, sensorer, lysdioder (LED), processorer, antenner, GPS-enheder, pulsmålere, temperaturmålere, acceleratormålere, solceller og RFID-tags (Radio Frequency Identification) ind i tøj og tekstiler, for herigennem at gøre disse funktionsdygtige i forskellige henseender. Gennem tekstilerne kan vi således kommunikere, blive informeret, blive advaret, bliver underholdt, monitorere vores egen krop og vores omgivelser.

 På IFA (Internationale Funkausstellung) 2006 præsenterede Philips deres fototroniske serie af lysende intelligente tekstiler: LumaLive. Ved at indarbejde mange små LED i forskellige tekstiler som skoletasker, puder, t-shirts, sofaer osv., kan disse fungere som skærme. Serien er endnu ikke på markedet.

Gennem Hug Shirt’en kan man sende fysiske kram tværs over jorden. Ved hjælp af biometriske sensorer i trøjen måles kropstemperatur, hårdhed og hvor der klemmes, når brugeren giver sig selv et knus. Knuset kan sendes til en anden bruger iført en Hug Shirt, i hvilken processorer gengiver det afsendte knus. På prototypestadie findes en brandmandsuniform, der kan informere brandmanden om livstruende gasser og temperaturer, og gennem hvilken brandchefen kan få et bedre overblik over situationen.

I Tyskland har firmaerne Teppichwerk og Infineon sammen udviklet et tænkende gulvtæppe, der sanser brugerens gang på det og gennem et centralsystem styrer alle omgivelserne og fysiske forhold i bygningen efter brugerens behov. Ifølge firmaerne skulle tæppet komme på markedet i løbet af 2007. Endelig skulle det i fremtiden blive muligt for sygehuspatienten at blive hjemme i sofaen. Via Smart Shirt System, der måler patientens tilstand ved hjælp af biometriske sensorer, kan lægen følge med i patientens tilstand og vil automatisk blive alarmeret ved kritisk udvikling.

Thinking Carpet fra Infineon

Elektronik i tekstiler bruges hovedsageligt inden for områder som sports- og fritidstøj, sikkerheds- og arbejdstøj, sundhedssektoren, monitorering og i militæret. For mere information om og eksempler på elektronik i tekstiler se artiklen: Introduktion til elektronik i tekstiler.

De udfordrende tekstiler

Med disse to områder synes mulighederne for intelligente tekstiler at være uanede og revolutionerende. Men selv om man siger, at kun fantasien sætter grænser, er der i udviklingen af intelligente tekstiler mange udfordringer, man må holde sig for øje.

Nogle af de aspekter, man skal tænke på, når man udvikler intelligente tekstiler er: lav omkostning, sundhed og sikkerhed, miljø, brug af ressourcer ved fremstilling, design, vaskbarhed, holdbarhed, komfort og måden, produktet markedsføres på.

Af de to ovennævnte områder inden for intelligente tekstiler er det særligt den sidste del, der har fået øjensynlige egenskaber ved hjælp af elektronik, der trækkes frem i rampelyset. Men – som uddybet i artiklen om Elektronik i tekstiler – er der stadig så mange problematikker i udviklingen af elektrotekstiler, at de p.t. ikke har de store markedspotentialer. Som produkteksemplerne også viser, er det endnu meget få elektroniske tekstiler, der har fundet deres vej til markedet.

De mindre synligt intelligente tekstiler lader derimod til at have meget store potentialer inden for sundhed, sikkerhed og i miljømæssigt perspektiv. Vi vil her i vidensbanken sørge for at holde dig orienteret om begge emner ved at beskrive og uddybe forskellige behandlingsmetoder, teknologier, muligheder, problematikker og produkter.

Vidensbanken for intelligente tekstiler

Danmark har gennem mange år haft en stærk tekstilindustri og høj eksport af tekstiler. Efter at en stor del af produktionen er rykket til østen, har industrien behov for at forbedre og udvikle nye kompetencer. Et lille land med høje lønninger kan ikke konkurrere på produktionsmæssige vilkår, men til gengæld har vi et stærkt forskermiljø, kompetente og kvalitetsbevidste designere og et innovativt erhvervsliv, hvilket vi bør drage nytte af i tekstilindustriens udvikling. Intelligente tekstiler har mange endnu uopdagede potentialer på fremtidens marked, og vi bør i Danmark satse på at blive førende udviklere og leverandører inden for emnet.

I vidensbanken for intelligente tekstiler vil vi gøre vores til at bringe området i fokus. Ved at oplyse om nye produkter, metoder og teknologier, diskutere problemer og udfordringer og vidensdele vil vi forsøge at bringe den information, der er nødvendig, for at den danske tekstilindustri kan udvikle nye opfindelser.

Intelligente tekstiler spænder over mange fagområder lige fra ingeniører, designere, kemikere, IT-branchen til forskere og idemagere. Vi vil i vidensbanken servere den viden og de oplysninger, du behøver for at skabe de nødvendige kontakter. På aktørlisten kan du se, hvem der ellers arbejder med intelligente tekstiler. Fremmede ord kan slås op i ordbogen. I kalenderen kan du følge med i relevante arrangementer, foredrag og konferencer i såvel ind- som udland. Og ved at abonnere på vores feeds fra bloggen og vores nyhedsbrev, der udsendes hvert anden måned, kan du holde dig orienteret om alt inden for intelligente tekstiler. Vi hører også meget gerne fra dig med forslag til arrangementer, artikler, aktører, produkter og emner.

I vidensbanken håber vi således ikke kun at være medvirkende til, at det rent faktisk kun bliver fantasien, der sætter grænser for omfanget og potentialerne for intelligente tekstiler. Vi håber også på at kunne medvirke til at sprænge de traditionelle rammer for den gængse opfattelse af, hvad intelligente tekstiler skal og kan være.

Links: Shoeller , Outlast , Nanotex, Cognis , LumaLive , Hug Shirt , Brandmandsuniform , Thinking Carpet , Smart Shirt System , Quilts of Denmark .

Lea Schick

Behandlede tekstiler, der behandler dig godt

Som man ikke skal dømme bogen på dens omslag, må man heller ikke vurdere tekstilerne på deres struktur. Tekstiler, der umiddelbart ligner og mærkes som helt almindelig bomuld, uld, viskose, nylon o.l., kan i dag have skjulte egenskaber og funktioner, som vi som oftest slet ikke lægger mærke til. Tekstilerne behøver ikke at være så passive, som de umiddelbart ser ud. Ved funktionelle konstruktioner (opbygning) og overfladebehandlinger af fibrene vil såvel vævede som ikke-vævede tekstiler kunne ændre deres fysiske egenskaber. De intelligente tekstiler reagerer ved påvirkning fra brugeren og/eller omgivelserne, og egenskaberne ændres ved brug/renholdelse, og – uden vi opdager det – øges komforten og velværet i vores tøj. Intelligente tekstiler er tekstiler, der er via teknologier og materialer er tilført funktioner. Artiklen her giver overblik over, hvilke funktioner de kan tilføres, hvad de bruges til og hvilke problematikker de kan rejse.

Tre niveauer at behandle tekstiler på

1. Fibre: Man kan ændre på udseendet og strukturen af fibrene samt egenskaberne gennem behandling af såvel naturfibre som syntetiske fibre. Ændres materialeindhold, fiberantal, tykkelsen af de enkelte fibre eller måden, de er sammensat på i garnet, ændres tekstilets egenskaber.

Ved fx at lægge mange tynde fibre sammen til ét garn opnås et materiale med mange (luftkanaler) kapillærer. Disse virker som sugerør overfor fx sved. Luftkanalerne er så små, at vandpartikler som fx regn og sne ikke trænge ind. Damppartikler (sved), som er væsentligt mindre end i vandform, kan fint slippe ud, og derved kan kroppen ånde – heraf begrebet åndbarhed.

2. Membraner: Er en film eller foliedug som kan ligge selvstændigt mellem to eller flere stoflag, eller som kan fikseres på et eller flere af stofferne ved hjælp af varme og tryk. Disse membraner kan – alt efter materiale og konstruktion – beskytte bæreren mod forskellige fysiske påvirkninger så som vind, vand, UV-stråling, smuds, insektbid m.m., men det kan i nogle tilfælde ændre stoffets struktur/overflade. Teknikken bruges mest til overtøj til voksne, outdoor tøj o.l. Et af de mest kendte eksempler på denne teknik er Gore-Tex.

3. Coating: En form for imprægnering, hvor et materiale i flydende form påføres et ”værtstekstil”. Materialet fikseres ved varmebehandling. Som med membranerne kan behandlingen foretages med mange forskellige materialer alt efter hvilke egenskaber, man ønsker at opnå. Forskellen fra membranerne er bl.a., at coatingmaterialet er flydende og derfor kan trænge bedre ned i tekstilvaren, dvs. mellem de enkelte garner. Det omslutter fibrene, og overfladen er kraftigere og stærkere samt holder bedre til brug og vask end en membran.

 Nye og gamle metoder…

Traditionelt siges det, at funktionelle tekstiler hænger sammen med de egenskaber, som den tekniske konstruktion og produktets formgivning giver. Men når det er intelligente tekstiler, vi taler om, så indbygges yderligere funktionelle egenskaber – fx temperaturregulering eller andre funktioner.

 Mange behandlingsmetoder har været kendt længe, og det diskuteres derfor ofte, i hvor stort et omfang intelligente tekstiler blot er gammel vin på nye flasker.

Det nye og intelligente består bl.a. i nye materialer, en anden måde at sætte materialerne sammen på, nye overflader og teknikker til behandling af tekstilerne, men også af tekstilernes egne egenskaber i forhold til omgivelserne.

Med udviklingen af nye behandlingsmetoder, hvoraf nanoteknologi er en af de mest gennemslagskraftige, kan tekstilernes egenskaber raffineres og kontrolleres langt bedre. Ved traditionelle behandlingsmetoder giver tekstilets egenskaber ikke helt de samme muligheder for at tilpasse sig brugeren og skifte karakter. Er stoffet vind- eller vandtæt, har det denne funktion, indtil slid og renholdelse har minimeret denne egenskab.

 Smudsfri skjorte

Er tekstilet behandlet med duftmiddel, vil det dufte uafbrudt, indtil duftmolekylerne vaskes af eller slipper op. Det nye og intelligente består i, at tekstilernes funktioner og reaktioner nu kan kontrolleres, så de ændres efter stimuli som fx gnidning, temperatursvingninger, bakterier, vand, lys osv.

Den altid passende påklædning

Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning! Men laver man blot den mindste fysiske aktivitet, kan det være så godt som umuligt at være rigtigt påklædt. Det ene øjeblik fryser man, og det næste sveder man og kan ikke ånde i sit vindtætte tøj. Netop hvad angår komfort inden for sports-, outdoor-, arbejdstøj og blot almindeligt praktisk overtøj har udviklingen af intelligente tekstiler haft en enorm betydning. Tekstilerne er nu ikke længere blot vind-, vandtætte og isolerende. De reagerer på brugerens og/eller omgivelserne fysiske tilstand, og egenskaberne ændres herefter.

En vind- og vandtæt jakke, der er isolerende, kan være isoleret på en sådan måde, at hvis brugeren fryser, isolerer jakken, mens den reagerer med køling, når brugeren kommer til at svede. Ved overopvarmning transporteres sveden væk fra kroppen og ud på ydersiden gennem kapillærerne.

Denne form for tekstiler med skiftende og tilpassende egenskaber kaldes også for Phase Change Materials (PCM). Der er fysiske love/begrænsninger for, hvor meget varme et materiale optager og afgiver ved materialets skiftende fysiske påvirkninger fra fx fast til flydende form.

Konsistens og volumen ændres ligeledes, og dette påvirker så produktets temperaturregulering. Når materialet blødgøres, absorberer det varme, og når det krystalliseres, afgiver det varme. Ved PCM kontrolleres og udnyttes disse love til at give tekstilet aktive og funktionelle egenskaber.

PCM kan opnås på mange forskellige måder. Man kan fx anvende en form for voks, der er indkapslet i mikrokapsler (se nedenfor). Kapslerne lægges enten ind mellem membraner eller uden på fibre, som vi kender det fra outlast-teknologien. Kapslerne kan også støbes ind i skum eller fx non-woven materialer. Et typisk anvendt materiale til voks er octadecane, da denne skifter mellem flydende og fast stadie ved 28,3 grader. Når kroppen sveder, opvarmes voksen. Den bliver flydende og absorberer derved kroppens varme. Når man igen fryser, krystalliseres voksen og frigiver igen varmen.

 Da processen ved PCM er dynamisk, og materialerne konstant ændrer sig fra fast til flydende form og tilbage igen afhængigt af kroppens fysiske aktivitet og temperatur, er denne teknologi automatisk temperaturregulerende, uden at brugeren behøver at mærke det. Med dynen fra Quilts of Denmark, der også bruger outlast-teknologien, reguleres temperaturen natten igennem, uden at brugeren bemærker det.

PCM er en af de mest benyttede teknologier på markedet inden for intelligente tekstiler. En anden måde, man kan lave temperaturregulerende tekstiler på, er Shape Memory Materials (SMM). Ved at molekyledesigne (eller fixere) kan man skabe tekstiler, der ved opvarmning altid vil forsøge at finde tilbage til en indkodet, oprindelig form. Derved kan man lave isolerende tøj, hvis egenskaber ændres efter brugerens fysiske behov.

Diaplex, Outlast og Schoeller er førende inden for Phase Change Materials.

Mikroindkapsling

Ved denne teknik kan man indkapsle alverdens forskellige stoffer i molekyler (cyclodextriner), der ved efterbehandling af tekstilet kan påføres fibrene. Molekylerne kan reagere på forskellige stimuli så som varme, bevægelse, lys, bakterier osv., hvorved stoffet indeni frigives. Tekstilerne udstyres med egenskaber, der først udløses, når tøjet bruges.

Denne teknologi har store potentialer inden for personlig pleje og kosmetikbranchen, og kaldes derfor ofte cosmetotextiles. Molekylerne kan ved brug frigive funktionelle stoffer som fx parfume, vitaminer, olier eller cremer til huden, afslappende, opkvikkende og vitaliserende stoffer m.m.

Des mere bokseren sveder, des mere kommer han til at dufte af roser. Men også inden for sundhedsbranchen ses muligheder i fx frigivelse af medicin, aloe vera eller andre stoffer, der afhjælper på hudsygdomme, vitamin E der sammen med en stor tæthed i stoffet beskytter mod UV-stråling, antibakterielle stoffer og myggemiddel.

Mikrokapslerne kan også indeholde termo- eller fotokromatiske stoffer, der kan få stoffet til at skifte farve, når det udsættes for varme eller lys. Eller det kan reagere på gas- eller kemiske udslip, og der arbejdes på at få fx laboratoriearbejderens eller soldatens uniform til at advare om farer ved at skifte farve.

 Man kan desuden designe stivelsesmolekyler, der kan indkapsle kroppens bakterier, i det øjeblik disse molekyler omsættes til sved og begynder at lugte. Og teknologien kan bruges i tæpper og boligtekstiler, hvor lugte som fx røg kan indkapsles.

Der er dog mange ting, man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at behandle sine tekstiler med mikroindkapsulering.

Der eksisterer mange kosmetiske og medicinske direktiver, der skal overholdes, og der skal foretages mange kliniske tests i forbindelse med risiko for allergi eller andre overfølsomhedsreaktioner. Desuden er der udfordringer i forhold til holdbarhed, langtidseffekt og vaskbarhed.

Vi vil her i vidensbanken snarest muligt bringe en mere uddybende artikel om cosmetotextiles.

Cognis er en af de vigtigste producenter indenfor cosmeto textiles.

Antimikrobiel behandling

Der forskes meget i antimikrobiel behandling af tekstiler, da det vil have store konsekvenser for mange områder lige fra militæret, outdoor-life til arbejdstøj, hvor man går i det samme tøj i mange dage, over til hospitalssektoren, der vil kunne opnå et langt mere sterilt miljø. Hverdagsbeklædningen og modetøj er ligeledes relevant, hvor en antimikrobiel behandling vil kunne forbedre brugsegenskaberne og velværet ved, at tøjet ikke lugter – forhåbentlig til gavn for miljøet, da tøjet ikke skal vaskes så ofte.

Antimikrobielle egenskaber kan opnås på mange forskellige måder fx ved at hæmme bakterievæksten eller ved at dræbe de bakterier, der rammer tekstilet. Sølvioner og chitosan er ofte anvendte materialer til antimikrobiel behandling. Ud over den ovennævnte indkapslingsmetode af bakterierne kan man bl.a. også nævne Ægis’ teknologi, hvor man nedbryder de bakterier, der kommer i kontakt med tekstilet, men ikke de der naturligt befinder sig på huden. De anvendte molekyler (propyldimenthyloctadecyl ammonium cloride) er designet således, at de binder sig til fibrene og ikke muterer over til huden eller ud i omgivelserne. Se artiklen Antimikrobiel behandling.

Bakteriemikrober er ikke i sig selv skadelige. Det er først, når bakterier kommer i hudkontakt (sved), at de bliver til lugt, og ved kontakt med tekstilet bliver de til snavs.

Producenter er blandt andet: Devan og CHT.

Smudsafvisende

Hvad er værre end et glas rødvin ned i den helt nye sofa eller fedt og chokoladepletter på de hvide bukser? I mange år har man arbejdet på at forbedre vaskepulver og pletrensemidler, men hvad med at forebygge skaderne i stedet?

Man har altid behandlet tekstiler mod snavs, men med de nye materialer og teknologier er smudsafvisningsbehandling blevet væsentligt forbedret. Det er blevet muligt at behandle tekstiler, så de stort set ikke tager imod både vandigt og tørt snavs.

De nye behandlinger har også bedre holdbarhed end de gamle. Ved at behandle tekstiler med stoffer, som fx fedt af kemiske årsager ikke kan binde sig på, kan man i højere grad holde tøjet rent. Har tøjet fået en plet, går den let af i vask eller rens.

Disse smudsafvisende behandlinger har længe været forbundet med miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. Specielt har der været stor bevågenhed i forhold til udledning af spildevand efter vask med et stort indhold af kemikalier. Med nye teknologier som fx nanoteknologi er det imidlertid muligt at opnå gode holdbare egenskaber, der tåler vask og anden renholdelse og samtidig bevare stoffets oprindelige struktur.

Nanobehandling – Less is more

Når man diskuterer, hvorvidt tekstilbehandlingerne er nye eller intelligente, kan man nævne nanoteknologien som særligt skelsættende. Man kan i dag arbejde med molekylerne ned i nanostørrelse, og det giver helt nye muligheder. Med ny teknologi, nye materialer og ny viden kan man adskille, udvinde og udnytte de enkelte stoffers egenskaber i forhold til hinanden på langt mere intelligent vis, end man tidligere har kunnet.

Nanoteknologi er brudt frem ikke kun på tekstilområdet, men også inden for mange andre brancher. Der satses mange penge på udvikling af nanoteknologi, og der udtrykkes stor tiltro til teknologien, som ofte sammenlignes med en ny industriel revolution i lighed med indførelsen af dampmaskinen, elektrificeringen og computerteknologien.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har en vision om, at Danmark frem mod 2020 skal være blandt verdens 3-5 mest dominerende nationer inden for udvikling og brug af nanoteknologi.

Det giver et godt markedsbrand at tillægge sig navnet nano bl.a. grundet den store mediebevågenhed, nanoteknologi har.

Der arbejdes både på nationalt såvel som internationalt plan med at lave standardiseringer af teknologien, der skal kunne fungere som kvalitetssikring.

Grundet uhåndgribeligheden af teknologien bruges betegnelsen i meget bredt omfang; Én måde at definere nanoteknologi på er med Hohensteins definition:

Nanoteknologi refererer til systematisk arrangerede funktionelle strukturer, som består af partikler med størrelsesafhængige egenskaber. (Hohensteiner Institute)

En nanometer er én milliontedel af en millimeter, dvs. ca. 100.000 gange mindre end tykkelsen af et hår. Molekyler og atomer, som det i dag kun er muligt at se via specielle mikroskoper, kan ved nanoteknologi en for en konstrueres, opbygges og omorganiseres, så materialet får forbedrede og eller nye egenskaber. For mere uddybende definition af nanoteknologi se også vidensbanken for nanoteknologi.

Årsagen til den senere tids fokus på nanoteknologi er, at mange eksisterende funktionelle produkter kan forbedres med nanoteknologi. Samtidig findes en lang række af nye anvendelsesområder.

Nanobehandling kan have mange forskellige effekter alt efter materiale og teknologianvendelse. Mange af de tidligere nævnte egenskaber som smudsafvisning, temperaturregulering, antibakteriel osv. vil kunne forbedres betydeligt med nanoteknologi. Udviklingen forventes at påvirke vores hverdag på så godt som alle niveauer i de kommende årtier via nye muligheder fx inden for tekstiler.

Nanoteknologibaserede tekstiler har været på markedet siden år 2000 og har givet designeren mulighed for at forbedre tekstilerne på mange måder. Ved brug af fibre og kompositmaterialer inden for nanoteknologi kan man ændre tekstilernes mekaniske og fysiske egenskaber.

Nanoteknologi kan bruges i såvel opbygning af fibre som i overfladebehandlinger fx i form af membraner, coatings og ved indkapsulering, og nanomaterialet bliver en del af stoffet. Afhængigt af materialer, konstruktion og overfladebehandlinger kan nanoteknologi gøre tekstilerne smudsafvisende, antibakterielle, antimikrobielle, vandafvisende, vindtætte, antistatiske, flammehæmmende, elektrisk ledende og magnetiske og samtidig øge komforten.

Behandling af tekstiler på nanoniveau betyder, at man ikke kan se eller mærke behandlingen efterfølgende – og det kan have stor betydning.

De vigtigste elementer for kvalitetsopfattelsen er, at man gennem nanoteknologi kan tilføre alle tekstiler usynlige, men meget effektive, egenskaber, hvilket er med til at løfte kvaliteten i forbrugernes øjne. Dette har stor betydning for beklædnings- og tekstilindustrien.

Nanotex kan nævnes som en af flere producenter indenfor vand- og smudsafvisende nanotekstiler.

Hvad med miljøet ?

Tekstilindustrien og ikke mindst nanoteknologien bliver ofte beskyldt for forurening grundet de kemikalier og processer, der anvendes. Man savner dog en tilbundsgående analyse med dokumentation af kemikalietyper og -forbrug, der anvendes ved konventionel tekstilproduktion sammenlignet med kemikalietyper og –forbrug ved nanoteknologi.

Der er dog nogle uafklarede miljø- og sundhedsrisikoaspekter samt nogle etiske aspekter, man bør analysere og dokumentere. Det er endnu ikke til at forudse, hvor disse mikroskopiske størrelser vil kunne bevæge sig hen, og hvilke konsekvenser det vil kunne medføre. Derfor forskes og arbejdes der både på nationalt og på internationalt plan på at få fastlagt nogle regler og direktiver for nanoteknologi.

Naturen er den mest intelligente

Mange af ovennævnte teknologier og egenskaber er inspireret af naturen, som på mange måder udviser de mest intelligente løsninger. Det schweiziske firma Schoeller markedsfører en NanoSphere efterbehandling, som er selvrensende på samme måde som blade og vinger på insekter er det. BASF har et lignende produkt Mincor, hvor man refererer til lotus-effekten. På blandt andet Institute for Soldier Nanotechnology på MIT forsker man i edderkoppens spind for at udvikle stærkere, lettere og mere elastiske fibre.

Vidensbanken for intelligente tekstiler

Intelligente tekstiler kan overordnet set inddeles i to kategorier: 1. Tekstiler og teknologi og 2. Behandlede tekstiler. Selv om førstnævnte ofte er den mest i iøjnefaldende og mest interessante for medier og reklamemarked (læs mere om denne kategori i artiklen Introduktion til elektronik og tekstiler), er sidstnævnte klart den med de største potentialer, og som har størst markedspotentialer. Vi vil her i vidensbanken forsøge at holde dig opdateret inden for nye produkter, teknologier og materialer, hvem der producerer og er leveringsdygtige inden for hvad. Vi vil pege på, bearbejde og bringe viden om produkter, problematikker og metoder. Vi håber derved at kunne hjælpe den danske tekstilindustri med at blive førende inden for udviklingen af fremtidens intelligente tekstiler.

Links: Schoeller, Outlast, Diaplex, Devan, CHT, Cognis, Nanotex, Quilts of Denmark, Hohensteiner Institute, Institute of Nano Soldiers, BASF.

Lea Schick – med hjælp og input fra konsulent Vera Friis, TEKO Lab

Hvad kan elektronik og tekstiler udrette sammen?

Tøj, der forstår at handle

Traditionelt set er tøjet og tekstilerne udelukkende noget passivt vi påklæder os, som beskyttelse mod vejr og vind, eller som oftest for at klæde os og vores omverden. Men sådan er det ikke mere! Tøjet skal i fremtiden kunne meget mere end blot beskytte og afskærme os fra omverdenen og udtrykke vores stil og karakter. Tøjet skal kende os, tøjet skal måle os og vore omgivelser, tøjet skal give os information, kommunikere, beskytte og underholde os. Tøjet skal være både sjovt og funktionelt.

Teknologi, der forstår os

Vores opfattelse af teknologien er gået fra at være noget prætentiøst, i en sort boks, som mennesket må lære at agere med, til at den skal være usynlig, allestedsnærværende, indrette sig efter os, den skal være kontekstbevidst, affektiv, funktionel og let og intuitiv at interagere med. Teknologien forsvinder ind i vores omgivelser for at gøre disse intelligente og handlekraftige. Wearable computing, electronic-textiles, textronics (kært barn har mange navne) er en forlængelse af denne udvikling af teknologiens væsen. Teknologiens hastige udvikling har gjort det muligt at tilføre tøj elektroniske funktioner, uden dette mærkes på tøjets oprindelige egenskaber og kvalitet. Mikrochips med information og sensorer, der måler temperatur, lys, hjertebanken og andre stimuli fra dig eller omgivelserne. – Aktuatorer, der kan få stoffet til at lyse, bevæge sig, varme eller køle og spille musik, er i dag så små, at de kan væves ind i fibrene. Elektricitet kan ledes gennem fibre og information kan transporteres wireless.

Eksempler på elektronik, der kan integreres i tøj. Illustrationen er fra Interactive Wear

Tøj, der underholder os

I en underholdningens tidsalder går de fleste af os rundt med op til flere forskellige elektroniske apparater på os hver dag. Vi kan ikke finde mobilen når den ringer, er bange for at forlægge den nye MP3 spiller og bliver konstant viklet ind i ledninger. Underholdningsjakken eller tasken løser nu disse problemer ved at indbygge det hele i de tekstiler, vi alligevel bærer rundt på. Ved hjælp af trykfølsomme sensorer fungerer ærmet som display for MP3-spiller og telefon, mikrofon er indbygget i kraven og lyden transporteres til høretelefonerne via bluetooth. Eller hvad med en taske, i hvilken der automatisk tændes lys, når man stikker hånden ned i den, så man kan finde sine nøgler eller den lille mobiltelefon, hvis man da har husket den. Men også det er der nu råd for! Nemlig tasken, der ved aflæsning af RFID chips i dine genstande vil fortælle dig om du mangler noget i tasken, når du går ud af døren.

Jakke fra O’Neill med elektronik integreret af Interactive Wear  

 Definition af elektroniske tekstiler: Materiale med elektronisk funktionalitet og tekstil karakter.

Metoder: Bitte små elektroniske komponenter tilføjet et tekstil. Udvikling af tekstiler med elektroniske funktioner

Elektronikken bag tekstilet: Indvævning og indsyning af mikroelektronik så som:

Ledende fibre: Fibre, behandlet med et ledende materiale ex. sølv, så disse kan lede, måle og afgive elektroniske signaler.

Sensorer: sanser kroppens og omgivelsernes signaler så som lugt, temperatur, tryk osv. og transmitterer disse til en computer eller til nogle processorer, der producerer feedback. 

Processorer: transformerer elektroniske signaler til fysiske reaktioner som ex. varme, lyd, lys osv.

RFID (Radio Frequency Identification): microchip, der indeholder information, som kan læses af en RFID-læser.

LED (Light-Emitting Diode): mikroskopiske lysdioder, der kan væves ind i tekstilets ledende fibre, så tekstilet får lysende funktioner. Placeres disse tæt ved siden af hinanden, kan de fungere som en fleksibel skærm.

Transport af information: via mikroantenner, bluetooth, wireless eller infrarød, kan tøjet modtage og afsende informationer uden kabelforbindelse

Teknologien forsvinder ind i tøjet, og tekstilerne bliver til medier. Hvad med et instrumentløst band, som ikke spiller playback? Første lydspor er lagt med den nye luftguitar, der spiller musik bare ved at bevæge fingrene hen over usynlige sensorer i trøjen. Luftguitaren er udviklet i Australien.

Tøj, der udtrykker dig og dit humør!

Joanna Berzowska, prof. i computerkunst ved Concordia University Montreal, eksperimenterer med interaktivt og foranderligt tøj, der ikke blot udtrykker din personlighed, men også dine forskellige tilstande i en omskiftelig hverdag. Tøjet reagerer på og ændrer sig efter din aktivitet og i forhold til dine omgivelser. Tøj skifter farve og form ved berøring og spiller musik ved bevægelse. På Philips forsker et lille designhold i at lave tekstiler, der fungerer som hud, og viderekommunikerer kroppens fysiske tilstand og reaktioner på omverdenen. Læs mere i artiklen A slipstream maker goes organic. Begge projekter arbejder langt fra markedspotentialer, efterspørgsel og realiserbarhed, men ideerne bag skal fungere som inspiration til, hvordan vi udnytter de potentialer, der ligger i tøjets tætte kontakt med brugeren – anytime, anywhere. Tøjet er derved det bedste bindeled mellem brugeren og dennes omgivelser.

Er du træt af at præsentere dig selv, fortælle din livshistorie osv., kan du have disse data liggende digitalt i en RFID chip i dit tøj, og den du står overfor vil med en mobil med RFID-læser kunne modtage dine oplysninger på sin skærm i form af billeder eller video med soundtracket til dit liv i baggrunden. Så slipper vi for alle de visitkort, der alligevel altid bliver væk.

Philips er for tiden i gang med at udvikle deres lysende intelligente tekstiler: Lumalive serien. Bagsiden af skoletasken kan fungere som en digital skærm, hvor man kan spille små film eller vise offentligheden sine yndlingsbilleder, ærmet af trøjen kan som en rullende tekst kommunikere med omverdenen, eller dine sofapuder kan lyse i forskellige farver efter dit humør.

Se video af tekstilerne her

Ved mikroskopiske diodepærer (LED) placeret tæt ved siden af hinanden i tekstilet, der er behandlet så fibrene kan lede elektricitet, kan man i dag lave en simpel form for digital skærm, der er fleksibel og kan vaskes. Behandling af elektroniske tekstiler er et af de områder, der kalder på megen forskning og forbedring, for at disse funktionelle tekstiler vil kunne få deres virkelige gennembrud. Tøjet skal kunne vaskes gang på gang, farves, omformes, tåle grov behandling uden at elektronikken i det forringes. Hvem vil have gardiner, kjoler eller jakker, der ikke kan vaskes. Disse sjove funktioner kan dog også bruges til mere ’nyttige’ ting. Indbygget GPS kan spore barnet, der har det med at blive væk, eller lysdioderne kan indvæves i overtøjet som ekstra stærke reflekser.

Områder hvor elektronik indarbejdes i tekstiler:

- Militæret

- Outdoor- og sportstøj

- Sundhedssektoren og ældrepleje

- Patientovervågning

- Arbejdsbeklædning (sikkerhed)

- Interiør

- Logistik og styring

Definitioner på områder indenfor intelligente tekstiler af firmaet Interactive Wear

Tøj, der måler og vurderer dig

Det lyder jo meget sjovt det hele, men når nu det er så vældig smart, hvordan kan det da være, at butikkerne ikke bugner af det? Det er der flere årsager til. Teknologien er endnu meget dyr, og selvom man gør fremskridt i problemer omkring vaskbarhed og holdbarhed, er der stadig problemer med proportionerne mellem tøj og teknologi. Nogle får oftere ny mobiltelefon end de skifter jakke, og andre går ikke i det samme tøj mere en et par måneder. Derfor er markedet for teknologi indbygget i tøj især voksende indenfor ex. outdoor- og sportsstøj, der ikke udskiftes ud så ofte. Eksempelvis skijakker med indbygget GPS og sensorer, der overvåger position og bevægelser. Ved voldsomme fald alarmerer en radiosender den nærmeste redningscentral med en sms om skiløberens position.

Elektronikken kan bruges til at monitorere sportsudøvere for at kortlægge og forbedre deres præstationsevne. Via sensorer i tøjet måles bærerens fysiske tilstand som hjerteslag, blodtryk, svedproduktion, temperatur osv., og bevægelsesmønstre og fysiske præstationer kortlægges og gemmes.

Men det er ikke kun professionelle sportsudøvere, der kan få glæde af den nye teknologi. Til en overkommelig pris kan fritidsjoggeren nu erhverve sig de nye Nike+iPod løbesko, som via en lille sensor i skoene måler løbeturen og tempoet. Oplysningerne sendes direkte til din iPod, som ikke blot rapporterer live, men også tilpasser musikken efter tempo, og sammenligner med tidligere løbeture. Gennem et forum på nettet sammenlignes præstationen med løbere fra hele verden.

Tøj med kærlighed og tøj med vold

De intelligente tekstiler giver os mulighed for over store afstande at kommunikere på nye og fysiske måder. Giv børnene en strålende godnathilsen eller en lys opvågning med en sms til den lysende hovedpude, eller send et klem til en du savner, gennem The Hug Shirt.

Via sensorer i blusen mærker denne, hvor og hvor hårdt du klemmer og kropstemperaturen, der sendes til den savnedes bluse, hvis processorer videregiver knuset.

Eller hvad med denne no-contact jacket, som er udviklet til kvinder i USA. Når brugeren aktiverer jakken sendes elektroniske impulser af 80,000 volts low ampere gennem jakken lige under dens overflade, og voldsmanden vil hurtigt være skræmt væk.

Tøj, der gør arbejdet lettere og sikrere

Teknologi i tøj er ikke kun til sjov og ballade. Indenfor arbejdstøj og uniformer, der holder længe, og hvor teknologien kan øge sikkerheden og optimere arbejdsprocessen, investeres der mange penge i funktionelt tøj. Det er tidsbesparende og skaber stor frihed for vejarbejderen, bygningsarbejderen eller politimanden, at han ikke skal bikse med walkie-talkie, mobiltelefon og headset, men at det hele er indbygget i uniformen. Squidlabs i USA har udviklet et intelligent reb, der via indbyggede sensorer, måler strækket i rebet og kommunikerer, hvis det er ved at knække.

Teknologien kan også redde liv.

I et samarbejde har Falck, Viking og Systematic Software Engineering, udviklet en prototype af IP FireFighter: fremtidens brandmandsuniform med indsyede sensorer og GPS, der måler puls, temperatur, iltbeholdning og position og via en radiosender øjeblikkeligt giver brandchefen besked, hvis brandmændene udsættes for livsfare. Gennem højtalere i hjelmen kan han omdirigere røgdykkerne efter behov og trække dem ud inden ilden bliver for stærk og røgen for tyk.

Tøj for livet

Netop et område som sundhed og sikkerhed, er folk villige til at betale for. Her har elektroniske tekstiler store potentialer. Det amerikanske firma Sensatex har udviklet SmartShirt system, der fungerer via en teknologi de kaldet interconnection technology. Det er et system, hvor sensorer, der måler hjerterytme, åndedræt, respiration, kropstemperatur og kalorieforbrænding er forbundet i et netværk, der monitorer brugeren og holder denne informeret om fysiske tilstande på et display på et armbåndsur eller mobilen. Alle data transmitteres trådløst til pc’en derhjemme eller til lægens computer. På den måde kan man i sundhedssektoren spare ex. hospitalspladser eller plejehjemsboliger, ved at monitorere patienten hjemmefra. Teknologien bruges også i små veste til ny- og for tidligt fødte babyer, og kan forhindre vuggedød.

Tekstiler i felten

Alle disse sjove, underholdende og til tider meget praktiske funktioner er desværre som tidligere nævnt endnu dyre og derfor ikke særlig udbredte. Som det oftest er med teknologi, er et af de steder, hvor der ligges flest penge i udvikling også indenfor intelligente tekstiler hos militæret. Mange af de ovennævnte teknologier og muligheder, er inspireret af opfindelser, der oprindeligt er gjort indenfor militæret. Institute of Nano Soldier på MIT (Massachusetts Institute of Technology) er et af de førende institutter. Her arbejdes for tiden på at udvikle uniformer, der monitorerer soldater i marken, lokaliserer dem, og informerer om den såredes placering, tilstand og om et skuds præcise placering på kroppen, så man kan komme de hårdest tilskadekomne til undsætning først. På sigt skal de intelligente uniformer kunne udøve førstehjælp som ex. hjertemassage. Uniformerne kan, som kamæleonen, skifte farve og camouflere soldaten efter omgivelserne. US Army udvikler desuden udstyr med indvævede akustiske sensorer, som afslører støj fra fjendtlige tropper.

Tekstiler – mere end tøj

I vores hverdag er vi konstant omgivet af og i berøring med mange forskellige former for tekstiler, der kan tilføres funktioner ved hjælp af teknologi. Ovennævnte teknologi kan ex. indlejres i gulvtæpper, således, at gulvtæppet automatisk slår alarm til ambulancecentralen, hvis en krop ligger urørlig på tæppet. Eller der slås alarm til politicentralen, hvis et gulvtæppe betrædes, når man ikke er hjemme. To tyske firmaer Vorwerk Teppichwerke og Infineon Technologies har i fællesskab udviklet en prototype af et multifunktionelt tæppe: Thinking Carpet, der måler og aktivt reagerer på vores daglige færden. Via Mikro Elektro-Mekaniske Systemer (MEMS): sensorer, lysdioder og andre teknologier, der er forbundet til bygningens centralcomputersystem, styres alt lige fra lys, temperaturer, kaffebrygning og medier automatisk af færden på tæppet. Tæppet skulle ifølge udviklerne være på vej på markedet.

Eller i en fremtidig version, ville det da være skønt om alle tekstiler lige fra bussædet foran dig til gardiner eller tøj, kunne fungere som elektroniske fjernsyns- eller computerskærme. Eller hvis borddugen var elektronisk, så man kunne spille spil og vise familiens billeder frem på den under middagen!

Selvom der stadig er langt til disse funktionelle og dyre intelligente tekstiler, vi ser indenfor sundhedssektoren, professionelle sportsudøvere og militæret, at er prisen for teknologi en af de hurtigst faldende i verden.

I arbejdet med elektroniske tekstiler, kan det derfor godt betale sig at søge inspiration i disse sektorer for at finde på nye gode ideer – inden man får udviklet dem, skal teknologien nok falde i pris. Der er dog stadig mange problematikker ved brugen af elektronik i tøj, som gør at dets udbredelse i butikkerne endnu ikke er helt proportionelt med alle de potentialer der her er skitseret.

Intelligente tekstile netværk

Fremtidens udfordring indenfor elektroniske tekstiler bliver at skabe et bedre netværk mellem tøjet/tekstilerne og vores omgivelser så som underholdnings-, kommunikations- og informationssystemer og med vores omgivelser, i hvilke teknologien også bliver allestedsnærværende. Til sammen skal genstandene udvikle værdier, der er større end summen af deres respektive egenskaber. Omgivelserne skal således skabe en ambient intelligens omkring os, der forstår og reagerer på os.

Den største udfordring er ikke længere at skabe tøj og ting med komplicerede funktioner, men det svære består i at få disse til at forstå og afkode de situationer af mangfoldige og komplekse indtryk vi færdes i, og i at få dem til at omsætte disse til meningsfulde reaktioner i samarbejde med omgivelserne. Til dette må man udnytte tekstilernes potentialer idet disse er i konstant berøring med os, er tæt på og dækker det meste kroppen, hvorved det vil være det bedste medie til såvel måling som feedback. Tekstilerne er en naturlig og vigtig del af vores hverdag, og uden at kræve vores opmærksomhed, vil disse kunne skabe en intim interaktion mellem mennesket og de intelligente systemer.

Problematiske forskelle mellem elektronikkens og tekstilernes egenskaber:

Elektronik: Hård, Rigid, Sensibel og skrøbelig, Dyrt, Elektronik udvikles hurtigt og skal kunne opgraderes,  Elektronik er dyrt og udskiftes ikke hvert halve år Tekstiler

Tekstiler: Blød, Sensitiv, Tåler bearbejdning og vask, Billigt, Tøj kan holde i mange år, Tøj skifter efter moden,

Tekstilerne under udvikling

Mange af de produkter og projekter der her i artiklen er fremhævet er endnu blot på tegnebrættet, og som skitseret er der endnu mange problematikker, eller skulle man nærmere sige udfordringer, indenfor elektroniske tekstiler, der skal løses og forbedres. Der findes mellem tekstiler og elektronik mange modstridende egenskaber, man skal forsøge at inkorporere og tilpasse hinanden.

Kun derved vil de to brancher kunne udnytte deres fulde potentiale, og samtidig have markedspotentialer for den almene forbruger.

Vidensbanken for intelligente tekstiler har som målsætning, at være med til at løse disse problemer ved at oplyse og vidensdele mellem markedets producenter, forskere, designere og eksperter, så man i fællesskab kan udvikle og optimere potentialet for udviklingen af intelligente tekstiler i Danmark.

Hvor dette felt vil føre hen, kan vi ikke spå om, men ved at informere om nye tendenser, teknikker og produkter vil vi her i vidensbanken forsøge at holde dig opdateret med den viden, der er nødvendig, for at du selv kan komme på ideer og teknikker til fremtidens produkter. Mange af de produkter, områder og problematikker, der her er skitseret vil desuden blive grundigere behandlet i mere specifikke artikler snarest muligt.

Læs mere om produkterne her: Underholdningsjakken, Tasken med lys i, Luftguitar, Lumalive, Joanna Berzowska, Nike og iPod, Hug Shirt, No Contact Jacket, IP FireFighter, SmartShirt System, Institute For Soldier Nanotechnologies, Thinking Carpet, Interactive Wear

Af: Lea Schick

Der findes på markedet mange forskellige former for antimikrobiel behandling fra forskellige firmaer der virker på forskellig vis. Den 7/11 2006 holdt Alain Langerock et foredrag om tekstilbehandling ved brug af Ægis med titlen ”The use of antimicrobials in the textile industry”. Foredraget var arrangeret af Videncenter for Intelligente Tekstiler og fandt sted på TEKO i Herning.

Da Alain Langerock dukker op på TEKO har han ikke andet end sin mobil, sin computer og det tøj, han går og står i. Tøjet har han i øvrigt har haft på to dage i træk, da hans bagage ikke er kommet frem fra Belgien, hvor han arbejder for Devan Chemicals. Men det rører ham ikke at skulle holde en præsentation for de godt 30 opmødte mennesker fra den danske tekstilindustri i tøj, som han har båret i to dage. For – som han siger – er både undertøj, sokker og skjorte behandlet med Ægis antimikrobiel behandling. Ægis slår bakterierne ihjel, idet de kommer i kontakt med tekstilet, og tøjet er så frisk som nyvasket. 

Mikroorganisme Mikroorganismer

Mikroorganismer er mikroskopiske livsformer som bakterier, svamp (fungus), gær (yeast) og alger. De findes overalt i luft, på hud, jord og på alle overflader. Mikroorganismer er livsnødvendige; man må aldrig forsøge at skabe områder fuldstændig renset for mikroorganismer. Disse er i sig selv hverken uønskede eller farlige. Først i det øjeblik de kommer i berøring med tekstilet får de uønsket karakter og mærkes som ubehagelige lugte, misfarvning og sved. De forringer produktet og kan i værste fald skabe allergi, sygdom eller infektion. Med antimikrober kan man slå mikroorganismerne ihjel i det øjeblik, de rammer tekstilet.

Antimikrober

Antimikrober blev opdaget af Dow Corning i 1969. I 1976 blev det kommercialiseret, og i 1990 starter Corning i Amerika Ægis, som udvides med en europæisk afdeling i Belgien i 1999.

Der findes mange forskellige måder at behandle antimikrobielt på. Ægis er en kemisk behandling, som udelukkende består af ét molekyle: 3-(trihydroxysilyl) propyldimethyloctadecyl ammonium chloride. 

Molekylet består af et anker af SI, O og H, som reagerer med fibrene og får behandlingen til at hænge fast på tekstilet. Herudover er der i molekylet to led, der dræber de bakterier, der kommer i berøring med dem. Det første led er en positiv ladning, der kortslutter mikroorganismerne, der alle er negativt ladede. Det andet led er en kæde af 18 C, der elsker fedt og derfor binder godt til fibrene. Samtidig fungerer hver kæde som 25.000 små sværd, der penetrerer og punkterer mikroorganismerne. På den måde er der dobbeltsikring for at slå mikroorganismerne ihjel: både ved ’kortslutning’ og ved ’dolkning’.

Når mikroorganismernes cellemembraner rammer det behandlede tekstil, deaktiveres de og efterlader derfor ikke de ubehagelige gener, vi ellers døjer med. Man kan aldrig lave noget, der er 100% fri for mikroorganismer. Der vil altid være tale om en reduktion. Langerock mener, at Ægis er et af de produkter, der opnår de mest mikroorganismefri tekstiler. Ægis er et behandlingsprodukt, man kan behandle tekstiler eller færdige produkter med. Det har bedst effekt, når det er det sidste produkt, der behandles med. Alain Langerock lover dog, at det stadig vil have effekt, selv om det behandles sammen med andre behandlinger og kan efterfølgende være aktivt under temperatursvingninger helt op til 260˚.

Hvor virker Ægis?

Ægis virker forskelligt på forskellige fibre. Det virker for eksempel særlig godt på tekstiler som uld, da mikroorganismerne her har alle de bedste levevilkår: varme, fedt, bevægelse. Fordi der er flere fibre at binde sig til, vil koncentrationen og hermed virkningen af Ægis blive højere. Der bruges selvsagt også mere Ægis til behandling af sådanne stoffer. Behandlingen vil have meget svært ved at virke på fibre som polypropylen (PP) (plasticfibre, som ofte bruges til en opblanding med andre fibre). PP er i det hele taget svært at behandle. Men til trods for tilhørernes skepsis mente Langerock godt, at PP kan behandles med Ægis. Dog er virkningen ikke helt så optimal.

Ægis bruges til behandling af mange forskellige produkter lige fra sokker, sko, sportstøj, t-shirts, håndklæder, undertøj, madrasser, sengelinned til non-wovens som ex. toiletpapir. Specielt har Ægis store potentialer inden for hospitalsbranchen.

Ægis bliver, hvor det skal

Der findes overordnet set to forskellige antimikrobielle behandlinger: den migrerende og den ikke-migrerende. Den migrerende kan ikke kontrolleres, men den kan vandre over på huden og her slå de mikroorganismer ihjel, som vi rent faktisk har brug for. Og den kan migrere ud i omgivelserne, hvor den kan være skadelig for vand og miljø. Når behandlingen migrerer, betyder det desuden, at den skylles ud af tekstilet, som derved mister sin antimikrobielle egenskab.

Ægis binder ekstra godt til fibrene – den bliver en del af hver enkelt fiber. Derfor bliver den på tekstilet og migrerer altså ikke til hud og omgivelser.

Om en antimikrobiel behandling er migrerende eller ej kan testes ved at måle indholdet af mikroorganismer i vandet før og efter en vask med et behandlet tekstil. Indholdet skulle gerne være lige højt efter vask, da stoffet ikke skal dræbe mikroorganismerne i vandet. Effekten af Ægis skulle altså ikke aftage i vask.

En anden kvalitet, som Alain Langerock fremhævede i sit foredrag, er, at Ægis ikke producerer resistente mikroorganismer, hvilket gør det særlig velegnet til medicinsk behandling, da der findes mange bakterier og vira, der bliver resistente overfor behandlinger.

Forebyggelse frem for behandling

Når man taler antibakterielle tekstiler i forhold til møbler, er det ofte støvmider og lignende, der er i fokus. Støvmider er dog ikke mikroorganismer og kan ikke slås ihjel med antimikrobiel behandling. De er insekter og skal dræbes med insektmiddel. Men hvem har lyst til at sove i en seng fuld af insektmiddel? Ægis skulle imidlertid modvirke støvmider på en mere hensigtsfuld måde. Ikke ved at slå dem ihjel, men ved at sørge for, at de mikroorganismer, som støvmiderne lever af, slås ihjel. Derved vil støvmiderne heller ikke trives i tekstilet.

At sælge kejserens nye klæder

Én ting er at have en god teknologi, en anden er at overbevise kunderne om værdien af produkternes skjulte egenskaber. Den lange og indviklede forklaring på Ægis’ virkning, som Langerock præsenterede, behøver kunden selvfølgelig ikke at forstå – deres produkter skal blot virke. Men hvordan overbeviser man kunderne om, at de skal købe et par antibakterielt behandlede sokker, der umiddelbart ligner dem, der hænger lige ved siden af til den halve pris? Langerock delte gladeligt ud af sine erfaringer og bommerter med en anekdote om et strømpefirma, der – efter at have behandlet deres sokker med Ægis – halverede deres salg, fordi de reklamerede med, at deres strømper var antibakterielle! Kundernes reaktion var, at de da ikke var syge eller havde så sure tæer, at de havde brug for sådanne skrappe midler. Fagbetegnelser kan ofte virke afskrækkende på kunden. Da de i stedet ændrede sloganet til at Active Freshness Socks, fordoblede de salget i forhold til de oprindelige tal.

For overhovedet at komme på markedet med en antimikrobiel behandling skal man dog først igennem en lang og grundig behandling, for at ens produkt kan blive lovligt registreret, verificeret og accepteret på Oekos liste over harmløse tekstiler. Miljø- og sundhedsreglerne varierer fra land til land, og man kan derfor ikke være sikker på at kunne sælge sit produkt i alle lande. Ægis er det eneste verificerede antimikrobielle behandlingsmiddel i Belgien.

7 Nøglespørgsmål ved valg af antimikrobialbehandling:

- Hvad er stoffets kemiske natur?

- Hvordan fungerer det?

- Hvor lang tid holder det?

- Hvilke effekter har det?

- Sikkerhed og sundhed i forhold til bruger og omgivelser?

- Hvor høje er omkostninger i brug?

- Hvorvidt det er et verificeret produkt?

 Hvad er bedst for produktet her?

Der findes mange forskellige måder, man kan behandle tekstiler på antimikrobielt. I sit valg af antimikrobiel behandling nævner Langerock syv nøglespørgsmål, man må stille sig selv:

Langerock mener naturligvis, at Ægis er den behandling med de mest positive svar på alle syv spørgsmål, men alligevel vil han ikke anbefale sine klienter at markedsføre produktet på, at man aldrig mere behøver at vaske. Vi vil senere her i vidensbanken bringe artikler om andre antimikrobielle metoder, så du selv bliver i stand til at vurdere, hvilken behandlingsmetode der vil være mest optimal for dit produkt.

Link: Devan Chemicals

Af Lea Schick.

Underholdende sport
Sport er vel i sig selv underholdende? Men i en generation af multitask’ende multimediebrugere, for hvem det ikke er noget problem at stryge og surfe på samme tid, kan mange sportsgrene sagtens kombineres med musik, mobiler og MySpace.
De fleste skijakker og løbejakker med respekt for sig selv og sin bruger har i dag en lomme specielt designet til iPod’en og kanaler til høretelefonkablerne, så disse ikke hænger fast i skiliften.

I de mere avancerede udgaver er de elektroniske applikationer i endnu højere grad integreret i produkterne. Det gør det lettere og mere sikkert at bruge sin iPod eller mobiltelefon på skibakken, på cyklen eller i fjeldet.
 
Den hastige udvikling af på de ene side mikroelektronik, der bliver mindre, mere robust, mere forfinet og er resistent overfor vand og på den anden side fremskridtet i konstruktionen af fibre og tekstiler, så disse kan lede elektriske signaler gennem tekstilet, har muliggjort multimedietekstiler, der for de fleste ligner en fremtidsfilm.
 

Det nye eSystem fra Eleksen lige klar til at integrere i tekstilprodukter. Craghopper og CitySports har allerede udtalt at de planlægger at markedsføre næste års vinterkollektion med Eleksens eSystem.

The magic touch
iPods og mobiltelefoner kan integreres i jakker, trøjer og tasker, så de kan styres fra eksempelvis ærmet eller rygsækremmen. Man slipper for at skulle fumle sine elektroniske apparater op af lommen, når man er på farten.

I tøjet inkorporeres et tekstilt display, der kan være designet på forskellige måder, men oftest fungerer ved trykfølsomme sensorer. Et eksempel på et tekstilt display er her illustreret af Eleksen, der er et af verdens førende firmaer, når det gælder integrering af elektronik i tekstiler.

Denne touchpadteknologi kalder Eleksen Elektex. Den består af et 5 lags laminat. Sensoren bliver aktiveret ved en kontakt mellem lagene, når man trykker på knapperne. Denne kontakt skaber et elektrisk kredsløb. Disse outputs bliver målt og fortolket til en aktuel interaktion med iPod’en, PDA’en eller mobiltelefonen, der er tilsluttet jakken i en inderlomme.

Burton og Apple lavede allerede tilbage i 2003 et samarbejde, hvor de sammen udviklede en af de første iPod jakker.

Færdig pakkeløsning
Eleksen har netop for et par måneder siden lanceret deres nye eSystem bestående af ovenover beskrevne teknologi. I eSystem er teknologien en del af et færdigt system, som er lige til at integrere i tekstilprodukter. Eleksen har lavet systemet for at imødekomme firmaers angst for og besværligheder med at kaste sig ud i at lancere E-tekstiles. Eleksen tilbyder moderering af systemet til forskellige produkter. Derudover tilbyder Eleksen hjælp til markedsføring og – endnu vigtigere – påtager de sig det fulde ansvar for produktet. Eleksen regner med, at de første produkter med eSystem vil være på markedet i løbet af efteråret 2008. 
 
