Nano vokser
Kategori: Nanoteknologi
Hvor paradoksalt det end lyder, gælder det om at bygge stort af verdens mindste enheder – nanotuber. Det amerikanske firma Nanocomp Technologies, Inc. har netop præsteret at lave det hidtil største tæppe af nanotuber.
Tæppet er ca. 2X1 meter, ultralet og har en god evne til at lede både varme og elektricitet, og så er tæppet modstandsdygtigt overfor ild. Tæppet vil kunne anvendes til beskyttelse mod elektromagnetisk stråling (EMI), som strømførende materiale, som temperaturregulerende og som beskyttelse mod kraftigt lys, oplyser firmaet.
NanoComp blev etableret i 2004, og har til opgave at udforske potentialer for lange carbon nanotuber, og at undersøge hvilke produktionsmuligheder, der ligger i denne form for multifunktionelt materiale. Firmaet regner med at være de første i verden til at kunne tilbyde tekstilindustrien en færdig teknologi for carbon nanotuber.
Læs mere på NanoComps hjemmeside.
Skrevet af administrator kl 13:21 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink