04.02.2008
Komfortabel beskyttelse ligner magi
Kategori: CareWare
Jeg skrev forleden om RibCap’s nye 3od teknologi , der giver en almindelig strikhue mulighed for at fungere som beskyttende hjelm. Lignende egenskab kan opnås med andre teknologier fra andre firmaer. Et af de mere kendte firmaer er Dow Corning , der udvikler innovative løsninger til såvel tekstiler som andre bancher. Dow Corning er en førende udvikler af silikone-baserede teknologier. Dow Corning er ejet af The Dow Chemical Company og Corning Incorporated.
Dow Corning har allerede for år tilbage udviklet en teknologi, der giver tekstilet mulighed for at ændre materialeform fra blødt og komfortabelt til hårdt og beskyttende som reaktion på hårde stød eller fald. Teknologien kan syes direkte ind i tøjet.
Dow Cornings teknologi er blandt andet inkorporeret i Mammuts skivest Nirvana Protection Vest , og i Anatomic Motorcycle Suit fra Rukka/L Fashion Group Oy i Finland. Motorcykeldragten vandt en innovationspris ved sidste års Avantex. Læs mere her.
Med Dow Cornings teknologi er tøjet blødt og fleksibelt, så brugeren frit kan bevæge sig og dyrke sport. Men i det øjeblik skiløberen styrter, eller motorcykelkøreren kører galt og rammer hårdt mod noget, bliver tøjet stift og beskyttende. Når omstændighederne igen er normale, bliver tøjet blødt og rart igen.

Skrevet af administrator kl 11:58 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink