Forskningsprojekt i interaktive tekstiler
Den danske forskningsbaserede tegnestue Diffus.dk forsker og udvikler interaktive tekstiler på såvel et teoretisk som et praktisk plan. Diffus arbejder med et forskningsprojekt i interaktive tekstiler, der fokuserer på hverdagens tekstiler, og hvordan interaktionsteknologi kan implementeres heri. Blandt Diffus’ bedrifter kan nævnes en række publikationer, udarbejdelse af workshops om intelligente tekstiler, deltagelse i konferencer verden over og flere performances, der på den ene eller den anden måde undersøger muligheder for intelligente tekstiler.
Diffus betragter interaktive tekstiler ud fra en æstetisk, performativ og kulturel vinkel. Projektet er iværksat af Michel Guglielmi, arkitekt og underviser på Danmarks Designskole og Hanne-Louise Johannesen, underviser på KUA. Her fortæller Hanne-Louise Johannesen, hvorfor intelligente tekstiler er så interessante at beskæftige sig med, hvilken rolle de vil få i fremtiden og om Diffus.dk’s teoretiske og praktiske projekter med intelligente tekstiler.
Humanistisk forskning i interaktive tekstiler
Tekstiler er med os hver dag – hele livet. Fra vi som nyfødte svøbes i et klæde for at mindske overgangen fra livmoderens indre varme til moder jords kulde, indtil vi i døden klædes i vores fineste og bedst repræsenterende tøj. Tekstiler fungerer som en slags membran mellem krop og omgivelser og er så integrerede i vores hverdag, at de tages for givet. Vi bruger enorme mængder tid og penge på at klæde os selv, vores børn og vores bolig i de rette tekstiler, og det er umuligt og en smule latterligt at forestille sig livet uden tekstiler.
Hanne-Louise Johannesen
Mag.Art. i kunsthistorie
Ekstern lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet
Primære interesseområder er arkitektur, design, urbanitet, territorialitet, virtualitet, performativitet, online identiteter og forholdet mellem menneske og teknologi.
Medstifter af designbureauet diffus.dk, som er en interdisciplinær organisation, der arbejder med en kombineret teoretisk og praktisk tilgang til design, kunst, arkitektur og new media.
Alligevel, og måske netop på grund af deres udbredelse, er tekstiler i en hverdagskontekst så integrerede, at de næsten bliver usynlige. Samtidig er den tekstile en af de største industrier i verden og er for alvor med til at sætte dagsordenen i den teknologiske udvikling. En udvikling hvor tekstiler kan analysere blodtryk, afgive veltilpassede doser medicin, kommunikere interaktivt og fungere som vaskbare computertastaturer.
Tekstiler som mediator mellem menneske og maskine
Relationen mellem maskine og menneske har siden maskiner blev skabt haft en central rolle i vores hverdag, vores fiktive verden såvel som i vores forestillinger om fremtiden. Denne relation har mulighed for at nå en helt anderledes integration ved, at teknologien i høj grad smelter sammen med tekstile fibre. Det jeg finder interessant er muligheden for, at teknologi er så integreret i tekstiler, at man kan tale om interaktive tekstiler. Med interaktive tekstiler forstår jeg tekstiler, med hvilke interaktionen er en bevidst handling, der skaber en meningsfuld udveksling tekstil og bruger eller bruger og bruger imellem. Ved hjælp af teknologier som elektrisk ledende fibre og maling, lysende kabler og film og form-erindrings-legeringer kan man koble computerstyrede mikrochips til tekstiler. Dermed er det muligt at skabe kredsløb, der synligt kan kontrollere forandringsprocesser. Disse interaktive muligheder er meget teknisk funderet og fremstår relativt velbeskrevet inden for en teknisk, kemisk og ingeniørvidenskabelig kontekst. Inden for kunst, performance og design er interaktive tekstiler – også kaldet wearable computers – på vej frem, men teoretisk og analytisk er området behandlet yderst begrænset.
Det er en helt klar målsætning med vores arbejde at udviske grænserne mellem, hvad der er digitalt, og hvad der er analogt. Ved at integrere teknologi sømløst i tekstiler er det muligt i endnu højere grad at forbinde mode, teknologi og kommunikation til vores – i stigende grad mobile og nomadiske – hverdag. Vores privatliv sammenblandes i højere grad end tidligere med vores færden i det offentlige rum, hvilket stiller meget store krav til mulighederne for at bevare en grad af privathed. Diskretion er sammen med komfort nøgleord i relation til den teknologi, vi bringer med os overalt, og det er vores overbevisning, at der i interaktive tekstiler ligger potentialer, vi kun har opdaget brøkdelen af.
Tager man på messer, der handler om interaktive tekstiler, finder man lederhosen med indbygget Ipod-controller, hvilket selvfølgelig er humoristisk og brugbart til en vis grad – især hvis man skifter lederhosen ud med vinterovertøj. Ipod-controlleren er lige ved hånden og skal ikke fumles frem fra lommen med kolde fingre, og samtidig er den vaskbar og slidstærk. Men der må ligge andre potentialer, når tekstiler kan laves af fibre med opvarmende, lysende eller elektrisk ledende egenskaber, og når form-erindrende legeringer kan tilføjes som bærende strukturer i tekstilbaserede overflader. Her mener jeg, det er interessant at se på muligheden for at sammenblande tekstilers relation til kroppen og til de omgivende miljøer.
Inden for kunst og bredere kulturvidenskaber har tekstiler kun haft en meget perifer rolle, og når emnet har været behandlet, har det primært været i relation til mode og sekundært i forhold til boligindretning og teaterkostumer. Som selvstændigt objekt er tekstiler stort set ikke behandlet, og derudover er relationen mellem krop, tekstil og omgivelser ligeledes behandlet begrænset. Når man oven i købet kobler tekstiler med teknologi, er der enorme uudforskede landområder.
Med mit forskningsbaserede og praktiske arbejde med interaktive tekstiler – i samarbejde med resten af designforskningsbureauet diffus.dk – forsøger jeg at betragte interaktive tekstiler ud fra en æstetisk, performativ og kulturel vinkel. Et vigtigt område i vores tilgang til interaktive tekstiler er den kunstneriske performance og i øvrigt de eksperimenter, kunstscenen arbejder med. Dertil kommer et fokus på hverdagens tekstiler, og hvordan interaktionsteknologi kan implementeres.
CC (Costume Choreography) Se også en video af projektet her.
Forskningsprojektets vision
Forskningsprojektet er et led i en længerevarende proces, hvor interaktive tekstiler er omdrejningspunktet. Diffus har lavet flere workshops, der har fungeret som samarbejdsprojekter mellem Danmarks Designskole, Medialogi Ålborg Universitet og Visuel Kultur Københavns Universitet. I januar 2007 lavede vi – i samarbejde med Kanonhallen – en forestilling, som hed Costume Choreography (CC). Det var en performance, hvor kostumernes koreografi havde en fremtrædende rolle. Kostumerne var i centrum og var afgørende for forestillingens udfald frem for ’blot’ at understøtte andre ledende sceneelementer. Ved at bruge elektrisk ledende materiale, lys, varme og sensorbaserede kredsløb af information var det muligt at gøre især kostumer, men også scenografi, til medaktører i scenerummet. Projektet CC var en udforskning af forholdet mellem en af vores ældste teknologier, tekstil og en af de nyeste, sensorteknologi. Dette forhold blev undersøgt gennem relationen mellem den dansende krop i bevægelse, det abstrakte datamættede omgivende rum og kostumerne som en slags mellemled. Det var således også en undersøgelse af relationen mellem computermediets digitale algoritmer og den stoflighed, man sanseligt kan arbejde med ved hjælp af tekstiler. I dette felt arbejder vi med at skabe en stoflig og analog fornemmelse af digitale medier foruden at tilføre computermediets dynamiske foranderlighed til de ellers analoge og stoflige tekstiler.
Med forskningsprojektet ønsker vi kort sagt at placere os et sted mellem tekstil, rum og bevægelse. Fra beklædningsindustrien rækker man allerede med interaktive tekstiler ud imod rummet og dermed arkitekturen. Samtidig rækker man fra arkitekturens side ud mod beklædning, når man gør rum til noget, der reagerer på vores fysiske handlinger, som var det en tætsiddende heldragt. Der dannes en fusion af beklædning og bolig, hvor de to vil være umulige at adskille. Rummet vil som tekstiler på en krop reagere på kroppens bevægelser, og tekstilerne vil samtidig indeholde den moderne boligs funktioner. Denne sammenblanding er helt afgørende for vores arbejde med interaktive tekstiler, som har det moderne nomadiske menneske som både publikum såvel som aftager.
Det er vores ønske at gå grundigt til værks med projektet. Dette sker gennem workshops, hvor studerende i samarbejde med os kommer med nye problemstillinger og anderledes løsningsforslag. Det er også i uddannelsesregi, man kan tillade sig at glemme alt om realiserbarhed, bæredygtighed, nødvendighed osv. og af den vej presse mulighederne for, hvad der på sigt kan lade sig gøre. Derudover gennem vores egne projekter, der indtil videre har udmøntet sig i forestillinger, men på sigt gerne skulle have en højere grad af produktkarakter.
Forskningsprojekt i interaktive tekstiler
Projektet vil primært bidrage med viden inden for interaktive tekstilers potentialer og aftagerinteresser.
Derudover vil projektet afdække primært det danske, men også dele af det internationale område for interaktive tekstiler og nært beslægtede emner.
Dette åbner op for udbyggelse af netværk på området.
Projektet vil danne bro mellem humanistisk og naturvidenskabelig forskning inden for interaktive tekstiler og den industri, der relaterer sig til området.
Og projektet vil sætte fokus på Danmark som en af de førende på området, forskningsmæssigt såvel som industrielt.
Links: Hanne-Louise Johannesen, Diffus.dk, CC Costumes
Af: Hanne-Louise Johannesen
- Lea Schick