Bevar et stabilt fundament i et satsende udviklingsprojekt
- erfaringer fra en pioner
De færreste tænker over det, men fundamentet under veje, broer, huse og under en kunstig palmeø i Dubai er danske tekstiler, og disse vil i fremtiden være intelligente.
Fibertex har indgået et omfattende udviklingssamarbejde med iNANO om at indføre nanoteknologi i deres produktion. Projektet NanoNonwovens, der har modtaget 40 mio. kr. i støtte fra Højteknologifonden, er en af de større satsninger inden for intelligente tekstiler i Danmark
Læs her hvordan firmaet har grebet projektet og dets udfordringer an samt hvad de har lært og fået ud af projektet indtil nu. Få gode råd og tricks til at komme i gang med lignende udviklingprojekter.
Fakta om nonwovens:
Nonwovens er (som ordet indikerer) uvævede tekstiler, der ofte er lavet af plastic. Nonwovens er smeltespundne tekstiler, der er relativt ukendte for de fleste. Ikke desto mindre er de brugt i mange af de ting, vi bevæger os på og i og er med i vores hverdag. Nonwovens findes i alt lige fra bleer og hygiejnebind til under vores fliser, asfalt og som mellemlag i vores møbler og biler. Og uden Fibertex’ kystsikring var der i dag ingen Storebæltsbro eller Rømødæmning og ingen kunstig palmeø i Dubai
Fibertex er blandt verdens 10 førende producenter af nonwovens. Ud over at eksportere ca. 95 % af produktionen har Fibertex så godt som monopol på det danske marked for nonwovens. Derfor omtaler vi i Danmark ofte Nonwovens som Fibertex.
Fibertex har tidligere implementeret mange avancerede teknologier i deres produktion, men det har dog ikke ført deres nonwovens ind i den kategori, der betegnes som intelligente tekstiler. For nylig tog firmaet imidlertid det store spring og kastede sig ud i et omfattende samarbejde med iNANO (forskningscenter for nanoteknologi på Århus Universitet) om at skabe intelligente tekstiler ved hjælp af nanoteknologi.
Fibertex og iNANO modtog i 2006 tilsammen 40 mio. kr. fra Højteknologifonden til et fireårligt forskningssamarbejde.
I et interview fortæller Fibertex’s R & D Project Manager Thomas Broch-Nielsen om den store satsning. Om hvordan man kommer i gang med et projekt som NanoNonWovens. Og om problemer, udfordringer og gevinster ved projektet.
Han deler her ud af Fibertex’s erfaringer og giver gode råd til andre virksomheder, der kunne få lyst til at kaste sig ud i innovative udviklingsprojekter.
Kan du fortælle lidt om NanoNonWovens-projektet og om hvordan det kom i stand?
NanoNonWovens er vores til dato største udviklingsprojekt og selvfølgelig også det, vi ser størst og flest perspektiver i. NanoNonwovens er et samarbejde mellem Fibertex og iNANO. På den ene side skal det styrke iNANOs forskere, så disse kan optage generel viden fra projektet. På den anden side skal det tilføre vores nonwovens bedre og nye funktionaliteter så som styrke, flammehæmning, antibakterialitet m.m.
Projektet kom nærmest i stand ved et tilfælde! Vi kom i kontakt med Flemming Besenbacher, der lavede en præsentation om plastic og nanoteknologi, og han kom her ind på en lille smule om tekstiler.
Dette fangede vores interesse, og ud fra Flemmings præsentation lavede vi en brainstorming over, hvad der kunne være af potentielle muligheder ved nanoteknologi for vores produktion. Vi ansatte en mand fra iNANO i 3 måneder. Han undersøgte potentialer og udviklingsmuligheder ved alle ideerne fra vores brainstorm. Denne research mundede ud i en rapport, hvorfra vi valgte 8 projekter, der lå i forlængelse af vores forretningsområde.
Hvilke projekter valgte i at investere i, og hvilke kriterier valgte i dem ud fra?
Det er svært at spå om fremtiden. Vi har valgt at satse på både de sikre projekter, men også på de mindre forudsigelige, hvilket jeg mener er vigtigt for at skabe en innovativ udvikling i et firma. Hvilke former for udviklingsprojekter man satser på, er et valg. Og det er meget vigtigt at være sig valget bevidst.
Jeg kan selvfølgelig ikke her røbe, hvad vi forsker i for tiden, men det første produkt som resultat af projektet kommer på markedet i løbet af 2007. Vi har specifikt satset på 3 områder: overfladebehandling, implementering af nanostoffer i tekstiler og produktion af nanofibre.
Kriterierne for de 8 valgte projekter var, at de skulle være realiserbare inden for de 3-5 år, som vi havde sat som tidsramme for projektet. Og selvfølgelig at de skulle have finansielt potentiale. Det er dog et meget komplekst regnestykke at forudsige, hvad der vil give et finansielt afkast. Der findes forskellige former for potentialer i de valgte projekter. Nogle er meget konkrete og skal munde ud i specifikke produkter, hvilket vi nogenlunde kender markedet for. Andre af de valgte projekter er mindre konkrete og beskæftiger sig eksempelvis med en teknik eller en funktionalitet, der vil kunne benyttes i flere forskellige produkter, og som måske også vil kunne åbne for helt nye og endnu ikke forudsete potentialer og produkter.
At vi fik støtte kan dog ikke betegnes som held, men nærmere som hårdt – men samtidig meget givtigt – arbejde. Det kræver mange ressourcer at skrive sådan en ansøgning, der er 30 sider lang. Vi satte en mands arbejde en hel måned af til at udforme den. Selvom dette for de fleste kan virke som stor investering, vil jeg sige, at det er det hele værd – også selvom man ikke får pengene. Vi fik på Fibertex utroligt meget ud af at lave den ansøgning. Man bliver tvunget til at gøre sig en masse overvejelser, og vigtigst af alt får man konkretiseret sit projekt, lavet en plan, og man får alle sine ideer ned sort på hvidt, i stedet for at de bare bliver i hovedet.
Hvordan kommer man i gang med et højteknologifondsprojekt?
Det første man skal gøre for at få bevilling til et højteknologiprojekt er at finde en god samarbejdspartner. Noget af det sværeste er at finde den helt rigtige samarbejdspartner. Jeg vil helt klart råde andre virksomheder til at opsøge landets forskningsinstitutioner og spørge dem til råds. Det er ofte disse, der kender flest aktører inden for området. Ved tekstiler kunne det eksempelvis være TEKO eller Videncenter for Intelligente tekstiler. Samarbejdspartnere kan være alt lige fra andre producenter til forskningsinstitutioner eller i udlandet.
Hvordan søger man støtte til sådan et stort projekt?
Da vi gik i gang med projektet, eksisterede Højteknologifonden ikke. Vi søgte penge et andet sted, men fik afslag. Selvom man siger, at der ikke noget, der hedder held, og at held er noget, man opsøger, følte vi os meget heldige, da Højteknologifonden blev oprettet umiddelbart efter, vi gik i gang med vores projekt.
Højteknologifonden
- Højteknologifonden er sat i verden for at stimulere forsknings- og innovationsindsatsen inden for teknologiområder, hvor Danmark har særlige forudsætninger og potentialer.
- Siden Højteknologifonden startede i 2005, har den støttet 5 platforme og 24 projekter med knap 400 mio. kr.
- Højteknologiske projekter kan søge mellem 2,5 og 15 mio. kr. fra Højteknologifonden.
- Projekterne kan have varighed mellem to og fire år
- Næste runde med højteknologiske projekter starter 10. maj 2007. Der er frist for indsendelse af interessetilkendegivelse den 22. juni 2007. Højteknologifonden har i 2007 samlet 280 mio. kr. til uddeling.
Udvælgelseskriterier:
- Åbenbart erhvervsmæssigt
potentiale
- Forskning og innovation af høj
international standard
- Samspil og teknologi-
udveksling mellem virksomheder og
offentlige forskningsinstitutioner
- Stærk organisation og ledelsesform
Danske forskningsinstitutioner er meget gode til at gøre forskningen praktisk, så producenterne kan få glæde af dem. Specielt har jeg gode erfaringer med iNANO og DTU. En mulighed for en billig og ofte meget engageret samarbejdspartner kan være at oprette en samfinansiel ph,d. med et universitet. Det har vi haft rigtig gode erfaringer med.
Samarbejdspartnere er en holdningssag. Vi har valgt ikke at bruge producenter som samarbejdspartnere. Det kan give mange juridiske problemer. Men jeg vil anbefale det for mindre virksomheder, der eksempelvis ikke producerer konkurrerende produkter, men som alligevel ofte kan have fælles interesser i en ny teknologi eller at opnå en lignende funktionalitet til deres produkt.
Kan du lave en kort redegørelse for processens etaper fra idé og forskning til implementering og produktion af produkter med en ny teknologi som i dette eksempel nano?
Uha…den var svær! Det er meget forskelligt fra projekt til projekt.
Måden vi gør det på i NanoNonwovens-projektet er, at vi har 7 mand på projektet. 4 er ansat af iNANO, og vi har ansat 3 medarbejdere, der sidder hos os. Hvert af de to hold gør det, de er allerbedst til. Hos iNANO forsker de i teknologiens muligheder, og hos os udvikler vi de bedste produkter til teknologien. Når vi har udformet nogle produkter, ser iNANOs folk på, hvad den bedste nanoteknologiske løsning ville være. Herefter revurderer vi produktet. Og sådan går det frem og tilbage, indtil vi finder den allerbedste løsning. Det allervigtigste i processen er kommunikationen og samarbejdet mellem de to instanser. En gang i måneden holder vi et koordineringsmøde for at sikre, at vi arbejder i samme retning. Vi arbejder meget på at blive dygtigere til at forstå hinanden.
Til sidst er der markedsføring og salg, hvor vi er på vej med det første produkt netop nu.
Michael Søgaard Jørgensen har beskrevet et produkt som meget mere end bare en fysisk genstand. Når man som udvikler designer et nyt produkt, må man designe hele produktets livscyklus: man må tænke alle aspekter, der berører produktet så som produktionsressourser, spild, transport, salg, brug: sundhed, sikkerhed og behandling af produktet, affaldsproduktion når man skiller sig af med produktet igen, miljø m.m. Hvordan forholder i jer til alle de aspekter af implementering af en ny teknologi som nano, der befinder sig udenfor den egentlige produktion?
Det tager vi selvfølgelig meget seriøst. Mange af vores produkter så som geotekstiler er i direkte kontakt med naturen, og vi er selvfølgelig meget bevidste om vores ansvar på det område. Ligesom vores hygiejnetekstiler ikke må være sundhedsskadelige.
Vi er miljøcertificeret ved ISO, hvilket betyder, at der er en masse aspekter og krav, vi skal tage stilling til og rette os efter, når vi udvikler nye produkter. Der er som sådan ikke noget nyt i det i forhold til nano. Også her er der en masse aspekter, vi må tage højde for og overveje nøje. Det nye i forhold til nano er, at der ikke er så mange tests og erfaringer, vi kan bygge vores undersøgelser af vores produkter op over. Der er derfor mere forarbejde, der skal gøres.
Vi har allerede fravalgt løsninger, fordi udfordringen omkring risikoforskning var for stor.
Der kan opstå ting undervejs, der gør, at projektet kan ændre potentiale. Nye love kan træde i kraft, andre firmaer kan være før på markedet, der kan blive opfundet andre teknologier, der er mere optimale for de egenskaber, man vil opnå el. lign. Vi har eksempelvis lukket et projekt, da vi fandt ud af, at vi kunne opnå samme resultat meget billigere med en ikke-nano-teknologi.
Kunne jeg bare svare på, hvordan man 100 % sikkert gør et sådan projekt til en succes, ville det helt sikkert glæde ledelsen. Men der ville nok ikke være lige så mange positive overraskelser undervejs i projektet.
Det vigtigste er, at man er dedikeret til projektet fra ende til anden; på alle niveauer af arbejdsprocessen og alle medarbejdere fra forskere til arbejdere, designere, produktudviklere, ledelsen osv.
I har endnu ingen nanoprodukter på markedet, men kan du allerede nu sige, hvad I har fået ud af jeres forskningsinvestering?
Ja – vi har allerede fået et godt afkast i form af medieopmærksomhed, positiv omtale som værende en endnu mere innovativ virksomhed end tidligere. Vi har fået markedsført vores projekt som et projekt nærmere end et produkt, hvilket har givet stor interesse fra såvel gamle som nye kunder.
Hvad kan du give af gode råd til andre virksomheder, der ønsker at implementere nye teknologier i deres produktion?
Danmark har brug for – og derfor også plads til – innovative og nytænkende virksomheder! Især inden for tekstilindustrien. Det har længe været en af Danmarks mest succesrige industrier, og derfor – sagt på en pæn måde – har den ikke haft de store grunde til at skulle udvikle sig og tænke i nye og radikale teknologier.
Det bedste råd jeg kan give er, at man skal kaste sig ud i det og slippe de forudfattede meninger. Man skal turde favne sine ideer og tro på dem.
Geotekstil
Er der store risici at løbe, når man begiver sig ud i sådan en stor omlægning af produktion, og hvordan sikrer man sig mod at komme til at springe ud på for dybt vand og miste for meget? Hvad skal der til, for at skabe et godt fundament for sin teknologi?
Det man skal tænke over, når man laver sin plan, er, hvor meget vil man ofre på dette projekt – er det al arbejdet og pengene værd? Man må jævnligt følge op på og revurdere det på alle planer af produktionen lige fra forsker til udvikler og op til topledelsen for at sikre sig, at alle stadig tror på, at projektet er værd at satse på.
Links: Fibertex, iNano, Højteknologifonden
Læs mere nanoteknologi i forskellige produkter på Nanovidensbanken
Læs mere om innovative virksomhedsførelse på Vidensbanken for innovationsteknik
Af: Lea Schick.