Give me five…
Kategori: E-Textiles
Vi fortsætter i handsketemaet…

Man skal ikke lade sig narre – skindet bedrager. Dette er ikke en rengøringshandske, men en der vil komme til at sidde på hånden af en soldat. Et start-up firma fra MIT er nemlig i gang med at udvikle en controllerhandske til soldater. Gennem handsken skal soldaten være i stand til at kontrollere alle de former for kommunikationssystemer, der benyttes i militæret i dag. Handsken kaldes ‘Handwear Computer Input Device‘ (HCID) . Den har 4 tryksensorknapper integreret i 4 fingre, og den femte virker som en mus.
Firmaet, der kalder sig RallyPoint, udvikler også andre tekstiler og bærbare teknologier til det, de kalder ’vores alle sammens helte’: brandmænd, soldater og andre, der arbejder med at redde folk. EXtreme Wearable Electronics for EXtreme Users.
Jeg synes umiddelbart, at projektet holder meget godt, og med de mængder af penge, der bruges på det amerikanske militær disse dage, skulle man tro, at det er noget, RallyPoint kan tjene penge på. Ville de midlertidig virkelig tjene store penge, ville jeg foreslå dem at udvikle handsken til en controller til fysiske computerspil a la Nintendo Wii.
Skrevet af administrator kl 11:22 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink