Underholdende og motiverende sportstekstiler

Edmund Hillary ville i dag kunne se vejrudsigten på sit ærme, mens han besteg Mount Everest. Robinson Crusoe ville på sin øde ø kunne løbe om kap med en forretningsmand i Central Park. Og Lance Armstrong har allerede under Tour de France været udstyret med en monitor, der målte hans hjerterytme, så fans kunne følge hans (krops)tilstand på Nikes hjemmeside.
 
Sportsverdenen er højteknologisk, også når det gælder tekstiler. Sportstekstiler kan ofte ses som en indikator for, hvad der vil vise sig på det kommercielle marked i fremtiden. Udvidede egenskaber inden for sportstekstiler kan tjene mange forskellige formål. Nogle teknologier skal gøre det mere komfortabelt og sikkert at dyrke sport – læs artiklen Sport komfort. Andre teknologier, som du kan læse mere om i artiklen her, bruges til at motivere sportsfolk eller optimere deres ydeevne.

surfstrygningUnderholdende sport
Sport er vel i sig selv underholdende? Men i en generation af multitask’ende multimediebrugere, for hvem det ikke er noget problem at stryge og surfe på samme tid, kan mange sportsgrene sagtens kombineres med musik, mobiler og MySpace.
De fleste skijakker og løbejakker med respekt for sig selv og sin bruger har i dag en lomme specielt designet til iPod’en og kanaler til høretelefonkablerne, så disse ikke hænger fast i skiliften.

I de mere avancerede udgaver er de elektroniske applikationer i endnu højere grad integreret i produkterne. Det gør det lettere og mere sikkert at bruge sin iPod eller mobiltelefon på skibakken, på cyklen eller i fjeldet.
 
Den hastige udvikling af på de ene side mikroelektronik, der bliver mindre, mere robust, mere forfinet og er resistent overfor vand og på den anden side fremskridtet i konstruktionen af fibre og tekstiler, så disse kan lede elektriske signaler gennem tekstilet, har muliggjort multimedietekstiler, der for de fleste ligner en fremtidsfilm.
 

 Det nye eSystem fra Eleksen lige klar til at integrere i tekstilprodukter. Craghopper og CitySports har allerede udtalt at de planlægger at markedsføre næste års vinterkollektion med Eleksens eSystem.

Det nye eSystem fra Eleksen lige klar til at integrere i tekstilprodukter. Craghopper og CitySports har allerede udtalt at de planlægger at markedsføre næste års vinterkollektion med Eleksens eSystem.

The magic touch
iPods og mobiltelefoner kan integreres i jakker, trøjer og tasker, så de kan styres fra eksempelvis ærmet eller rygsækremmen. Man slipper for at skulle fumle sine elektroniske apparater op af lommen, når man er på farten.

I tøjet inkorporeres et tekstilt display, der kan være designet på forskellige måder, men oftest fungerer ved trykfølsomme sensorer. Et eksempel på et tekstilt display er her illustreret af Eleksen, der er et af verdens førende firmaer, når det gælder integrering af elektronik i tekstiler.

nytouchpadlilleDenne touchpadteknologi kalder Eleksen Elektex. Den består af et 5 lags laminat. Sensoren bliver aktiveret ved en kontakt mellem lagene, når man trykker på knapperne. Denne kontakt skaber et elektrisk kredsløb. Disse outputs bliver målt og fortolket til en aktuel interaktion med iPod’en, PDA’en eller mobiltelefonen, der er tilsluttet jakken i en inderlomme.

Burton og Apple lavede allerede tilbage i 2003 et samarbejde, hvor de sammen udviklede en af de første iPod jakker.
Burton og Apple lavede allerede tilbage i 2003 et samarbejde, hvor de sammen udviklede en af de første iPod jakker.

Færdig pakkeløsning
Eleksen har netop for et par måneder siden lanceret deres nye eSystem bestående af ovenover beskrevne teknologi. I eSystem er teknologien en del af et færdigt system, som er lige til at integrere i tekstilprodukter. Eleksen har lavet systemet for at imødekomme firmaers angst for og besværligheder med at kaste sig ud i at lancere E-tekstiles. Eleksen tilbyder moderering af systemet til forskellige produkter. Derudover tilbyder Eleksen hjælp til markedsføring og – endnu vigtigere – påtager de sig det fulde ansvar for produktet. Eleksen regner med, at de første produkter med eSystem vil være på markedet i løbet af efteråret 2008. 
 
Der er ingen bånd, der binder mig
Fra applikationen sendes signaler via Bluetooth til trådløse høretelefoner, headsets eller måske en mikrofon indbygget i kraven.
Der er ingen ledninger, der forbinder det tekstile display med produktet, men signalerne sendes gennem tekstilets fibre, der er elektrisk ledende. Fibre kan eksempelvis gøres elektrisk ledende ved at inkorporere rustfrit stål i dem.

Quiksilver U-Ramp Snowboard Jacket kan kontrollere din iTunes
Quiksilver U-Ramp Snowboard Jacket kan kontrollere din iTunes

Energi’sk’ sport
På samme måde tilføres de forskellige applikationer energi gennem fibrene fra et batteri monteret i en lomme i jakken eller tasken. Netop denne problemstilling omkring energikilder har længe været en af de store udfordringer i integrationen af elektronik i tekstiler. Batterier er ofte store, klodsede og tunge og tåler ikke at komme i vaskemaskinen, hvilket det meste sportstøj jo trænger til engang imellem!
Batterierne bliver dog mindre og mindre og stærkere og stærkere, og dette problem er derfor ved at blive løst.
 
Andre måder at løse det på er at benytte alternative energikilder så som solenergi, hvilket giver meget god mening i outdoorprodukter, der befinder sig meget i solen. Også her har det længe været problematisk at udvikle solceller, der var stærke nok til at producere den nødvendige energi, og man har derfor været afhængig af store arealer af solceller som eksempelvis på Interactive Wears taske.
 
Men også her er udviklingen i fuld gang, og selvsamme Interactive Wear har nu i samarbejde med det italienske modefirma Ermenegildo Zegna og Solarc udviklet jakken Solar JKT. Med to små solcellemoduler i kraven kan jakken ved fuld sollys producere nok energi til at oplade mobiltelefonen på under 4 timer. Jakken vil blive lanceret i foråret 2008.

controllerhandske
O’Neill har lavet en skihandske Fat Controller Glove’ med iPod controller i.

En af de mere revolutionerende opfindelser er bittesmå batterier, der kan oplades af sved og kropstemperaturer. Disse er stadig kun at finde på forskningsplan, men når de kommer på markedet, vil de helt sikkert være et hit i en branche, hvor det gælder om at svede. 

Nu med billede
Badira har netop vist verdens første multimediejakke med integreret TV på årets „International Funkausstellung(IFA) i Berlin. TV’et kan både modtage digital multimedia broadcasting til mobile platforme, analog FM og digital DAB radio. Og den kan afspille MP3-filer og vise billeder og video.

Bergans_iPod_jacket_women
Norske Bergans, der er kendt for deres gammeldags skianorakker rykker også fremad og har lanceret deres Nordkapp jakker med iPod og mobilcontroller i ærmet.

TV-jakken er udviklet for Badira på Münchens Fashion School for at imødekomme sportsfolk på farten, der ikke vil misse de seneste nyheder eller er afhængige af vejrudsigten. I takt med at de fleste nye mobiltelefoner får internetforbindelse, og iPod’en i dag har videoscreening, kunne man forestille sig, at denne skærm i fremtiden vil blive en integreret del af multimediesystemerne.

Tight teknologi
Det er ofte outdoor og skitøj, der bliver eksperimenteret med, når det gælder de underholdende tekstiler. Dette skyldes ikke kun, at disse er sportsgrene, hvor der er tid til at benytte sig af disse teknologier, men nok lige så meget, at teknologien endnu ikke er så udviklet; ikke er så fin, lille og stærk at den kan integreres i stramme gymnastikdragter og holde til saltomortaler.
Pearl Izumi USA har dog taget udfordringen op og produceret en helt stram cykeldragt med integreret MP3 afspiller og forbindelse til mobiltelefon via Bluetooth. Dragten hedder Vertex MP3 Bib Cycling Short. Dragten kan indeholde 16 timers musik, og Li-Ion polymerbatteriet kan holde op til 8 timer. Det ville jo være oplagt at lave et batteri, der kunne oplades ved energien fra de spinnende hjul!
H3_Campack_Schematics
O’Neills Hub3 taske med integreret iPod og mobilsystem. Teknologien er leveret af Interactive Wear.

Kontrolpanelet er integreret på låret, som er det mest tilgængelige sted på kroppen, når man cykler. Mobiltelefonen kan opbevares i en specialdesignet sikker lomme på skulderstroppen, og den er forbundet til en mikrofon – også integreret i skulderstroppen. På den måde kan man styre musik og tale i mobiltelefon uden at skulle bruge hænderne, hvilket må siges at være meget nyttigt i netop cykelsport.

Måling, motivering og optimering
Alle de nævnte eksempler handler om at gøre det sjovere og mere underholdende at dyrke sport. En anden tendens inden for intelligente sportstekstiler er at integrere teknologier, der kan måle dine præstationer og din kropstilstand under sportsaktviteten. Dette kan bruges som en form for konkurrenceelement, der kan motivere sportsfolk og måske optimere deres ydeevne.

zegna_solar_jacket
Zegna Solar Jacket, der kan oplade mobiltelefonen på 4 timer gennem 2 små arealer af solceller i kraven.
 
Målet er, at når du dyrker sport, har du i tøjet indbyggede sensorer, der måler hjerterytme og biorytme, så du kan sammenligne dine resultater med dig selv og andre.
 
Din digitale træner
Din nye sportstrøje, sports-BH eller sportssko kan fungere som en slags digital og meget personlig træner, der kan monitorere din krop og omsætte informationerne til råd om, hvordan du opnår bedre og sundere sportsresultater.
 
Disse monitoreringssystemer består typisk af en række forskellige biosensorer, der kan måle sportsudøverens fysiske tilstand i form af kropstemperatur, svedproduktion, hjerterytme, puls osv. Disse informtioner samles i en lille mikrocomputer, som sender dem via Bluetooth til en minicomputer, der kan analysere informationerne og informere brugeren. Denne minicomputer kan have integreret en GPS (Global Positioning System), da sportsudøvelse oftest er relateret til en stedpositionering og en hastighed. Minicomputeren kan desuden have indbygget internetforbindelse, så informationerne kan uploades direkte og deles med andre.
tvjakke

Badira tv-jakke

 

De målte informationer så som tempo, puls, rute og fysisk anstrengelse kan analyseres og bruges til at se, hvordan man vil kunne optimere sin præstation. Tekstilerne fungerer på den måde som en personlig træner.
 
Markedet i dag
Det nok bedst kendte produkt af slagsen er NIKE + iPod-skoen. Ved en lille chip i skoen og en modtager i din iPod kan dette produkt ikke blot tilpasse musikkens rytme til dit løbetempo, men det kan også følge din rute via GPS og dit tempo. Det kan give dig disse oplysninger realtime, mens du løber, men det kan også uploade dem til NIKE’s globale løbeside, hvor dine resultater bliver sammenlignet med dine tidligere præstationer, og du kan løbe om kap med folk på den anden side af jorden.

cocona

Cannondale’s Bib Tights er cykelbukser med integreret iPod og Mobil controller på låret.

Det er begrænset, hvor tekstil man kan kalde NIKE + iPod skoen, men et lignende og mere tekstilt produkt er lavet særligt til maratonløbere. BioShirt skal på den ene side assistere marathonløberen som en slags digital træner og på den anden side forebygge overbelastning. BioShirt består af et monitoreringssystem af sensorer, der oprindeligt var udviklet til ældre. En maratonløber, der bærer t-shirten, vil kunne måle sin temperatur, hjerterytme og hastighed og se disse informationer på en miniature armbåndscomputer. Systemet incl. batteri vejer ikke mere end 20 gram, hvilket er altafgørende for godt løbeudstyr.
BioShirt er lavet af et hold koreanske forskere. Ifølge flere forskellige kilder på nettet skulle den komme på markedet i løbet af 2007, men jeg har ikke været i stand til at finde bekræftelse herpå. 
Men det gør heller ikke så meget, for Textronics er kommet koreanerne i forkøbet og har allerede nu den intelligente sports-BH Numetrex i butikkerne. BH’en har præcis de samme egenskaber som BioShirt, men den sælges til en pris, der gør det muligt at have fritidsløberen som målgruppe. BH’en bruger den samme teknologi, som vi kender fra sportsstrap’en, der spændes rundt om brystkassen.

bioshirt

BioShirt monitoringssystem til maratonløbere.

 I BH’en er denne ’strap’ integreret, så den ikke glider ned eller bliver væk i skabet. Sensorerne er indbygget i tekstilet, og remmen er samtidig lavet af 100% elastisk materiale, så den følger brugerens vejrtrækning og derved bliver mere komfortabel. BH’en kan vaskes og tørretumbles. Det eneste, man skal tage af inden, er den lille computer, der meget let klipses af og på foran på brystet.

Ideen bag mange af disse produkter er at integrere digitale elementer i sportsudøveres hverdag, så der opstår nye muligheder for at imødekomme individuelle interesser og skabe en global kommunikation omkring sportsresultaterne.
 
Dansk initiativ
I Danmark udvises også interesse inden for emnet. Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i Parken og Videnskabsminister Helge Sander er interesseret i at oprette et samarbejde mellem Videncenter for intelligente tekstiler på TEKO og Innovation Lab, der skal se på mulighederne for at udvikle en intelligent fodboldtrøje, der kan monitorere spillernes præstationer og deres rute på banen. Disse informationer vil kunne bruges af træneren til at lægge bedre strategier for spillernes samspil og deres
Zephyr er et new zealansk firma, der har brugt biocensorer til at udvikle deres Bio-Harness: En rem der kan måle hjerterytme, hudtemperatur, positur og aktivitet.

Zephyr er et new zealansk firma, der har brugt biocensorer til at udvikle deres Bio-Harness: En rem der kan måle hjerterytme, hudtemperatur, positur og aktivitet.

individuelle præstationer. Samarbejdet er endnu på det tidligste ideplan, men vi vil følge det tæt her i Vidensbanken.Derudover er Ohmatex i Århus Danmarks nok mest erfarne firma, når det gælder om at integrere elektronik i tekstiler.

Mange forskellige firmaer er kommet med interessante og opfindsomme måder at integrere multimedier og monitoreringssystemer på i tekstiler og sportsudstyr. Vi har her kun nævnt et lille udvalg. Se links for flere spændende produkter.
 
For folk, der er interesserede i emnet, afholdes der i forbindelse med messen ISPO i München konferencen Wearable Technologies, hvor der vil blive præsenteret masser af intelligente tekstiler. Læs mere her.

TeamAwear er et interessant forskningsprojekt af Mitchell Page, en studerende fra The University of Sydney. Systemet måler og lagrere sportsudøverens bevægelser og skal derved gøre spilleren mere bevidst  sin egen præstation og lære ham at forstå barsket som en holdsport.

TeamAwear er et interessant forskningsprojekt af Mitchell Page, en studerende fra The University of Sydney. Systemet måler og lagrere sportsudøverens bevægelser og skal derved gøre spilleren mere bevidst sin egen præstation og lære ham at forstå barsket som en holdsport.

 

Links:

ElekTex, Ohmatex, Interactive Wear, TextronicsTalk 2 my shirt, Fibre2Fashion, BioShirt, NIKE + iPod, Elektrisk ledende fibre, Craghoppers, CitySports.

           
                Af Lea Schick (Dec.) 2007

Skriv en kommentar