11.06.2008
Wearable fashion møder den grønne bølge
Kategori: GreenTech
Bliver simpelthen lige nødt til at vise disse 2 kjoler, da det mest elegante jeg har set indenfor wearable electronics indtil nu.

Begge kjoler har integreret solceller på en måde så disse bliver en del af designet, og derfor gerne må være synlige. Kjolerne kan oplade din mobiltelefon eller din Ipod, som desuden kan styres fra et integreret Eleksen touch pad. Kjolerne er begge lavet af organiske tekstiler, der ikke er miljøskadelige. Solar Dress-Jacket, der er anden version af kjolen er lavet af organisk silke, og her er Ipod kontrolpanelet integreret i foret af vesten. Jeg ved ikke hvor smart dette er, når man eksempelvis cykler.

Yellow Strapless dress, der er første version af kjolen er lavet af organisk bommuld og snittet er inspireret af en paraply for at indikere det utilregnelige vejr forårsaget af global opvarmning.

Jeg synes virkelig at kjolerne er elegant lavet, og jeg håber at vi får mere af se af denne slags moderigtige og miljørigtige funktionelle tekstiler.
Kjolerne er designet af Rachel Bagley, der studerer Fashion design på South East Essex College (UK). Læs et interview med hende her:
Interview with Rachel Bagley on Wearable Electronic and Fashion
Skrevet af administrator kl 10:43 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink