Der findes på markedet mange forskellige former for antimikrobiel behandling fra forskellige firmaer der virker på forskellig vis. Den 7/11 2006 holdt Alain Langerock et foredrag om tekstilbehandling ved brug af Ægis med titlen ”The use of antimicrobials in the textile industry”. Foredraget var arrangeret af Videncenter for Intelligente Tekstiler og fandt sted på TEKO i Herning.
Da Alain Langerock dukker op på TEKO har han ikke andet end sin mobil, sin computer og det tøj, han går og står i. Tøjet har han i øvrigt har haft på to dage i træk, da hans bagage ikke er kommet frem fra Belgien, hvor han arbejder for Devan Chemicals. Men det rører ham ikke at skulle holde en præsentation for de godt 30 opmødte mennesker fra den danske tekstilindustri i tøj, som han har båret i to dage. For – som han siger – er både undertøj, sokker og skjorte behandlet med Ægis antimikrobiel behandling. Ægis slår bakterierne ihjel, idet de kommer i kontakt med tekstilet, og tøjet er så frisk som nyvasket.
Mikroorganisme Mikroorganismer
Mikroorganismer er mikroskopiske livsformer som bakterier, svamp (fungus), gær (yeast) og alger. De findes overalt i luft, på hud, jord og på alle overflader. Mikroorganismer er livsnødvendige; man må aldrig forsøge at skabe områder fuldstændig renset for mikroorganismer. Disse er i sig selv hverken uønskede eller farlige. Først i det øjeblik de kommer i berøring med tekstilet får de uønsket karakter og mærkes som ubehagelige lugte, misfarvning og sved. De forringer produktet og kan i værste fald skabe allergi, sygdom eller infektion. Med antimikrober kan man slå mikroorganismerne ihjel i det øjeblik, de rammer tekstilet.
Antimikrober
Antimikrober blev opdaget af Dow Corning i 1969. I 1976 blev det kommercialiseret, og i 1990 starter Corning i Amerika Ægis, som udvides med en europæisk afdeling i Belgien i 1999.
Der findes mange forskellige måder at behandle antimikrobielt på. Ægis er en kemisk behandling, som udelukkende består af ét molekyle: 3-(trihydroxysilyl) propyldimethyloctadecyl ammonium chloride.
Molekylet består af et anker af SI, O og H, som reagerer med fibrene og får behandlingen til at hænge fast på tekstilet. Herudover er der i molekylet to led, der dræber de bakterier, der kommer i berøring med dem. Det første led er en positiv ladning, der kortslutter mikroorganismerne, der alle er negativt ladede. Det andet led er en kæde af 18 C, der elsker fedt og derfor binder godt til fibrene. Samtidig fungerer hver kæde som 25.000 små sværd, der penetrerer og punkterer mikroorganismerne. På den måde er der dobbeltsikring for at slå mikroorganismerne ihjel: både ved ’kortslutning’ og ved ’dolkning’.
Når mikroorganismernes cellemembraner rammer det behandlede tekstil, deaktiveres de og efterlader derfor ikke de 
ubehagelige gener, vi ellers døjer med. Man kan aldrig lave noget, der er 100% fri for mikroorganismer. Der vil altid være tale om en reduktion. Langerock mener, at Ægis er et af de produkter, der opnår de mest mikroorganismefri tekstiler. Ægis er et behandlingsprodukt, man kan behandle tekstiler eller færdige produkter med. Det har bedst effekt, når det er det sidste produkt, der behandles med. Alain Langerock lover dog, at det stadig vil have effekt, selv om det behandles sammen med andre behandlinger og kan efterfølgende være aktivt under temperatursvingninger helt op til 260˚.
Hvor virker Ægis?
Ægis virker forskelligt på forskellige fibre. Det virker for eksempel særlig godt på tekstiler som uld, da mikroorganismerne her har alle de bedste levevilkår: varme, fedt, bevægelse. Fordi der er flere fibre at binde sig til, vil koncentrationen og hermed virkningen af Ægis blive højere. Der bruges selvsagt også mere Ægis til behandling af sådanne stoffer. Behandlingen vil have meget svært ved at virke på fibre som polypropylen (PP) (plasticfibre, som ofte bruges til en opblanding med andre fibre). PP er i det hele taget svært at behandle. Men til trods for tilhørernes skepsis mente Langerock godt, at PP kan behandles med Ægis. Dog er virkningen ikke helt så optimal.
Ægis bruges til behandling af mange forskellige produkter lige fra sokker, sko, sportstøj, t-shirts, håndklæder, undertøj, madrasser, sengelinned til non-wovens som ex. toiletpapir. Specielt har Ægis store potentialer inden for hospitalsbranchen.
Ægis bliver, hvor det skal
Der findes overordnet set to forskellige antimikrobielle behandlinger: den migrerende og den ikke-migrerende. Den migrerende kan ikke kontrolleres, men den kan vandre over på huden og her slå de mikroorganismer ihjel, som vi rent faktisk har brug for. Og den kan migrere ud i omgivelserne, hvor den kan være skadelig for vand og miljø. Når behandlingen migrerer, betyder det desuden, at den skylles ud af tekstilet, som derved mister sin antimikrobielle egenskab.
Ægis binder ekstra godt til fibrene – den bliver en del af hver enkelt fiber. Derfor bliver den på tekstilet og migrerer altså ikke til hud og omgivelser.
Om en antimikrobiel behandling er migrerende eller ej kan testes ved at måle indholdet af mikroorganismer i vandet før og efter en vask med et behandlet tekstil. Indholdet skulle gerne være lige højt efter vask, da stoffet ikke skal dræbe mikroorganismerne i vandet. Effekten af Ægis skulle altså ikke aftage i vask.
En anden kvalitet, som Alain Langerock fremhævede i sit foredrag, er, at Ægis ikke producerer resistente mikroorganismer, hvilket gør det særlig velegnet til medicinsk behandling, da der findes mange bakterier og vira, der bliver resistente overfor behandlinger.
Forebyggelse frem for behandling
Når man taler antibakterielle tekstiler i forhold til møbler, er det ofte støvmider og lignende, der er i fokus. Støv
mider er dog ikke mikroorganismer og kan ikke slås ihjel med antimikrobiel behandling. De er insekter og skal dræbes med insektmiddel. Men hvem har lyst til at sove i en seng fuld af insektmiddel? Ægis skulle imidlertid modvirke støvmider på en mere hensigtsfuld måde. Ikke ved at slå dem ihjel, men ved at sørge for, at de mikroorganismer, som støvmiderne lever af, slås ihjel. Derved vil støvmiderne heller ikke trives i tekstilet.
At sælge kejserens nye klæder
Én ting er at have en god teknologi, en anden er at overbevise kunderne om værdien af produkternes skjulte egenskaber. Den lange og indviklede forklaring på Ægis’ virkning, som Langerock præsenterede, behøver kunden selvfølgelig ikke at forstå – deres produkter skal blot virke. Men hvordan overbeviser man kunderne om, at de skal købe et par antibakterielt behandlede sokker, der umiddelbart ligner dem, der hænger lige ved siden af til den halve pris? Langerock delte gladeligt ud af sine erfaringer og bommerter med en anekdote om et strømpefirma, der – efter at have behandlet deres sokker med Ægis – halverede deres salg, fordi de reklamerede med, at deres strømper var antibakterielle! Kundernes reaktion var, at de da ikke var syge eller havde så sure tæer, at de havde brug for sådanne skrappe midler. Fagbetegnelser kan ofte virke afskrækkende på kunden. Da de i stedet ændrede sloganet til at Active Freshness Socks, fordoblede de salget i forhold til de oprindelige tal.
For overhovedet at komme på markedet med en antimikrobiel behandling skal man dog først igennem en lang og grundig behandling, for at ens produkt kan blive lovligt registreret, verificeret og accepteret på Oekos liste over harmløse tekstiler. Miljø- og sundhedsreglerne varierer fra land til land, og man kan derfor ikke være sikker på at kunne sælge sit produkt i alle lande. Ægis er det eneste verificerede antimikrobielle behandlingsmiddel i Belgien.
7 Nøglespørgsmål ved valg af antimikrobialbehandling:
- Hvad er stoffets kemiske natur?
- Hvordan fungerer det?
- Hvor lang tid holder det?
- Hvilke effekter har det?
- Sikkerhed og sundhed i forhold til bruger og omgivelser?
- Hvor høje er omkostninger i brug?
- Hvorvidt det er et verificeret produkt?
Hvad er bedst for produktet her?
Der findes mange forskellige måder, man kan behandle tekstiler på antimikrobielt. I sit valg af antimikrobiel behandling nævner Langerock syv nøglespørgsmål, man må stille sig selv:
Langerock mener naturligvis, at Ægis er den behandling med de mest positive svar på alle syv spørgsmål, men alligevel vil han ikke anbefale sine klienter at markedsføre produktet på, at man aldrig mere behøver at vaske. Vi vil senere her i vidensbanken bringe artikler om andre antimikrobielle metoder, så du selv bliver i stand til at vurdere, hvilken behandlingsmetode der vil være mest optimal for dit produkt.
Link: Devan Chemicals
Af Lea Schick.