Summerfulgevingeslag til din hjerterytme
Kategori: TECHSPERIENCE
Sommerfuglekjolen er både poetisk, smart, sjov og giver et nyt pift til intelligente tekstiler i modebranchen.

Kjolen er designet af Alexander Reeder , der er studerende på NYU, Interactive Telecommunications. Kjolen er lavet af fint tyndt silke organza dekoreret med små fine sommerfugle. Men det er ikke ’bare’ pyntesommerfugle. Når brugeren tager kjolen på og tænder for det integrerede system, begynder sommerfuglene at baske med vingerne efter, på den ene side, brugerens hjerterytme, og på den anden side, nærheden af andre folk.
Sommerfuglekjolen måler og reagerer således på både bruger og brugerens omgivelser.
Sommerfuglene sidder fast på kjolen med magnetpinde, der samtidig tilfører vingemekanismen strøm. Sommerfuglene kan nemt klipses af og på, og kjolen kan således bruges uden sommerfugle, med blot en lille fugl eller med mange.

Sommerfuglene aktiveres af et Lilypad modul , der samler data fra kropsmonitoreringen bestående af en Polar board wrap rundt om kroppen og fra sensorer, der måler nærheden af andre folk. Disse informationer omsættes af Lilypad modulet til sommerfuglebasken. Alle dele er gemt i det inderste lag af kjolen, og informationer transformeres gennem de ledende tråde.
Strømmen kommer fra et 740 mAH batteri. Alle ikke-vaskbare komponenter kan fjernes, så kjolen kan klare at blive renset.
Kunstneren har her skrevet udførligt, hvad hans tanker bag kjolen var. Og her kan man følge trin for trin, hvordan kjolen er designet og konstrueret.
Læs mere om kjolen her.
Skrevet af administrator kl 11:35 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink