På konferencen Smart Fabrics gav Patricia Wilson et foredrag om udfordringer for markedet for intelligente tekstiler, for at det kan opretholde den udvikling, det har gennemgået de seneste år og for at indfri de forventninger, det er blevet spået. Vi har fået lov til at bringe en oversat og revideret udgave af hendes oplæg. Artiklen her er anden del af Patricia Wilsons oplæg, hvor hun konkretiserer de udfordringer, de enkelte virksomheder står overfor i udviklingen af E-textiles.
E-textiles er en sammensmeltning af to brancher: Tekstil- og elektronikbranchen. Den store udfordring består i at acceptere, at man ikke blot kan tage det bedste fra hver af disse brancher og smelte sammen til et vellykket intelligent tekstil. Det er derimod nødvendigt at bygge en helt ny branche op fra bunden, hvor man ikke blot forstår og udvikler tekstiler og elektronik i topklasse, men i stedet udvikler disse, så de kan arbejde bedre sammen. For at markedet for E-textiles kan vokse sig så stort som spået, må udviklerne få en større forståelse for dette nye produktionsapparat og få en større interesse for alle leddene i dette.
Et firma, der ønsker at skabe sig en succesfuld karriere inden for intelligente tekstiler, bør kende til alle trin af deres produkts udvikling og markedsføring.
Patricia Wilson
Wilson er materialespecialist med 12 års erfaring indenfor industriel forskning og produktudvikling af elektroniske tekstilsystemer.
Hun har i mange år arbejdet for Foster-Miller, Inc. som ekspert i Electronic & Biomedical Materials.
Wilson har modtaget en Ph.D. i materiale- og ingeniørvidenskab fra University of Michigan og hun har også modtaget en B.S. indenfor samme felt ved MIT.
Hun har for nylig (2005) redigeret bogen “Extreme Textiles: Designing for Performance”, som fungerede som katalog til en udstilling af samme navn.
Du vil blive ekspert i elektronik
Hvis et tekstilfirma ønsker at få succes med intelligente tekstiler, må det forberede sig på at blive eksperter inden for elektronik. I etablerede brancher er hvert led af produktionskæden ekspert på sit eget område, og man behøver ikke at vide meget om de andre led i kæden. Sådan er det ikke med intelligente tekstiler. Skal man bruge noget teknologi i sit tekstilprodukt, kan man være ganske sikker på, at det endnu ikke er udviklet i præcis den form, man skal bruge det. Der findes sandsynligvis mange elektroniske komponenter, der har lignende funktioner, men disse kan ikke umiddelbart overføres én til én til tekstiler.
Tekstiler og elektronik er i udgangspunktet fundamentale modsætninger og er derfor ikke lige til at splejse. Elektronik er hårdt, skrøbeligt, ufleksibelt, mens tekstiler er bløde, stærke og bevægelige. Den største udfordring ligger der, hvor forbindelserne mellem elektronikken og tekstilet er. Det er ofte denne del, der går i stykker først.
Det er vigtigt at undersøge, hvor tekstilet selv kan udgøre en nyttig del af funktionen og derved drage fordel af elektronikkens og tekstilernes forskellige egenskaber.
Man må ofte nøjes med at lade sig inspirere af eksisterende ting, men designe sin egen del helt fra bunden.
Hvor de fleste udviklinger af teknologi til tekstiler i dag sker ud fra en specifik anvendelse, kan det godt betale sig at bruge lidt ekstra tid og penge på at udvikle komponenter, der kan bruges i flere forskellige produkter, så alt ikke skal opfindes på ny hver gang, forklarer Patricia Wilson.
Sundhed og sikkerhed
Når man blander elektronik og tekstiler, må man tage mange sikkerhedshensyn. Inden for tekstilbranchen kender man eksempelvis til forskellige stoffers brandbarhed, virkning på huden og omgivelserne. Der mange regler for, hvilken kemi der er tilladt hvor og i hvor store mængder i henhold til sundhed og miljøhensyn.
Inden for elektronik er der ligeledes en masse foranstaltninger, man må imødekomme, når man designer et nyt produkt. Man kender til risiko for kortslutning, brandsikkerhed, forsikringshensyn, strømrisiko og forurening, når teknologien eller eventuelle batterier kasseres osv. Men der opstår et problem, når disse to brancher mødes uden at kende hinandens faldgruber. Det er for dyrt for et firma selv at skulle gøre sig alle disse erfaringer i form af produkter, der må tages af markedet igen. Det er meget vigtigt at investere mange penge i at sikre sig, at et nyt produkt ikke kan medføre nogen form for sikkerheds-, sundheds- eller miljøproblemer, inden det kommer ud i butikkerne. Det vil kunne komme til at koste mange penge og værre endnu: det gode rygte.
Det er derfor en god ide at samarbejde med firmaer, der kender til alle de sikkerhedshensyn, der må tages på begge områder. Men dette er i sig selv ikke nok, da der kan opstå helt nye problemer, når de to industrier blandes. Det er derfor vigtigt at forske i sundheds- og sikkerhedsrisici helt fra de første udviklingsstadier af et nyt produkt.
Regler og standarder
Det er ikke kun brugerne du skal beskytte, men også dit eget firma. Inden for såvel elektronik- som tekstilindustrien findes der et hav af love, regler og retningslinjer, man bør undersøge og kende til, inden man kommer alt for langt i udviklingen af et produkt. Så godt som alle varer skal testes og gennemgå sikkerhedskontroller, inden de kommer på markedet. I USA er der fire vigtige testningsorganisationer, der kan få indflydelse på udviklingen af dine produkter: Federal Communications Commission (FCC), The Federal Drug Administration (FDA), Underwriters Laboratory (UL) og ETL SEMKO.
Kvalitetsstempel fra Underwriters Laboratory
Skal produkterne sælges i Europa, bør man undersøge, hvilke organisationer man bør kontakte, før nye produkter introduceres. Som det ser ud nu, er der forskellige regler for hvert land, men EU-kommissionen er i gang med at udvikle et sæt standardregler.
UL og ETL er velrenommerede testningslaboratorier for elektronik. Består et produkt testen. får de et stempel. Fordi testene er ikke lovmæssige, men meget alment kendte, kan det ligefrem virke som et kvalitetsstempel, der får varen til at sælge bedre. Inden for UL og ETL er der over 900 forskellige kategorier, som et produkt kan testes under. Når det gælder produkter, der kombinerer elektronik og tekstiler, er der dog stadig mange, der ikke passer ind under nogen af disse kategorier. I disse tilfælde må der udvikles nye kategorier og nye testprocedurer, hvilket gør, at man må væbne sig med tålmodighed ved test af nye produkter. Men selv om det er en drøj og langsom proces, rådes man til at gennemgå denne, så man er fri for ubehagelige overraskelser, når produktet først er på markedet. Man kan håbe på, at der inden længe bliver udviklet nogle standarder for E-Textiles, så proceduren kan gå lidt hurtigere. Nogle gange oplever man, at det kun er dele af ens produkt, der kan opnå stemplet.
Designer man produkter til eksempelvis medicinalbranchen, må man være opmærksom på, at der her er endnu flere krav og tests, produktet skal leve op til.
At designe til brugerne
Markedet for E-Textiles er endnu ikke etableret fuldt ud. Sådan som det ser ud nu, er de fleste produkter meget dyre og fortrinsvist lavet til professionelle sportsfolk eller som arbejdstøj med et helt bestemt formål. Den store udfordring er at få markedsført produkterne i reviderede former, så den almindelige forbruger ser nytteværdien. Tøj og ting til hverdagsbrug skal først og fremmest være lette og enkle at bruge og ikke skabe komplikationer. Hvem gider have en jakke, man skal bruge flere timer på at lære at betjene. Det er vigtigt at forstå brugeren og hans behov.
Er det produkt, du designer, et, der skal holde i flere år og måske sælges videre fra bruger til bruger, er det vigtigt at sikre sig, at enkelte dele kan skiftes ud, hvis de går i stykker, eller hvis der kommer nye og opgraderede versioner på markedet.
Mens fuld integration kan virke som den Hellige Gral for designets elegance, er det ikke altid det mest praktiske for brugerne, og produktet vil i så fald blive en døgnflue.
Brug brugerne til at få produktideer
Markedet for E-Textiles har længe været domineret af sjove påfund, som har båret præg af glade og nørdede opfindere med sjove ideer. Hvis markedet virkelig skal udvikle sig, skal producenterne og designerne ud af deres kreative laboratorier – ud og observere deres brugere, for at finde ud af, hvad det er de har brug for. Hvilke aspekter af arbejdet og hverdagslivet, der kan gøres lettere og mere sikkert og behageligt ved hjælp af E-Textiles, kan designerne få et langt bedre indblik i ved et par timer i felten end flere uger i et laboratorium. Brugerne er i virkeligheden de mest innovative og kan give designeren mange gode produktideer, når de eksempelvis gør kreativ brug af en rulle tape for at få frie hænder til arbejdet. Dette er, hvad Patricia Wilson kalder ’tape-rulle-muligheder’.
Som her illustreret er der mange niveauer i produktets udviklings-, produktions- og værdikæde, man må få en bedre forståelse af, før E-Textiles kan blive en markedssucces på niveau med det, der er blevet spået. Men det er ikke det samme, som at det er umuligt. Man må blot forstå, at det er et stort apparat, der skal ændres og bygges på ny, før der kan opstå en ny branche som intelligente tekstiler. Det tager tid, men det er umagen og investeringen værd, mener Patricia Wilson.
Af: Lea Schick