Der er ingen bånd, der binder mig
Fra applikationen sendes signaler via Bluetooth til trådløse høretelefoner, headsets eller måske en mikrofon indbygget i kraven.
Der er ingen ledninger, der forbinder det tekstile display med produktet, men signalerne sendes gennem tekstilets fibre, der er elektrisk ledende. Fibre kan eksempelvis gøres elektrisk ledende ved at inkorporere rustfrit stål i dem.

Quiksilver U-Ramp Snowboard Jacket kan kontrollere din iTunes

Energi’sk’ sport
På samme måde tilføres de forskellige applikationer energi gennem fibrene fra et batteri monteret i en lomme i jakken eller tasken. Netop denne problemstilling omkring energikilder har længe været en af de store udfordringer i integrationen af elektronik i tekstiler. Batterier er ofte store, klodsede og tunge og tåler ikke at komme i vaskemaskinen, hvilket det meste sportstøj jo trænger til engang imellem!
Batterierne bliver dog mindre og mindre og stærkere og stærkere, og dette problem er derfor ved at blive løst.
 
Andre måder at løse det på er at benytte alternative energikilder så som solenergi, hvilket giver meget god mening i outdoorprodukter, der befinder sig meget i solen. Også her har det længe været problematisk at udvikle solceller, der var stærke nok til at producere den nødvendige energi, og man har derfor været afhængig af store arealer af solceller som eksempelvis på Interactive Wears taske.
 
Men også her er udviklingen i fuld gang, og selvsamme Interactive Wear har nu i samarbejde med det italienske modefirma Ermenegildo Zegna og Solarc udviklet jakken Solar JKT. Med to små solcellemoduler i kraven kan jakken ved fuld sollys producere nok energi til at oplade mobiltelefonen på under 4 timer. Jakken vil blive lanceret i foråret 2008.

O’Neill har lavet en skihandske ’Fat Controller Glove’ med iPod controller i.

En af de mere revolutionerende opfindelser er bittesmå batterier, der kan oplades af sved og kropstemperaturer. Disse er stadig kun at finde på forskningsplan, men når de kommer på markedet, vil de helt sikkert være et hit i en branche, hvor det gælder om at svede. 

Nu med billede
Badira har netop vist verdens første multimediejakke med integreret TV på årets „International Funkausstellung(IFA) i Berlin. TV’et kan både modtage digital multimedia broadcasting til mobile platforme, analog FM og digital DAB radio. Og den kan afspille MP3-filer og vise billeder og video.

Norske Bergans, der er kendt for deres gammeldags skianorakker rykker også fremad og har lanceret deres Nordkapp jakker med iPod og mobilcontroller i ærmet.

TV-jakken er udviklet for Badira på Münchens Fashion School for at imødekomme sportsfolk på farten, der ikke vil misse de seneste nyheder eller er afhængige af vejrudsigten. I takt med at de fleste nye mobiltelefoner får internetforbindelse, og iPod’en i dag har videoscreening, kunne man forestille sig, at denne skærm i fremtiden vil blive en integreret del af multimediesystemerne.

Kontrolpanelet er integreret på låret, som er det mest tilgængelige sted på kroppen, når man cykler. Mobiltelefonen kan opbevares i en specialdesignet sikker lomme på skulderstroppen, og den er forbundet til en mikrofon – også integreret i skulderstroppen. På den måde kan man styre musik og tale i mobiltelefon uden at skulle bruge hænderne, hvilket må siges at være meget nyttigt i netop cykelsport.

Måling, motivering og optimering
Alle de nævnte eksempler handler om at gøre det sjovere og mere underholdende at dyrke sport. En anden tendens inden for intelligente sportstekstiler er at integrere teknologier, der kan måle dine præstationer og din kropstilstand under sportsaktviteten. Dette kan bruges som en form for konkurrenceelement, der kan motivere sportsfolk og måske optimere deres ydeevne.

Zegna Solar Jacket, der kan oplade mobiltelefonen på 4 timer gennem 2 små arealer af solceller i kraven.

Badira tv-jakke

De målte informationer så som tempo, puls, rute og fysisk anstrengelse kan analyseres og bruges til at se, hvordan man vil kunne optimere sin præstation. Tekstilerne fungerer på den måde som en personlig træner.
 
Markedet i dag
Det nok bedst kendte produkt af slagsen er NIKE + iPod-skoen. Ved en lille chip i skoen og en modtager i din iPod kan dette produkt ikke blot tilpasse musikkens rytme til dit løbetempo, men det kan også følge din rute via GPS og dit tempo. Det kan give dig disse oplysninger realtime, mens du løber, men det kan også uploade dem til NIKE’s globale løbeside, hvor dine resultater bliver sammenlignet med dine tidligere præstationer, og du kan løbe om kap med folk på den anden side af jorden.

Cannondale’s Bib Tights er cykelbukser med integreret iPod og Mobil controller på låret.

Det er begrænset, hvor tekstil man kan kalde NIKE + iPod skoen, men et lignende og mere tekstilt produkt er lavet særligt til maratonløbere. BioShirt skal på den ene side assistere marathonløberen som en slags digital træner og på den anden side forebygge overbelastning. BioShirt består af et monitoreringssystem af sensorer, der oprindeligt var udviklet til ældre. En maratonløber, der bærer t-shirten, vil kunne måle sin temperatur, hjerterytme og hastighed og se disse informationer på en miniature armbåndscomputer. Systemet incl. batteri vejer ikke mere end 20 gram, hvilket er altafgørende for godt løbeudstyr.
BioShirt er lavet af et hold koreanske forskere. Ifølge flere forskellige kilder på nettet skulle den komme på markedet i løbet af 2007, men jeg har ikke været i stand til at finde bekræftelse herpå. 
Men det gør heller ikke så meget, for Textronics er kommet koreanerne i forkøbet og har allerede nu den intelligente sports-BH Numetrex i butikkerne. BH’en har præcis de samme egenskaber som BioShirt, men den sælges til en pris, der gør det muligt at have fritidsløberen som målgruppe. BH’en bruger den samme teknologi, som vi kender fra sportsstrap’en, der spændes rundt om brystkassen.

BioShirt monitoringssystem til maratonløbere.

 I BH’en er denne ’strap’ integreret, så den ikke glider ned eller bliver væk i skabet. Sensorerne er indbygget i tekstilet, og remmen er samtidig lavet af 100% elastisk materiale, så den følger brugerens vejrtrækning og derved bliver mere komfortabel. BH’en kan vaskes og tørretumbles. Det eneste, man skal tage af inden, er den lille computer, der meget let klipses af og på foran på brystet.

Zephyr er et new zealansk firma, der har brugt biocensorer til at udvikle deres Bio-Harness: En rem der kan måle hjerterytme, hudtemperatur, positur og aktivitet.

Mange forskellige firmaer er kommet med interessante og opfindsomme måder at integrere multimedier og monitoreringssystemer på i tekstiler og sportsudstyr. Vi har her kun nævnt et lille udvalg. Se links for flere spændende produkter.
 
For folk, der er interesserede i emnet, afholdes der i forbindelse med messen ISPO i München konferencen Wearable Technologies, hvor der vil blive præsenteret masser af intelligente tekstiler. Læs mere her.

TeamAwear er et interessant forskningsprojekt af Mitchell Page, en studerende fra The University of Sydney. Systemet måler og lagrere sportsudøverens bevægelser og skal derved gøre spilleren mere bevidst sin egen præstation og lære ham at forstå barsket som en holdsport.

Links:

ElekTex, Ohmatex, Interactive Wear, Textronics,  Talk 2 my shirt, Fibre2Fashion, BioShirt, NIKE + iPod, Elektrisk ledende fibre, Craghoppers, CitySports.

           
                Af Lea Schick (Dec.) 2007