02.07.2009
Er du træt af kopister?
Kategori: Innovation
Schweiziske Scoeller Technologies har udviklet en metode til at afsløre, om dit tøj er ægte eller en kopi. Et lille apparat lyser grønt, hvis de fibre, kemikalier eller tekstiler, der er brugt i tøj og tasker, er den ægte vare og rødt, hvis det bare en efterligning. Hvad apparatet reagerer på, kan vi kun gisne om, for teknologien bag er selvfølgelig en velbevaret hemmelighed.
Tyske Amann Group bruger med deres Blue Sky Technology en speciel lommelygte til at afsløre, om et produkt er originalt eller falsk. En hemmelig ingrediens tilsat det farvestof, Amanns tråde bliver farvet med, får det pågældende brands individuelle markør til at lyse op – og ægtheden kan påvises ved levering, i tolden eller i butikkerne.
Kilde: Innovation in Textiles og Amann Group
I New Zealand har AgResearch udviklet fiberen Verifi TT, der rummer sporbar information om sin oprindelse. Denne fiber kan blandes med et hvilket som helst stabelfibergarn eller non-woven materiale i forholdet 1:3000. Vævede eller printede labels kan også indeholde denne fiber, således at sikring mod kopister kan tilføres produktet på alle stadier i produktionsprocessen. En håndskanner kan efterfølgende afsløre, om produktet er ægte eller en efterligning.

Kilde: VerifiTT
Skrevet af alh kl 12:48 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

